onsdag den 10. august 2011

Om slankekure

Fy føj da.. Hva? 

Jeg husker alt for godt noget om kure.. Og om hvor ganske aldeles skrækkeligt, det var! Og jeg glæder mig over at det er et overstået kapitel - for mit vedkommende.. Nu er jeg jo så hellig, at jeg elsker at spise frugt og grønt - og aldrig rører søde sager! NOT! Altså, jeg ku da godt tænke mig lige at smide 3 kg - hvilket sikkert også ville ske helt af sig selv hvis jeg droppede cola og cafe latte.. På den anden side blir jeg så pisse hulkindet og fladbrystet, hvis jeg skulle være tyndere end jeg er nu - og jeg har lært at man ikke skal forsøge at reparere noget, som ikk er i stykker.. 

Men den kur der.. Det er jo familiens firbenede Smilla, der er på den! Vi taler slankekost, som blir målt og vejet - og hver aften blir hun pacet af den personlige træner (mig...). Og der er ingen kære mor, er der.. Heller ikke selvom hun forsøger at luske ud i kornmarken for at gemme sig der, når den står på "Hent pinden" for 17. gang!

Det virker - hun er knapt så bredrøvet som hun var for blot et par uger siden.. Til gengæld er hun osse sulten! Hvilket hun så valgte at kommunikere ved at slikke på min netop hjembragte sandwich, som stod på sofabordet.. Lige som jeg var ved at line op til en hyggelig og afslappet frokost.. Tak for lort! Og jeg tror nok, du skal regne med, at træningen i aften blir dobbelt op! Så ka du lære det, ka du!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar