fredag den 30. september 2011

IKEA Turkish-style

Overvejede faktisk om ikke indlægget burde ha heddet Hurra for Google Translate, men det kom det så ikke til..

For jeg huserer nemlig her i dag! Jeps, på IKEA's tyrkiske hjemmeside! Og den slags har indtil videre kostet to store kopper cafe latte og en pose Skipper Skrå - og så er jeg ikke engang færdig endnu..

For det kræver altså at man holder tungen lige i munden - når først man skal finde produktet på Ikea's danske website og dernæst finde det på den tyrkiske (og lige i den forbindelse er jeg faktisk IKEA meget taknemmelig for de finurlige navne, de gir deres produkter).

Og hvad sker der for at byen, jeg gerne vil ha varerne sendt til, slet ikke eksisterer på Ikea's liste over byer? Og gad vide, hvad det overhovedet koster i fragt - den slags kan man så først få oplyst når man har smidt alle tingene i indkøbskurven og derefter kontakter IKEA Turkey.. Og jeg undrer på om man mon kan forvente at få svar i år? For en af de erfaringer, jeg har gjort mig i Tyrkiet er noget med at man skal møde op personligt - i den begrænsede åbningstid - medbringende pas og kontanter - helst tale tyrkisk - for overhovedet at håbe på svar:-)

Overvejer om ikke man bare sku ta på IKEA-tur til Aarhus og så betale for noget overvægt næste gang, vi skal afsted.. Eller alliere sig med Mulle nede fra Pizza-biksen..

Nåhmen, prøver lige med en enkelt latte mere...

onsdag den 28. september 2011

Det med jobsamtaler

For sådan en var jeg jo til i går.. Hvilket jeg egentlig ikke vil bruge ret meget krudt på at fortælle om - andet end at den var noget kedeligere end nogle af dem, jeg ellers har været ude for.. På flere punkter faktisk..
  • Ingen smøger.. Som til en af mine absolut første jobsamtaler - engang for 15-16 år siden - hvor jeg først blev budt en kop kaffe og derefter en cigaret! Og så så man mig sidde der sammen med tre vigtige mænd i jakkesæt og ryge en smøg. Jeez, tiderne har ændret sig!
  • Ingen tilbud om nøgenhed.. Som da jeg under en samtale blev tilbudt jobbet, hvorefter direktøren bad mig gå med i kælderen for lige at få styr på uniformen - som han så forventede, jeg skulle iklæde mig foran ham i meget lille, aflukket garderobe.. Og nej, den uniform takkede jeg så pænt nej tak til!
  • Ingen grimme fortællinger om den tidligere chef.. Pænt svært at holde masken, når potentiel ny chef begynder at svine ens tidligere chef, som så udover at være eks-chef er en ganske god ven!
Hvilket jo så minder om, at man ikke behøver finde sig i hvad som helst selvom man er jobsøgende..

mandag den 26. september 2011

Ny last

Fredag fik jeg en ny last!









Lørdag fandt jeg dem endda på tilbud!






Og jeg er nu kureret!

Konklusion - Salmiakki-chokolade-craving kan kun kureres på een måde! Køb 3 plader og spis dem alene, hurtigt og lige efter hinanden!

Kvalitetstid

I dag er der dømt kvalitetstid med mellembarnet! Og allerede inden 10 var der bagt økologisk knækbrød og lavet adskillige perlekæder og armbånd..

Normalt er mellem-øglen ikke meget for kvalitetstid med moren! Hun er uden tvivl en fars pige, som kan klare det hele selv eller med fars hjælp, så en dag som denne er guld værd - i hvert fald for mig! Jeg håber klart på at dage som disse hjælper med at vi finder hinanden selvom det til tider synes som en umulig opgave.. Specielt på de aftener hvor den tre-årige håndnakket nægter at lade sig putte af mor og faktisk insisterer på at sige godnat på trappen, hvorefter hun putter sig selv.. Behøver jeg at sige, at jeg de aftener bare venter på, at hun falder i søvn, så jeg på listefødder kan smutte ind til hendes seng og tyvstjæle et kys?

Lige nu ligger hun trygt og godt puttet i sofaen, mens jeg faktisk har fået lov at sidde i fodenden - efter adskillige løfter om ikke at nusse hende mens hun sover! Så jeg sidder musestille og nyder bare lyden af hendes vejrtrækning - og håber på trodsalderen går over! Og helst sammen med følelsen af at være verdens dårligste mor.. For hvem har nogensinde hørt om et barn på tre, som virkelig ikke kan lide sin mor? 

fredag den 23. september 2011

Hinkeruder

Du husker det godt, ikke? Dengang du var barn og tegnede hinkeruder på fortovet? For mig er det nærmest indbegrebet af sommerleg!

Og klart en af de ting, jeg skal gi videre til mine børn! Men nu er det jo så ikke altid, solen skinner - og nogle gange er det altså hyggeligere at lege indendøre når regnen siler ned derude.. Så hvorfor ikke hinke indenfor?


Bring on the snow

Godt nok er der lovet helt forårsagtige temperaturer i weekenden, men jeg kan nu alligevel ikke helt lade være at glæde mig til vinteren - og ikke mindst sneen..

For der er helt sikkert tre små tøser, der glæder sig for vildt til at hoppe i flyverdragt og skisæt og ta på slædetur i skoven!




Molodragten har jeg ledt efter med lys og lygte - vi havde en magen til for et par år siden til mellem-pigen, men hun voksede ud af den inden det nærmest blev vinter, så den blev kun brugt et par gange.. Nu fandt jeg så endelig samme model igen - blot en størrelse større, så miniøglen (og mor) ikke blir snydt for pink sneleg i år!






Må dog indrømme, at min klare favorit når det kommer til flyverdragter, skisæt og regnsæt er Didrikssons! Fantastisk pasform, holder tæt, varmt og behageligt - og så er prisen faktisk ret så rimelig!

Det pink sæt er fra nyeste vinterkollektion - og har en vejl. udsalgspris på 1099,- men er købt til 899,- her :-)



Og er du til Fjällräven? Så ta lige og kig forbi - der er 15 % på både tasker, børne- og voksentøjet! Men husk, du skal være medlem af kundeklubben for at få rabatten:-)

onsdag den 21. september 2011

Hurrraaaaa for overskud

Efter den skønne weekend med sol og varme, er der kommet en ekstra portion ind på energi-kontoen - og det har været dejligt at mærke, at jeg de sidste par dage har haft overskuddet til at dele ud af den!

For det fedeste i hele verden er jo, at dele ud af godt humør, smil og positiv energi - og så mærke at man bare får dobbelt igen! Og jeg skynder mig at notere på min mentale huskeseddel, at det har jeg sgu bare at blive ved med! Også selvom det går op i sure sokker, travlt program og regnvejr!

I går var jeg et smut på posthuset med denneher:

Fordi en lille pige og hendes mor længe har været på udkig efter lige præcis denne elefant, som skulle afløse den forvaskede og hullede en af slagsen, pigen har været så glad for.. Og de to ældste øgler herhjemme har hjulpet med at gennemgå samtlige legetøjskasser for at finde banditten - som så ironisk nok skulle findes i Tyrkiet.. Der har den så hygget sig siden sidst vi var afsted i maj måned:-)

Og det gør mig så topglad at en lille 4-årig pige har fået en ny bedsteven! Og ligeså glad og stolt over, at mine børn forstår vigtigheden af at give andre! For den her elefant har ikke været specielt vigtig for nogen af dem, så hvorfor ikke give den til nogen, som det betyder noget for..

Og på vejen hjem smuttede jeg forbi Børnehjørnet - vores lokale Kirkens Korshær børnegenbrugs.. Og damen havde nær kastet sig om halsen på mig over den fyldte Ikea-pose, jeg havde med! Og jeg gik derfra 10 gange lykkeligere end da jeg kom - fordi det sgu da batter! Og fordi det bare er så dejligt at kunne gøre andre glade..

Faktisk inspirerede det mig til at gå hjem og rydde endnu mere ud i kassen med børnetøj, der måske / måske ikke skulle gemmes, sælges eller gives væk - så de får altså lige en Ikea-pose ekstra i dag..

