mandag den 2. januar 2012

Home Sweet Home

Der er tanket op på energikontoen! Og endda nok til at vissent juletræ, grannåle og en endeløs stak vasketøj endnu ikke har fået mig ned med nakken!

Det har været en ganske vidunderlig ferie - med solfyldte dage, masser af mad, Pina Coladas og ingen pligter overhovedet! Glade børn, der har leget i poolen, spist is - uden at tælle hvor mange og som har opført sig så pænt, vi overhovedet kunne forestille os! Der har været et par dage med internetadgang på telefonen - men som på inden måde tog overhånd.. Der har været - omend få - øjeblikke til voksensnak.. Og der har været den skønneste udsigt over hav og solnedgang! Oh yes, det har været skønt!

Og for første gang nogensinde glædede jeg mig alligevel til at komme hjem - til pejsen, til hunden, til huset og til hverdagen! Og jeg smilte og glædede mig over kommentaren, der kom fra den fem-årige øgle i nat ved 3-tiden, da hun krøb op i dobbeltsengen: "Jeg elsker at være hjemme"..

Og nu tages der stille og roligt hul på det nye år! Som blir fantastisk! Det siger mavefornemmelsen! Og det der nye job ligger og venter - og jeg glæder mig til at tage hul på ansøgningerne, som allerede ligger og venter i baghovedet!

Godt Nytår!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar