søndag den 24. april 2011

Om at være i live...

Knapt nok.. Sådan da...

Et pip - bare for lige at vise flaget! Og nej, mit fravær skyldes desværre ikke de skønne solbeskinnede dage, udflugter med ungerne, lagkager og Asti (åh, nu tænkte jeg Asti.. Damn, det gad jeg godt!!!)

Nope, jeg er syg! Sådan på mandemaner faktisk! At jeg faktisk er mere død end levende og virkelig, virkelig pyller! Tuder mindst 12 gange om dagen - de to fordi jeg synes det er synd for mig og de 10 fordi jeg har SÅ dårlig samvittighed overfor ungerne - for den burde jo ha stået på udflugter til dyreparken, legepladsen og måske endda stranden! Og jeg ved jo godt, at jeg ikke kan gøre for at jeg er syg, men det er fanme da påskeferie!

6 dage - 6 hele fucking dage hoste, snot og ørepine.. Men det værste er feberen, de der 39-40 grader der konstant har givet mig hovedpine, svedeture, kuldechok og har hevet hver eneste fiber af energi ud af min krop.. Tænk, at jeg faktisk er så syg at jeg ikke har lyst til at spise - og når manden lokker med Kinder Chokolade og Cafe Latte er jeg bare tæt på at kaste op!

Men faktisk har jeg lavet andet end at ha ondt af mig selv og være syg - har jeg hørt... For vi var til familietammelam i går - hele dagen faktisk! Og forleden var vi ude og kigge legehus til øglerne - og det er bestilt! Og jeg har påbegyndt en kamp mod 1700 meter Efeu, brændt haveaffald af (inkl. 2 halve øjenbryn!!), gynget børn, plantet krukker og smurt masser af leverpostejmadder.. Jeg husker bare ikke meget af det - det er næsten helt forsvundet i febertågerne!

Håber at jeg måske lige kan blive frisk natten over, så den sidste feriedag ku nydes på behørig vis med Asti, jordbær og grill på terrassen - men indtil videre kryber jeg tilbage i sengen hvor jeg er allieret med panodil og cola!

God påske derude!

mandag den 18. april 2011

Om at vinde i lotteriet

For det har jeg!! Klasselotteriet, sgu!! 

Og jeg gik helt i stå, da jeg læste mailen - jeg sværger at mit hjerte overhovedet ikke slog!

127.435

Sgu! Det stod der!!

Indtil det så gik op for mig, at det ikke er beløbet, der står øverst.. Men lodnummeret!

Men hey, jeg har vundet!!! Og nu har jeg så lagt hovedet i blød - for hvad skal vi dog bruge de 540 kr. til?? Oh yes, beløbet stod lidt længere nede... 540 danske kroner!

Men de dækker jo så kun en brøkdel af den mindre formue, der blev smidt i Ikea i dag:-) Men det var altså også en dejlig dag!  

Men det her påskeferie er fandeme også hårdt! Med tre tøser på tur! Og jeg er trættere end et alderdomshjem! Men pigerne har haft en fest - og venter bare på at det blir morgen og solskin - for de har proklameret at de kommer til at tilbringe HELE dagen i morgen i sandkassen med nye skovle, spande og sandkager.. 

Og jeg drømmer om at kunne sidde ved siden af med cafe latte og Elle.. Eller måske få plantet et par krukker! 
Det er faktisk lidt som skiferie - bare uden afterski! Man blir jo helt naturlig træt ovenpå al den friske luft og  larmende og ferieglade unger! Måske man bare skulle snuppe sig en håndbajer og lege afterski inden den står på Zzzzzzz..

lørdag den 16. april 2011

Om halvfærdige projekter

Hader dem!! Som i virkelig HADER!!! Jeg dur bare ikke til at være i gang med noget, som ikke liiiige er blevet færdigt.. Men lige præcis nu og den næste uges tid frem vil jeg faktisk være pissehamrendetæskeligeglad!
For det er nemlig påskeferie! Og for en gangs skyld er manden hoppet med på ferie-vognen - lige bortset fra tirsdag, hvor han sniger sig afsted op arbejde.. Men to dage fri og en på arbejde er jo bedre end så meget andet! Og pigerne er oppe og køre over at ha fri en hel masse dage.. Det er jeg også - bortset fra at det så betyder at jeg ikke får lavet en levende kæft af alle de ting, jeg gerne ville ha haft færdige!

Påskeferien er skudt i gang af at mellemøglen har kastet sutten i skralderen - og faktisk kun har bedt halvhjertet om den et par gange, men til gengæld er topstolt over at være en stoooooor pige, der snart skal starte i børnehaven! Og pædagogerne i børnehaven er allerede ved at skide grønne grise af skræk over den frygtløse galning.. Som overhovedet ikke gad med hjem igen da vi var på besøg i går! Det blir en fest!
Dagen i dag bød på visit fra oldefaren! Som faktisk ikke bare er halvdøv! I dag kunne jeg konstatere at manden faktisk INTET hører, men udelukkende overlever ved hjælp af en smule mundaflæsning.. Men han nød besøget, tror jeg! Fik i hvert fald spist knapt en halv lagkage og godt med flødesovs og kartofler! Og fik snakket en masse om noget med mejetærskere, højskoler og klipning af hæk - jo, der var sgu gang i den 88-årige!

Så nu står den på kolde øl, McD og dvd! Og i ugen der kommer garanteret nogle familieudflugter, som vi kommer til at fortryde inden de er færdige - vist noget med noget Ikea, Bones, dyrepark og i den dur... Og snotnæser, lortebleer, hysteriske hyl, alt for mange børnefamilier og overtræthed! Jeps, det er jo ferietid!

torsdag den 14. april 2011

Hverdagens heltinder

Nu har Mr. Nice Guy jo været hjemmefra et par dage – og er gud ske lov også kommet helskindet hjem igen! Men det fik mig faktisk til at tænke på de der skønne og heltinde-agtige enlige mødre derude! Hold nu kæft, jeg tager hatten af! For hvis jeg skulle være enlig mor, så ville jeg lige præcis holde i 33 timer og 7 minutter, hvorefter jeg ville synke sammen som en slatten karklud og overveje at flytte i bofællesskab!

Altså, der er jo praktikken.. Vi kan godt blive enige om at regnestykket med 2 hænder divideret med tre unger, have, hund og hus gir noget, der lyder som en hel masse bandeord, ikke? Og ligner noget med fedtet hår, sorte rande under øjnene og et par pletter på bukserne.. Og ikke ligefrem dufter af nystrøget vasketøj..

For min virkelighed i går morges så således ud:
06:10 – bestikke ældste øgle på 4 til at kigge efter de to små, mens jeg liiige daffede nedenunder for at lave en kop kaffe.. Balancerede derefter ovenpå med bakke med kaffe, tre glas mælk og to skåle med Cheerios og Havrefras (sidstnævnte var ældstens pris for 7 minutters børnepasning og tre nogenlunde rolige unger under et hurtigt bad).
7:08 – 3 unger og mor iført tøj, blankpolerede kinder og klar til morgenmad.. Nærmere detaljer om tiden undervejs er censureret! Kan dog oplyse, at det omfatter adskillige bandeord, en enkelt bestikkelse og et raserianfald (og lad os sige det sådan: det var hverken baby, mor eller 4-årig der rasede!)
7:09-8:16 – morgenmad indtaget i nogenlunde ro og orden, 1 væltet glas mælk, 3 pletter på bluser, 1 bluseskift, 1 raserianfald og en håndfuld bandeord..
9:03 – 2 øgler afleveret inkl. madpakker, legetøj og kys, 1 stk. sovende babyøgle i autostol og en mor, der ku trænge til blot en af følgende: langt varmt bad, temmelig stor whiskeysjus, meget lang lur eller gummicelle..

Resten af dagen var så til gengæld ganske fredelig og rar – måske pga temposkift og forventningsafstemning.. For hvis bare madlavning blev ændret til ”minimum”, tøjvask til ”nada” og kvalitetstid, leg og hygge til ”maksimum”, så gik det jo ganske over forventning!

Men så er der jo osse den mere følelsesprægede del af det.. Når man ikke konstant har en at dele med – som også synes de her små væsener er det mest fantastiske i verden! Når der ikke er en, der kan samle dig op, når barnet skriger ”MØGMOR” lige op i fjæset på dig..

Hvordan er det lige de gør? Finder overskuddet til at gøre det dag efter dag efter dag efter dag? Og til også at lande på et arbejde iført tøj uden pletter, pænt hår OG mascara? Jeg er fuld af forundring! Og ikke mindst beundring!

Så kan jeg altså godt se gennem fingre med gaverne, Mr. Nice Guy kom hjem med i går – en to-styks pakke med småkager til hver af pigerne.. Med et ikke-så-diskret KLM trykt i hjørnet af papiret!
For jeg har en mand! To ekstra hænder, en skulder og lidelsesfælle – og  det er jeg sgu glad for! Og det gør de korte perioder som enlig mor lidt nemmere at komme igennem!! 

Nu med ny funktion

Som på forhånd gir mig helt vildt meget præstationsangst!! Så er det sagt!!!

For du kan nu blive fast læser - tror jeg da nok... Men giv mig lige et praj, hvis det ikke virker - og du faktisk ikke er ligeglad!

Men hvad nu hvis ingen overhovedet gider at være fast læser.. Så sidder jeg her i den anden ende og synes det stinker helt vildt - og så er jeg nødt til at stå ved det, jeg har vidst hele tiden - nemlig at jeg er så pisse uinteressant og ikke har noget at byde ind med..

Eller værre endnu - at jeg faktisk får nogle faste læsere! Som godt gider læse mit crap.. Og så får jeg jo for alvor ondt i maven - for så skal jeg lige pludselig til at finde noget klogt eller sjovt at skrive om..

Bliv fast læser! Pleeeease!!! Så jeg ved, du er derude!

NEJ!!!! Stop! Du trykker ikke på knappen, vel? Lad mig hellere leve i uvidenhed om at du er her.. Du får lov at være fluen på væggen!

PIS! Gør som du vil.. Du er helt vildt velkommen - uanset hvad du gør!

onsdag den 13. april 2011

Når far kommer hjem..

går mor i brædderne!

Sådan føles det i hvert fald ovenpå noget der måske ikke var verdens længste dag, men i hvert fald den længste i april! 

Tøserne har været glade og har strøet om sig med kys og komplimenter: "Mor, du er godt nok sød i dag" blev der sagt mens de var i bad til aften.. Ejjj - hallo der, unge dame - er jeg lissom ikke altid det måske?? 

Babyøglen valgte i dag af alle dage til at holde fest fremfor at sove middagslur - så der har ikke været meget tid til andet end at ligge på gulvet og lege..
Men så må man jo følge med strømmen og få det bedste ud af det, så de store øgler blev hentet lidt tidligere end normalt, så der var god tid til en tur på trampolinen, skovtur i legerummet, bad og ikke mindst neglesalon på gulvet i soveværelset!


Men selvom det har været en lang dag, har det været så skøn en dag!

 
Alvorlige Isabella har været topglad og haft ballade i øjnene




"Rør-mig-ikke-Olivia" har kysset og krammet (helt uden bestikkelse!!)  





 

og Buddha-babyen har hverken gylpet, savlet eller spyttet på mig hele dagen!










Og familien er atter samlet nu da Mr. Nice Guy er kommet hjem igen!

Lykke....

Er det der, vi er?

Har lige læst det mest rystende indlæg og undres - er det virkelig, der vi er i Danmark i dag?

En lille dreng og hans mor havde denne her oplevelse

Så rystende og sørgeligt!

tirsdag den 12. april 2011

Om familie og cykelstyrt


På lørdag kommer øglernes oldefar på besøg! Det er første gang han kommer på besøg i huset, hvor vi nu har boet i fire år.. Og pigerne glæder sig!! Helt vildt faktisk! De har faktisk ikke mødt ham så forfærdeligt mange gange – og det har altid været små, korte visit hos ham.. Og oldefar er faktisk ikke meget for børn, men på mærkværdig vis har han altså virkelig gjort indtryk på pigebørnene!

Måske er det fraværet af bedsteforældre der gør at de bare er superlykkelige over faktisk bare at ha en der er gammel og ender på –far i deres liv?

Men skønt er det! Og jeg har fået et andet billede af den her halvdøve og temmelig gammeldags og til dels forstokkede gamle morfar fordi han i mine børns øjne er en ganske elskelig og hyggelig ældre mand! Han taler ganske vist mest om traktorer og bøger, men på sine gamle dage er han blevet rund og mild og er begyndt at grine temmelig ofte (vistnok for at skjule, at han faktisk ikke hører ret meget af det, vi siger). 

Pigerne har allerede planlagt rundvisningen – hvilket værelse, han skal se først og glæder sig til at vise ham deres trampolin.. Håber ikke de helt tar pusten fra ham eller at han skulle være så modig at give sig i kast med trampolinspring – han er altså næsten 90, men jeg husker stadig hvordan hans overmod gjorde at han kastede sig op på en cykel for nogle år siden – for han var da ganske sikker på at han efter 50 år sagtens ku huske hvordan man gør det… Lad mig sige det sådan – man skal ikke altid tro på de der ordsprog – man kan godt glemme hvordan man cykler!! 
Billede lånt herfra


Forårsfornemmelser

Man begynder jo at få forårsfornemmelser... På trods af at jeg måtte rundt om huset et par gange for at finde et sted, hvor barnevognen kunne stå i nogenlunde læ for stormen! Og på min vej kunne konstatere at trampolinen har flyttet sig ca. 4 meter (!!!!) i løbet af formiddagen..
Men solen titter jo frem nu, påskeliljerne springer ud og tulipanerne står på lur (og der stoppede mit kendskab til blomster så faktisk også..)


Jeg har kriller i maven - over foråret, der er på vej:-) Men faktisk er flere ting på vej!! For i næste uge får jeg hele 10 Hukit-stole og et bord hjem.. Og jeg er i dybe overvejelser om hvorvidt de skal males eller tapetseres.. Eller begge dele..

Og et legehus i kikkerten!! Og jeg venter utålmodigt på et svar fra sælger - hallooooo, hvorfor er det lige at man opretter en annonce for så ikke at svare på henvendelser?? Jeg satser på, de er på ferie.. Måske man faktisk ku være heldig at den her storm her lige kunne flytte huset 7 km - det ville da være belejligt:-)

Bare tanken om at kunne bruge sommeren på at male og indrette, sy gardiner og puder, plante blomster i altankasser og plante stakit - åh, jeg håber vi får fingre i det skønne hus! Søde rare sælger - hvis du læser med her, så ring, ring, ring!!!



Og glæder mig til en dejlig aften med de tre øgler - Mr. Nice Guy er sendt afsted og kommer først hjem i morgen aften, så den står på tøsehygge og garanteret samsovning!

søndag den 10. april 2011

Tidlige morgener

Normalt er jeg ikke sådan helt vildt glad for de her tidlige morgener.. Men sådan en solrig, forårsmorgen som i dag er det faktisk helt okay at ha knaldet hele to kopper kaffe ned inden klokken overhovedet er 7!

Pigerne er totalt morgenfriske, mr. Nice Guy ligger stadig og snurrer og jeg ligner noget der er løgn med hævede og løbende øjne - fandeme om jeg gider øjenbetændelse!

Men det er en af de der skønne søndage uden planer! Som jeg elsker! Hvor vi skal lave absolut ingenting andet end at hygge med rundstykker og aviser - og måske et par timer i haven i løbet af dagen.. Love it!

fredag den 8. april 2011

Planlægning til ugen der kommer

Jeg har så småt taget hul på planlægningen for ugen, der kommer.. Madplan, hvem henter/bringer, playdates osv.
Og for bare tre år siden havde jeg troet, det skulle være løgn!! Men med de tre øgler, ulvetimer, manglende nattesøvn og alt for meget, der skal laves, så er det altså en nødvendighed..

Og når Mr. Nice Guy så ovenikøbet er væk hjemmefra et par dage i kommende uge, så skal der faktisk ikke meget til før det går galt - og hvis ikke det skal ende op med alt for meget take-out, møgumulige unger og blødende mavesår så skal der altså planlægges!

Og det gik helt fint med planlægningen -indtil det slog mig at det jo er på torsdag!!!! Dåben! Tvillingerne! Valdemar og Dagmar eller hvad de nu kommer til at hedde!! Det blir en prægtig dag! Og der er faktisk ikke engang særlig meget royalist i mig.. Men jeg er eddemame en sucker for de smukke kjoler - og jeg skal klart sidde på 1. parket og dømme what to do og what NOT to do! Og knibe en tåre når der blir spurgt "hvad skal børnene hedde".. Arjmen, det blir jo helt fantastisk!



Og de er sgu da lækre! Ejjj, jeg får altså helt lyst til en 4. baby.. Men ku jeg så måske få et par barnepiger og kronprinsparrets babytøjs-kollektion med oveni købet? Be om?


Ja, planlægningen gik sgu i stå! Altså den med mad og playdates.. I hvert fald kan jeg love at torsdag IKKE står på playdate her i huset for der er dømt All day tv! Kaffe, slik, klapsammen-rugbrødsmadder og Asti! Oh yes, Asti på en torsdag eftermiddag!! Man er vel en lille smule royal - og det kan godt være at de der kongelige drikker fransk champus, men bobler er bobler - og Asti er favoritten når man ikke gider noget der er så surt, man får hønserøv!

Hold nu kæft, torsdag blir en go dag! Og pludselig blev tanken om næste uge til en fest - trods dagene som enlig mor.. Det skal jeg lige prøve at huske når jeg i tirsdag/onsdag bitcher i eet væk!
 

torsdag den 7. april 2011

Om de der øgler

Nu skrev jeg så i mit forrige indlæg, at der i nat var lidt for mange børn i sengen. Og det var der også - i hvert fald for mange til at kunne få en ordentlig nattesøvn.. Men det var sgu osse lidt hyggeligt!! Specielt fordi jeg fik lov at ligge tæt med mellemste øgle! Hvilket ellers aldrig sker - og når jeg siger aldrig, så er det altså som i never-ever-aldrig!

For mine børn er faktisk temmelig forskellige!

Der er over-øglen - Isabella på 4 - som er mild, krammende og kyssende og meget mor-glad.. Følsom, pligtopfyldende, genert, grænseløst regelrytter, lidt stille, elsker perleplader og at tegne - og så ligner hun velsagtens.. eehm.. - vistnok mig! Og har glat og lyst hår..

WTF - hun sidder stille??

Og så har vi Olivia på 2 med det mørke, krøllede hår! Som ikke gider kysse eller kramme - i hvert fald ikke med mor! Som kravler op og ned ad væggene, laver ballade og smækker med døren, når hun blir sendt på sit værelse.. Og som i hvert fald ikke gider rydde op! Vader ind i fremmede med træsko på og aldrig græder - medmindre det er af raseri.. Og som for et år tilbage hellere marcherede(!) i seng uden godnathistorie, når det var mors tur til at putte! Jeg tror faktisk bare, at hun venter på at lære ordene til at sige Fuck off til mig...


Mys mys - igen!!
Heldigvis er yngste-øglen Victoria på 7 mdr endnu så lille at hun bare lader mig kysse og kramme alt det, jeg gider.. Og jeg gider! Meget! For tænk nu, hvis hun nu heller ikke gider om to måneder!! Noget siger mig, at hun blir lisså robust som Olivia, men en mellemting mellem de to hvad angår følsomhed.. Og så kan jeg jo altid håbe på, at hun godt gider at blive kysset på længe endnu:-)

 

Laaaangt om længe...

dukkede den ene tapetpakke op, så gæt engang hvad jeg skal i dag:-)

Dagen havde ellers så crappy en start som ku være.. Alt for mange børn i sengen i løbet af natten og for få timers søvn! Men Easy Breezy Beautiful Covergirl - et par pinex til hovedpinen, et varmt bad og en god portion concealer (nå ja, og så et par kopper kaffe) senere, så er man jo good to go!

Og vejret stinker!! Helt vildt faktisk! Men jeg glæder mig for det er vel snart maj?? Og så skal jeg vågne op til det her:
Jeps - det er faktisk udsigten fra soveværelset i vores lejlighed i Tyrkiet! Og what's not to like???