Så skal vi ikke bare lige allesammen sende et smil til en fremmed i dag? Bare fordi vi kan

Om at få skuldrene ned på plads

Det har været en fantastisk weekend - og hele familien kom så langt ned i gear, at vi ganske rigtig skriver onsdag før jeg overhovedet har overvejet at få pc'en startet op igen:-) Utroligt som en smule solskin og nogle fridage kan få skuldrene ned, hvor de burde være hele tiden og selv de permanente panderynker er blevet en smule mere afslappede!

Torsdag eftermiddag satte vi os på flyet til Sunny Kemer - og sunny, det var det! Temperaturen lå om dagen jævnt mellem 38-42 grader og om natten sneg den sig lige ned omkring de 28.. Oh joy! Det mest energikrævende, vi foretog os, var indsmøringen i faktor 35 og 50 - for ellers stod den udelukkende på hygge i poolen, det meste af en hel dag på stranden, et smut på legepladsen og masser af is!

Der var ingen forstyrrende telefoner, ingen pc der stod og summede og ingenting - absolut ingenting - vi skulle nå! Og det var præcis, hvad hele familien havde brug for!

Og efter vi natten til mandag igen er tilbage i det pivkolde Danmark er det for alvor gået op for mig, hvor skønt det har været at være væk, få hverdagen på afstand og ikke mindst at være sammen med familien uden forstyrrelser. Og hvor er det dog dejligt at blive mindet om hvor skøn en familie, man har.. Ikke at jeg sådan havde glemt det, men det sætter altså tingene i perspektiv, når man sådan får muligheden for at trække stikket ud og bare sætte pris på at være sammen!

Faktisk har vi nydt det så meget, at beslutningen er truffet! Vi gør det igen! Det der med at trække stikket helt og aldeles! Og det er vel egentlig fair nok at glæde sig til jul selvom der stadig er tre måneder til? For den der gode ide, jeg fik for en rum tid siden - den er solgt så godt ind, at den nu er et faktum!

tirsdag den 13. september 2011

Lucky number 13

Tretten har det jo med at være lidt af en looser når det kommer til talrækken.. Ikke her! Tretten er nemlig ofte faldet ud til min fordel - med gode ting, der er sket d. 13. i måneden.. Og i dag skulle ikke falde helt udenfor kategori!

Jobsamtale booket ind til sidst på måneden! Oh yes!

At det så også var dagen, hvor første afslag tikkede ind på mailen - nå ja, det behøver vi vel ikke bruge så meget krudt på.. Og so far er statistikken da helt okay - ét afslag, én samtale! Så nu er det jo "bare" at sælge sig selv godt nok til også at lande jobbet, ikke?

Easy breezy..

Om voksenting i børnehøjde

Med tre små øgler herhjemme kan ingen sikkert være i tvivl om, at vi hører rigtig mange røverhistorier og får masser af spørgsmål.. Og vi forsøger at snakke os bedst muligt ud af de lidt sværere spørgsmål selvom vi dog engang imellem er nødt til at trække kortet "Sådan er det bare.."

Mor, er I blevet gode venner igen?
I de seneste uger har vores liv jo været farvet af min fyring - og specielt ældsteøglen har været meget interesseret i hvorfor jeg nu alligevel ikke skulle tilbage på arbejde, som vi jo ellers har forberedt dem på.. Og for at koge det lidt ned er det blevet forklaret med, at mor og hendes chef faktisk var blevet lidt uvenner og ikke helt kunne blive enige - præcis lissom pigerne, der godt engang imellem kan komme lidt op og tottes med søstrene eller legekammeraterne.. Og det har altså givet Isabella-pigen stof til eftertanke - for forleden kom så spørgsmålet.. 
Tjah, tjoh, det er vi vel nok på ingen måde.. For vi lærer dem jo, at det skal man! Og at tingene ikke altid er så simple i den voksne verden, den venter vi lige en kende med:-)

