Reality bites

Og lige pludselig er der gået noget der ligner 600 dage.. Som er gået med noget barsel, amning, hygge, pludder, ledighed, jobsøgning, rigelige mængder kaffe, rengøring, madlavning, panik, glæde og mere end rigelige mængder vasketøj.. Og lige nu føles det som om der er nedtælling til den største revolution ever! Fordi der om to dage - TO DAGE!!!! - står virkelighed klistret henover mit liv kalenderen.. Og det er lige før at jeg går totalt i panik! Over det, jeg ikke nåede, men allermest over at skulle stå ansigt til ansigt med den virkelige verden.. Fordi jeg har været pakket ind i min helt egen lille boble - barselsboble, ledighedsboble, boble, boble, boble! Hvor jeg kunne lulle mig ind i tanken om at det hele nok skulle gå og at jeg sagtens ku erobre hele verden!

For nu står den på en verden som pludselig blir større.. Og jeg skal igen forholde mig til en hel masse planer - vagtplaner, madplaner, hente/bringe-planer.. Oh jeez! Og forsøge at huske en hel masse navne og ansigter, salgsargumenter og om det egentligt var mig, der skulle hente børn i dag.. oh.my.god.! Jeg ser allerede nu for mig, at menuen de næste 600 dage kommer til at stå på rugbrødsmadder og take-out, at ungerne står ved kantstenen og tripper for at blive hentet 5 minutter over lukketid, en vasketøjskurv der eksploderer over hele vaskerummet og nullermænd i samtlige hjørner.. Eller hvad?

Men for ind i høvled! Man kan da ikke helt ha glemt, hvordan det er man gør? Og satser hele dynen på at det er lissom at køre på cykel! Fordi det med en pc, en telefon og med at få lukket salget - det er jo det, jeg kan! Lissom det med vasketøj, indkøb og madlavning også bare sidder på ryggraden! Og at den kommende revolution samtidig lige gør at der kommer et par timer mere i døgnet! Yes please! For jeg ved jo godt, at når jeg på torsdag står der med nystrøget skjorte og vandkæmmet hår, så kører toget! Jo, det gør! Og jeg glæder mig som ind i evigheden til at sparke nogle døre ind, vise hvad jeg dur til og imponere røven ud af bukserne på dem allesammen - mig selv inkluderet!

Men fuck altså! 600 dage.. Sådan give and take.. Det er sataneme mange dage! Med cupcakes, indretningsmakeovers, kaffeslabberas, babynusning og tidsfordriv! Hold nu kaje, der skal andre boller på suppen de næste 600!

Men nu er der jo lige de par dage der, ikke.. Det skider jeg på altså! Der skal bages nogle boller og noget... Og hygges med noget playdate, kaffe og en eftermiddagslur! All in!

Var der nogen, der hviskede Panik?

I år er julen altså en lidt underlig størrelse.. I hvert fald herhjemme hos os..

Det er jo ikke fordi vi ikke juler... Nissen kommer troligt med gaver til de to ældsteøgler, der er pyntet, bagt pebernødder og lys i træet foran huset... Men det er som om julestemningen ikke helt vil indfinde sig... Og det kniber altså lidt med de der julegaveindkøb... Listen over gave der skal købes er stadig betydeligt længere end den, der allerede er sat flueben ved!

Og hvem har nu fundet på det der lyn og torden i december? Det fatter jeg hat af! Altså som jeg husker det er lyn og torden sådan noget, vi oftest oplever om sommeren.. Men næ nej, lige som man tror der er styr på det hele med hvid jul, frost og sneboldkampe, så kommer de listende med tordenskrald..

Men måske er det bare noget med at kaste sig ind i gamet igen? Altså jule-gamet.. Og æde en hel kasse pebernødder, høre Last Christmas for fulde gardiner og se at få købt de julegaver der.. Selvom det altså flimrer en smule for øjnene når man samtidig skal til at finde bikini, tanktops og shorts frem til juleferien..

Hende med købekagen

Der var anerkendende blikke og en indforstået bemærkning (på et nært uforståeligt og syngende engelsk med meget italiensk accent:-)) mellem gæsterne "But I toold you soooo - there is cake", da jeg entrerede rummet med et lille fad med tre træstammer og et par brownies.. Som så blev erstattet af uforstående, lettere skuffede blikke fra de italienske besøgende da de så indholdet af tallerkenen!
Og jeg måtte straks forsvare mig med et undskyldende "ja, jeg har desværre ikke fået bagt, da jeg har haft en syg 1-årig på armen hele dagen"..

Og fluks, jeg langt om længe fik barnet til at sove i vognen, pissede jeg ind og bagte knækbrød - sån bare lige for at kompensere lidt! I stedet for at smide mig på sofaen og indhente bare lidt af den søvn, der er tabt henover de sidste par nætter med den febersyge øgle..

Aiiii, jeg gider fanme da ikke være "hende med købekagen" - på den anden side gider jeg bare overhovedet heller ikke være "hende-med-totalt-præstationsangst-der-bare-bager-de-for-vildt-lækreste-kager-med-baby-på-den-ene-arm-dejskraber-i-den-anden-og-den-vildeste-stress-malet-i-ansigtet"..

Sååååå, Italianos - I'm talking to youuuuu! Kan vi ikke bare lave en aftale om at I næste gang bare pænt tar imod de der købekager uden blikke eller kommentarer - så skal jeg til gengæld nok la vær med at kommentere, at I trænger til at få vasket hår..

Om udsættelser

Jeg gad altså godt lige at ku udsætte hverdagen lidt.. Kan man ikke det? 

For efterhånden er der en måned tilbage inden virkeligheden rammer mig - lige midt i panden, du! Og jeg er faktisk ved at gå en lillebitte smule i panik.. Og det er jo ikke fordi, jeg ikke glæder mig.. Sådan da.. For jo, gu glæder jeg mig da.. Til at komme ud af huset, leve det dersens "rigtige" liv og alt det der.. Men min to do liste er sgu da nærmest lisså lang nu som den var for et år siden - og det vrimler med projekter, der bare skriger på at jeg lige kommer dertil.. Og hvordan er det lige man får proppet fuldtidsjobbet ind i det der skema, der allerede er propfyldt med indkøb, vasketøj og unger? Og helst uden at skulle leve af take out 6 dage om ugen og at skære ned på søvnen (believe me, det er overhovedet - over hele hovedet - slet ikke muligt uden at dø af søvnmangel!!) 
Tiden er fuldstændig ligeglad med at jeg konstant trykke på Stop-knappen - stoooooppp nu for ind i h.......!!! 

 
Og så fordi der jo faktisk er en 3-års fødselsdag i weekenden, en playdate i morgen og nogle projekter, der bare slet ikke kan vente - så er jeg altså nødt til at udsætte min tandlægetid i morgen! For hvad fanden tænkte jeg lige da jeg bookede den? Det må altså bare blive til næste år i næste uge! (Og NEJ, det har i hvert fald ikke nogetsomhelst at gøre med at jeg er pivbange for tandlægen - og helst bare vil udsætte i det uendelige.. Promise!)    

Og jeg ved jo godt, det går! For det gør det jo.. Og projekterne ryger bare lige lukt ind i skabet igen - derinde sammen med alle skeletterne (og jo, jeg ved godt, du kender det sted!) Og så når man det jo alligevel en eller anden dag - eller får en udsættelse:-)
 

Man ved, man er på barsel når..

man bruger en halv dag på at få logget på sin arbejdsmail/intranet via en VPN-forbindelse, der nærmest slet ikke kan huske ved mig - og som iøvrigt ikke er helt enig med mig om passwordet.. For så at finde ud af at der var deadline for bestilling af billetter til George Michael koncert for 2 dage siden.. Og så iøvrigt har har en inbox med mere end 300 mails, fordi man altså ikke liiiige har haft tid (og det handler næsten slet ikke om manglende lyst....) til at logge på siden januar.. Og så finder ud af at 5 kolleger ikke længere er kolleger.. Og ved et hurtigt kig på intranettet falder over mindst 7 navne på kolleger, jeg ikke kender..

Og jeg mindes om at jeg vist liiige skal ha fundet det der brev hvori der står hvor længe jeg egentlig har barsel - for det kan jeg sgu da ikke huske... Jeg ved jo bare, at jeg dukker op igen engang i september, men måske jeg lige skal ha styr på at de faktisk sætter mig tilbage på lønningslisten et stykke tid forinden - så jeg kan holde ferie med løn når nu dagpengene hører op..

Og jeg skal jo ligefrem til at tænke på arbejde igen!! Altså, ikke at jeg ikke glæder mig... For det gør jeg da! Jeg glæder mig jo til voksensnak uden de konstante afbrydelser af barn med lorteble, barn der skal roses for den fiiiine tegning, barn der har tabt en pose havregryn på gulvet osv., jeg glæder mig til at sælge, at møde mine kunder igen, at løse opgaver og til smagen af succes når det hele går op i en højere enhed! Men den der kombination af 37 timers arbejdsuge, dårlig samvittighed, 3 børn under 5 år, arbejdsdage der trækker ud til laangt efter lukketid og fik jeg nævnt den dårlige samvittighed - det glæder jeg mig faktisk ikke synderligt meget til!

Men det er altså det klokken er slået - for jeg skal til møde med min nye chef i næste uge.. Jeg har nemlig fået ny chef (Yay yay, jubii jubii yay yay!!) fandt jeg ud af da hun ringede til mig forleden.. Og måtte spørge hvem hun egentlig var - fordi jeg kun har hørt rygter om at jeg fik ny chef tilbage i februar! Fordi nogen (som i gammel chef) har glemt at ringe til mig.. 

Jo, virkeligheden banker på - men jeg har nu altså ikke tænkt mig at åbne døren før engang til august/september - indtil da blir det udelukkende med døren på klem og sikkerhedskæden på  - for det her barsel er jeg altså ikke helt færdig med!

Nu med ny funktion

Som på forhånd gir mig helt vildt meget præstationsangst!! Så er det sagt!!!

For du kan nu blive fast læser - tror jeg da nok... Men giv mig lige et praj, hvis det ikke virker - og du faktisk ikke er ligeglad!

Men hvad nu hvis ingen overhovedet gider at være fast læser.. Så sidder jeg her i den anden ende og synes det stinker helt vildt - og så er jeg nødt til at stå ved det, jeg har vidst hele tiden - nemlig at jeg er så pisse uinteressant og ikke har noget at byde ind med..

Eller værre endnu - at jeg faktisk får nogle faste læsere! Som godt gider læse mit crap.. Og så får jeg jo for alvor ondt i maven - for så skal jeg lige pludselig til at finde noget klogt eller sjovt at skrive om..

Bliv fast læser! Pleeeease!!! Så jeg ved, du er derude!

NEJ!!!! Stop! Du trykker ikke på knappen, vel? Lad mig hellere leve i uvidenhed om at du er her.. Du får lov at være fluen på væggen!

PIS! Gør som du vil.. Du er helt vildt velkommen - uanset hvad du gør!