170

Det er så mange annoncer, jeg nu har liggende på TS!!!
Hvordan vi endte op med så meget babytøj fatter jeg hat af! Og hvordan hende den lille tykke baby-øgle voksede ud af det så hurtigt fatter jeg heller ikke...
Mr. Nice Guy er lige kommet ind af døren - topglad over at ha solgt en masse vin i aften! Han er sgu lidt sej! Og jeg er topglad over at ha fået ryddet op i babytøj og TS-annoncer! Jeg er faktisk også selv lidt sej! 
Og hvis den gode stil holder, så dukker i hvert fald den ene sending tapet op i morgen, så jeg kan få afsluttet endnu et projekt! Jeg elsker flueben!!
 
Nighty night derude!

onsdag den 6. april 2011

Om projekter og (u)tålmodighed

Har jeg sagt at jeg har tusind-og-et projekt i gang? Og jeg vil bare så gerne ha noget af det færdigt... Så jeg kigger laaangt efter posten i disse dage - for der er tapet på vej! Kommoden i yngste-øglens værelser står og skriger at blive færdig.. Toppen og de sidste par skuffer er det eneste der mangles, så kunne rullen ikke godt snart komme.. 

Og kasserne til rumdeleren i vores walk-in closet mangler jeg osse lige at få lagt sidste hånd på! Men der venter jeg altså også lige på de sidste tapetprøver, der gerne skulle tikke ind med postdamen! Kom nuuuu!
Jeg er bare så dårlig til at have ufærdige projekter! Og jeg er lissom et barn juleaften - videre, videre videre!

Overvejer så endnu en gang om ikke jeg bare skal gøre noget andet i ventetiden, men det betyder bare flere ufærdige projekter..

Og hvor gik solen hen? Jeg vil ha sommer og sol! Og tørvejr! For så kunne jeg lige rense tagrenderne.. Og pudse vinduer! Ikke at jeg overhovedet har lyst til de projekter, men det skal jo gøres.. Men det gider jeg altså ikke i regnvejr! Men det behøver man heller ikke, vel? Regnvejr er da en god undskyldning..

Så mens jeg venter på tapet og de fiiine gamle Hukit stole, jeg har fået fingrene i, så burde jeg vel lige tage billeder af alt det tøj, der er blevet for småt til ungerne og som skal smides på TS.. For så kunne der ryge nogle penge på kontoen! Til alle de ting, jeg gerne ville købe! Et bObles-bord til pigerne, som de sukker efter og turkis maling til Hukit'erne..

Okay så, jeg skal i krig! Jeg får jo lavet hat af at sidde her.. Hav en fantastisk dag!

tirsdag den 5. april 2011

Om regnvejr og dårlige oplevelser

Det regner i noget, der ligner en uendelig strøm udenfor mit vindue! Jeg elsker regnvejr - på de dage, hvor man kan beholde nattøjet på hele dagen og tænde op i pejsen.. Spise hjemmebagte boller og chokolade - og bare lave ingenting..
Til gengæld hader jeg regnvejr på hverdagene, hvor ungerne skal hentes/bringes, der skal handles ind og løbes ærinder.. Autostol ind, et vådt bukseben, vådt hår, køretur, autostol ud, mascaraen løber fordi regnen slår lige ind i ansigtet, indkøb, autostol ind, køretur, autostol ud, endnu et vådt bukseben og en spand vand i hovedet.. You get the idea - hader regnvejr!!

Og så er jeg faktisk lidt sur.. Og fordi regnen siler ned er det altså bare lidt sværere at komme tilbage i det ellers så gode humør! 

Mens jeg var ude og handle med babyøglen blev jeg faktisk et øjeblik usynlig!! Det er rigtig nok - det blev jeg faktisk.. Det varede kun et øjeblik, men væk var jeg! Eller måske alligevel ikke... 
For jeg stødte på en gammel kollega.. En kær gammel kollega faktisk! Vi har vel arbejdet sammen i noget der ligner 6-7 år, men mens jeg har været på barsel er hun stoppet i firmaet, hvor hun ellers har været i godt 25 år.. Sådan lige pludselig og uden forvarsel.. Og uden afskedsreception eller nærmere forklaring..Men som altid ved nogle jo mere end andre - og grunden til den hurtige exit var så at hun havde taget af kassen.. Og det er ikke kagekassen, vi snakker om her! Nope, cool cash - og tilsyneladende en del af dem! Så farvel og tak! Og man undrer sig over hvad der gik galt.. For noget må jo ha været helt galt. Det er jo slet ikke den kollega, jeg kender - og som endda har strikket et par trøjer til mine to ældste øgler.. Hende som altid lige gav en krammer når man havde brug for det, og som passede sit arbejde uden at brokke sig (ret meget - i hvert fald). DET regnestykke er slet ikke gået op for mig!
Og faktisk har jeg mest af alt ondt af hende! Indtil i dag, that is! For det der med usynligheden - det skete lige præcis da jeg gik forbi hende og sagde "hej".. Helt uden at blinke ignorerede hun mig totalt! Og det gjorde mig først sådan lidt forvirret - og bagefter blev jeg sgu sur! Jeg forstår jo godt, at hun helst bare vil gemme sig pga dårlig samvittighed, rygterne der svirrer og den fordømmelse, der sikkert også har ramt hende! Men jeg synes jo faktisk at hun er sød og vi har altid snakket rigtig fint sammen, så det gjorde mig ærligt talt rigtig sur og skuffet at hun bare så forbi mig - og faktisk gav mig følelsen af, at jeg har gjort noget galt... Øv altså!

Men når ungerne er kommet i seng, så satser jeg på at en aften iført nattøj foran brændeovnen med tv og chokolade kan skræmme surheden væk!

mandag den 4. april 2011

Om lykkelige slutninger

Okay, der er ingen tvivl om at dagen i dag har været en lortedag - og først på denne side af middag holdt min hjerne op med at chante "lort, lort, lort".. Slamsugeren nåede at dukke op inden det væltede ud under døren - og med verdens bedste slamsugermand bag rattet!! 
I de 4 år vi har boet i vores (temmeligt gamle) hus har vi haft problemer med at et af vores gæstetoiletter har været konstant stoppet.. Hidkaldte vvs-mænd har ikke kunnet finde årsagen!
Og i de samme fire år har vi levet i den tro, at vores septiktank blev delt med nabogrunden - for det har kommunen, tidligere ejer, naboer og kloge folk fortalt os..
Men fanme da om ikke den fantastiske slamsugermand fandt en septiktank lige udenfor gæstetoilettets vindue? Og for at det ikke skulle være nok fandt han faktisk en tank mere, der hører til to andre toiletter i huset!! En prægtig mand!
De her kære tanke har gemt sig godt med tanke på at ingen kendte til dem - og de er derfor ikke blevet tømt i temmelig mange år! Honest, jeg har set mere lort i dag end jeg håber at se resten af mit liv!! Om vi lige præcis taler 10, 20 eller 30 års lort ved jeg ikke lige præcis, men det er i omegnen!! Men problem solved - og jeg lover at jeg ikke så meget som nævner ordet igen i meget, meget, meget lang tid!!

Og dagen endte jo op med alligevel at være en af de dejlige dage! Lidt mere stressende end gennemsnittet, men klart en dag over middel! 




Et par flasker klorin og godt med knofedt og toilettet står igen som det burde - og virker nu bedre end nogensinde før! Og når man ser på det nu, skulle man jo ikke tro, at der fra morgenen var fyldt med syv baljerfulde lort derinde, vel?




Og sidst på eftermiddagen blev der endda tid til cafe latte, kiks og banan på terrassen.. Babyøgle var i tophumør!!! Og sådan et kiksegrin kan man da kun blive glad i låget af!

Jeg er sgu lidt en sucker for lykkelige slutninger..

Om lort

I skrivende stund må jeg virkelig koncentrere mig meget for ikke at brække mig - højlydt!!! Og tankerne siger kun een ting: lort, lort, LORT!!!!

Det er FANME ulækkert!!! Som i virkelig ulækkert!!! Faktisk det værste, jeg nogensinde har set! Og lugtet!!! Og helt ærligt - hvis du er lidt sart, så er det lige præcis nu, du skal se at stikke halen mellem benene! Udenfor lugter det af gylle - og jeg har faktisk lidt svært ved at skelne hvor lugten af gylle slutter og går over i lugten af lort!