Det der med Afrika og sultende børn er jo også et emne, vi har været inde på.. Hvilket jo nærmest er helt uforståeligt, når man blot er 3 og knapt 5 år gamle! For hvorfor er det lige, at de ikke har mad nok? Og hvorfor kan de ikke bare købe noget? Og en resolut Isabella, der greb til sparebøssen for at finde 14 to-kroner frem - som jeg så måtte love at sende til Afrika, så de ku købe noget mad.. Og hvorfor det så lige præcis skulle være 14 mønter? Det må være en eller form for barnlig logik - at det måtte da kunne brødføde et par børn i et par dage eller noget.. Mens en andens barnlige logik udmøntede sig i følgende svar, da hun blev spurgt om hun også ville spæde lidt til madpenge til Afrika: NÆ!
For når man er 3 år, så er det altså helt andre tanker, man gør sig om, hvad sparepengene skal bruges til.. At hun så faktisk sidenhen har skiftet mening og har taget et dybt greb i lommen, er en anden sag:-)

Døden er jo ikke ligefrem et af de emner, vi brænder for at tale med vores poder om.. Men nogle gange er der bare ingen vej udenom! Og de snakke når faktisk ret vidt omkring - og handler om både sorte huller, savn, himlen, hvide kjoler, solskin, engle og om at bære nogen i hjertet.. Efterhånden er snakkene om døden dog blevet af ret positiv karakter - for det er jo kun sundt for dem at vide, at det er okay at savne de, som ikke længere er hos os.. Et af de store spørgsmål pigerne har haft i forbindelse med døden er dog temmelig praktisk - for hvordan får de døde blomsterne, vi lægger på graven? Men det har man altså som 4 årig helt styr på - Og jeg overhørte hende en dag tegne og fortælle for den 1 1/2 år yngre lillesøster - en livlig historie om en kær ven, som i himlen har fået vinger - og når hun så kan se, at der ligger blomster på hendes grav, så flyver hun lynhurtigt som en anden Superman ned for at hente dem! For de skal jo sættes i vand og pynte i hendes hus i himlen:-) Jamen, det er da klart!

Spøgelser i den gamle skole?

Det er fanme langt ude! Når man overvejer at melde sig, nu hvor Ånderne vender tilbage søger medvirkende..

Og når man er så pissebange, at man faktisk overvejer at lade være med at ordne vasketøjet - bare for at slippe for at gå over i den anden bygning.. Og det der med at gå på loftet for at hente en kuffert er ganske, helt og aldeles udelukket! Det gør jeg altså ikke!

Jeg er en svagpisser, når det kommer til mørke, lyde jeg ikke kender og tanken om spøgelser! Jeg blir så forbandet bange, at jeg nærmest kan hidse mig selv op til besvimelsestilstand! Og jeg overvejer at låse mig inde på badeværelset og gemme mig i badekarret indtil manden kommer hjem..

Rationel? I think not! Livlig fantasi? Oh yes!

Jeg husker alt for godt da jeg var barn og blev sendt i kælderen efter vasketøj eller for at hente noget i vores kælderrum.. Jeg boede i lejlighed, og det skete jo ofte at der var naboer dernede - men kælderen var fyldt med små rum og hjørner og ofte hørte man bare lyden af skridt der fjernede sig eller kom nærmere, og netop det var det mest skræmmende! Lydene..
Og når jeg så skulle tilbage i opgangen, var jeg altid overbevist om at jeg havde nogen i hælene - og reglen var at jeg skulle nå op ad de første to opsatser inden kælderdøren smækkede! Hvis jeg ikke nåede det, ville det ukendte fange mig!

Men det var jo dengang.. Og siden er jeg jo blevet voksen og frygten burde forlængst være forsvundet! Og det er den osse.. Som sådan.. Lige indtil der sker uforklarlige ting i det lille hjem! Og med et trylleslag blev jeg så 5 år igen - og til forskel fra dengang kan jeg nu pure nægte at gå i kælderen, i vaskerummet osv.!

Og jo jo, det er sikkert bare en livlig fantasi - og døren, som jeg sirligt lukker når jeg har hentet post er sikkert bare blæst op igen.. Selvom håndtaget er så stramt at selv den snart 5-årige øgle har svært ved at åbne døren uden hjælp.. Men selvfølgelig er det da blæsten!
Og lyset på gangen i den gamle skolebygning, der tænder i løbet af natten? Hmm, er der ikke noget med at gamle elektriske installationer godt kan drille lidt? De der barneskridt foran hoveddøren klokken 2 om natten så? Det er sikkert bare en kat eller en ræv eller en mus.. Ikke?

