Om udsættelser

Jeg gad altså godt lige at ku udsætte hverdagen lidt.. Kan man ikke det? 

For efterhånden er der en måned tilbage inden virkeligheden rammer mig - lige midt i panden, du! Og jeg er faktisk ved at gå en lillebitte smule i panik.. Og det er jo ikke fordi, jeg ikke glæder mig.. Sådan da.. For jo, gu glæder jeg mig da.. Til at komme ud af huset, leve det dersens "rigtige" liv og alt det der.. Men min to do liste er sgu da nærmest lisså lang nu som den var for et år siden - og det vrimler med projekter, der bare skriger på at jeg lige kommer dertil.. Og hvordan er det lige man får proppet fuldtidsjobbet ind i det der skema, der allerede er propfyldt med indkøb, vasketøj og unger? Og helst uden at skulle leve af take out 6 dage om ugen og at skære ned på søvnen (believe me, det er overhovedet - over hele hovedet - slet ikke muligt uden at dø af søvnmangel!!) 
Tiden er fuldstændig ligeglad med at jeg konstant trykke på Stop-knappen - stoooooppp nu for ind i h.......!!! 

 
Og så fordi der jo faktisk er en 3-års fødselsdag i weekenden, en playdate i morgen og nogle projekter, der bare slet ikke kan vente - så er jeg altså nødt til at udsætte min tandlægetid i morgen! For hvad fanden tænkte jeg lige da jeg bookede den? Det må altså bare blive til næste år i næste uge! (Og NEJ, det har i hvert fald ikke nogetsomhelst at gøre med at jeg er pivbange for tandlægen - og helst bare vil udsætte i det uendelige.. Promise!)    

Og jeg ved jo godt, det går! For det gør det jo.. Og projekterne ryger bare lige lukt ind i skabet igen - derinde sammen med alle skeletterne (og jo, jeg ved godt, du kender det sted!) Og så når man det jo alligevel en eller anden dag - eller får en udsættelse:-)