Sagen er den, at vi jo bor i et gammelt hus.. Med gamle rør, som selv den mest bedrevne vvs-mand ikke helt kan greje! Og rådet vi efterhånden har fået et par gange eller tre er at grave hele balladen op og få lagt nye kloakrør..

Vi har det her gæstetoilet, som ikke har været brugt en rum tid da toilettet har haft svært ved at skylle ud - der må jo være et rør, der er delvist stoppet et sted! Og jeg ved nu, hvad der er i det rør! Jeps, den er go nok: LORT!!!

Forleden satte jeg mig for at jeg vel måtte kunne få hul igennem, så i gang med svupper, vand og spand.. Og jeg følte faktisk at jeg lidt stod i lort til halsen! Det gjorde jeg så ikke - men efter en go nattesøvn og noget, der må ha løsnet sig i nattens mulm og mørke, så gør jeg faktisk!! Eller.. Toilettet gør i hvert fald!

Jeg skal spare jer for billederne - jeg er faktisk ret sikker på at beskrivelsen er rigeligt for de fleste! For til morgen stod virkeligheden og rædslen malet i øjnene på mig! Lortet er simpelthen steget op i toilettet - og løbet over! Ahr men, man har jo intet begreb om hvor klamt det er!

Allerede inden jeg havde set skaden til morgen ringede jeg til ham der slamsuger-manden.. Og nu venter jeg bare!! Og jeg håber sgu godt nok, at han er på vej! For der er ikke bare risiko for pletvis lort - jeg sidder faktisk her og er efterhånden bange for at det kommer kravlende ud under døren... Så hvis du ser ham med slamsuger-bilen, vil du så ikke lige sende ham i den her retning? Han kan faktisk bare gå efter lugten!

fredag den 1. april 2011

Fishotel give away hos Mamma Mia

DET her Fishotel aka fiskehotel står højt på ønskesedlen herhjemme! Og har faktisk gjort det i et par år... Det er så smukt!

























Mia har lavet en giveaway i samarbejde med moods.dk og jeg håber, håber, håber sådan at jeg vinder det.. Ellers må jeg tigge manden endnu en gang!
Vil du også prøve lykken, så klik på akvariet, så ender du lige på give away'en:-)

Pakkeleg

Jeg har i dag fået en fantastisk pakke! Tusind tak, Karoline!!! Jeg var så heldig at lande i en pakkeleg hos Karoline og nu hvor hun er tilbage i DK kom den længe ventede pakke så:-)
Og hvordan fanden ku hun vide, at jeg har en svaghed for Lakrids-te og Fizzers? Oveni var der fiiint papir, chokolader, et smukt lille hjerte, blyant, et sødt påskeæg som passer perfekt til min æblegren i vinduet, små nuttede klistermærker og den fedeste post-it blok, jeg nogensinde har haft - formet som et skønt rødt æble! Og mon ikke det blir et par glade øgler når der ligger balloner på bordet, når de kommer hjem?

Jeg er lige i gang med at pakke en lille kasse som skal retur til Karoline..
Men pakkelegen fortsætter jo! Har du lyst til at være med?

Alle blogprofiler kan deltage. Hvis du skriver et indlæg til mit herunder, så deltager du - de første to indlæg blir belønnet med en gave!
Når du har modtaget gaven fra mig, sender du en lille ting retur til mig og opretter samtidig et indlæg på din blog, så legen fortsætter:-)

Hvad gaven indeholder bestemmer du! Der er ingen regler for hvor meget tid du skal bruge på den - den må gerne være hjemmelavet, men det er intet krav!

Håber du har lyst til at lege med! 



 OG som om det ikke var nok så var der mere i pakken fra Karoline!!! For jeg vandt jo hendes skønne give away... JUBIII - nu er der øretingel! Jeg tror nok I skal regne med en 2- og 4-årig der blir grønne af misundelse! For der er stjerner, hjerter, Kitty, kaniner og mariehøns!! Sååå fiiine sager! Endnu engang kæmpe tak til Karoline!