Okay, det er nu jeg skal beroliges! Og ikke noget med at komme med sandfærdige historier om spøgelser, sårede soldater og børn, der blev låst inde! Jeg vil ikke ha det!

Og hvis du læser med.. Ja, dig! Der leger med lyset og åbner døre og hinker foran trappen midt om natten! Du skal altså gå over på den anden side.. Derover i lyset, du ved! De venter på dig! Ha det godt, ikke! Hej hej!

mandag den 12. september 2011

Om revanche og solbrændte baller

Der var jo en sommerferie, der gik fløjten for en regnfuld sommers tid siden.. Eller i hvert fald blev kortet af til noget så ynkeligt, at det end ikke med den bedste vilje ville ku kaldes en sommerferie..

Men det skal være løgn! Fanme om den ferie ska ha det sidste ord! Så nu pisser vi afsted! Torsdag eftermiddag, du! Med eller uden prinser og eks-prinsesse på flyet, engelske rengøringskoner i nabolejligheden og bortkomne tegnebøger - den står på kvalitid under den bagende sol i Tyrkiet! Og det er tætpakket program - for der skal bades, bygges strandslotte, shoppes, spises is, solbades og slappes af! Indtil vi atter sætter kursen mod lufthavnen søndag eftermiddag.. Ja, søndag! Som i fire (4!) dage efter udrejse.. Man må ta hvad man kan få når det kommer til ferie her i familien:-) Ironisk nok med en mand i charterbranchen.. Men glæder man sig? Jep! Gør det noget, at det kun er fire dage? Næ! For ferie er ferie, og 30 grader og sol fra en skyfri himmel i september - det sparker altså røv!

Og fordi der dømt 100% familietid blir det minus nettid! For første gang i.. Ever! Ikke nemt, men det blir ikke mig der kommer til at bryde den aftale! Og garanteret heller ikke mig, det blir sværest for:-)

Men når jeg er tilbage - med solbrændte baller, skal jeg nok underholde med et par billeder af blå himmel og bare tæer i sandet!

fredag den 9. september 2011

Om at se sig selv efter i sømmene

Er altså ikke det, jeg bruger allermest tid på! For det er faktisk ret sørgeligt.. Det her med at kigge sig selv efter i sømmene.. Lidt lissom en gammel bil - man ved godt at der er kommet ridser i lakken og at rusten breder sig.. Alligevel overraskes man nogle gange over hvor slemt det står til, når man så står der i bilgraven med mekanikeren!
Fååååt, det er slemt! Slemmere end slemt faktisk!
Altså, rynkerne i panden - dem har jeg lissom fundet lidt fred med.. For jeg har sgu ikke nosser til at lade en Botox-fyldt nål nærme sig! For tænk nu, hvis jeg fik et af de der stenansigter, der slet ikke bevæger sig, når jeg taler.. Så jeg bilder mig lidt ind, at det bare er charmerende - at mit ansigt snakker med, når jeg fortæller røverhistorier! Og arret over overlæben, som stammer fra en ske (ja, en ske!!) som blev kastet efter mig engang i tidernes morgen - nå ja, det er sgu da en meget sjov historie!
Men så er der de ting, som overhovedet ikke snakker med - i hvert fald ikke på den gode måde! Og som udelukkende vidner om nogle graviditeter og en fortid med lidt for mange solstråler og lidt for lidt solfaktor! Hvis nu bare 90'erne havde været lidt mere inspirerede af storskyggede hatte a la Borte med blæsten, så havde alting garanteret set anderledes ud.. Men det gør det altså ikke!

I forrige uge gjorde jeg det så! Kiggede efter i sømmene! Og jeg græmmede mig, tudede faktisk en lillebitte smule over det og gav mig selv nogle mentale skideballer - måske sådan lige en 10-20 år for sent, men anyways..

Væk er de charmerende fregner - som nu er erstattet af pigmentpletter og plamager i massevis.. Og det er altså tid at sætte ind!

Jo søgte gæstebloggere/testpersoner til Bio-Oil, som er på vej ind på det danske marked.. Olien har vundet et hav af priser og skulle være noget nær et vidundermiddel når det kommer til behandling mod ar og strækmærker! Og skønne Jo udvalgte mig som en af de tre testere! Og jeg krydser fingre, smører og holder øje, gør jeg! Ja, nu blir der faktisk kigget efter i sømmene hele tiden! Så hold øje med Jo's blog - anmeldelserne postes til december!

Endnu er der kun gået en uge siden jeg startede med Bio-Oil - og jeg har virkelig høje forventninger! Og helt ærligt... Det kan vist kun blive bedre, ikke...


torsdag den 8. september 2011

Hende der Nemesis

-hende begynder jeg altså at tro på nu! For det ka sgu godt være, at jeg ikke længere har et job, men til gengæld har jeg altså trukket lidt held andre steder! Jeg er sikker på at der er en stor Lotto-gevinst på vej osse - og klart, et nyt job!

Men altså - jeg har været pivheldig de sidste par uger!


En af mine yndlingsbikse på nettet, når det gælder børnetøj, trak mig nemlig som vinder af den her smukke nederdel - som de to ældste øgler er helt tossede med!
Og forældrene er glade! For ikke alene er den af økologisk bomuld - men den er også helt uden pink, Hello Kitty og glimmer!! Og hvor tit får den slags lige lov at blive blandt yndlingene, når man spørger de 3- og 4-årige tøser?



En anden yndlingsbiks - åh, jeg elsker puderne, illustrationerne og benvarmerne!! - har begavet mig med den skønneste Kanin, som nu bare venter på ramme, søm og hammer, så den kan pynte på babyøglens værelse! Overvejer faktisk om jeg skal redekorere samtlige tre børneværelser nu for at finde plads og mening til flere af de skønne illustrationer.. Men øh - måske jeg lige pt. hellere skal kaste kræfterne efter noget jobsøgning og much needed selvforkælelse:-)

Sidst - men ikke mindst!!! Tada!!! Jeg skal fanme ha nye bryster!!! Eller.. Sort of i hvert fald! For jeg har vundet en babedut-styling og gavekort hos Babybusiness. Hos selveste Anne Sax! Aimen, helt ærligt! Jeg har hørt så meget godt om de lingeristylinger, at jeg nærmest går helt i ekstase på forhånd! Okay okay, jeg kan måske godt lige blive en lillebitte smule nervøs over at sku ha blusen af, stå der med de ynkelige "jeg har ammet tre børn"-agtige bryster fremme, men hold nu kæft - det skulle jo næsten kunne gøre underværker på den der silikone-agtige måde!

Og kryds lige fingre for mig, ikke! At heldet lige varer bare en lillebitte smule længere.. Bare lige tids nok til at lande mig et nyt og superfantastisk job - og måske bare a wee lottogevinst.. Nemesis, hører du!

Og sorry for alle reklamerne - men jeg var simpelthen nødt til at dele mit held:-) Og for god ordens skyld vil jeg lige nævne at jeg altså ikke får noget ud af det.. Andet end glæden ved at dele ganske fantastiske ting..

Om (not so) happy endings..

Det er jo ikke ligefrem fordi jeg har været vildt nærværende i blogland på det sidste! Nogle vil måske endda påstå, at jeg heller ikke har været det i den virkelige verden.. Men der var så noget, der skulle afsluttes - og afsluttet, det blev det!

Ikke at jeg havde forventet at 8 års ansættelse ville munde ud i timelange takketaler, orkestermusik og tårevædet afsked.. Men at det ville ende med en advokat, en tillidsmand og en fagforeningskonsulent i en lille mødelokale uden ventilation - ja, den havde jeg ikke lige set komme!

At de sidste par uger har været en oplevelse kan jeg ikke komme udenom.. Af den slags, man godt ku ha været foruden! Og som jeg sad der - i det der lille mødelokale uden ventilation - gik det for alvor op for mig, at jeg er på vej ud i en ny slags virkelighed! Og allerede havde fundet fred med at det var slut.. For jeg var løbet tør for følelser - både af de glade, dem der var fyldt med snot og tårer og de vrede.. Og da mødet blev hævet, var det ikke engang med overvejelsen om at se mig over skulderen, da jeg gik.

Tak for lort og for de gode stunder undervejs!