onsdag den 10. august 2011

Om nystrøgne skjorter og at sove længe

Nogle gange er livet præcist så simpelt! At man bare drømmer om nystrøgne skjorter og at sove længe - bare en enkelt søndag hist og her..

Og overvejelserne om hvorvidt man faktisk skulle bruge gæsteværelset med tilhørende badeværelse i nabobygningen (som faktisk sjovt nok ligger klos op af vaskerummet) til at indlogere en au pair.. For det ku sgu være noget af en redning i hverdagen! At man ikke hver eneste forbaskede dag ville være nødt til at drøne hjem fra arbejde, knalde en omgang frikadeller over og holde ungerne 3 minutter under bruseren inden de skulle kastes i seng..

For jeg gad da egentlig godt at ha den slags liv! Hvor ungerne var rene, vasketøjet foldet, middagen lavet og jeg bare ku træde ind og tage alt det sjove..

Og tænker tilbage på den loppetjans, jeg havde på mit andet år i USA.. Hvor jeg boede hos den mest fantastiske familie, og hvor mit arbejde bestod i at stå op med ungerne lørdag og søndag morgen, hænge lidt ud og måske passe dem et par timer en enkelt aften i løbet af ugen.. Og hvor alting bare var en fest!

Nå men øh, de der overvejelser - de blir vist bare ved det.. For det vil måske ikke lige være den fedeste tjans at sidde her uden en bil.. Og der er lidt langt til det hele på cykel.. Og det ville måske lige kræve et ekstrajob for at skrabe sammen til lønnen.. 

Ejjjj, jeg holder nok bare fast i de to gange fuldtidsjob, jeg har.. Og drøner hjem og sætter nogle frikadeller over.. Og lader manden selv om at stryge de damn skjorter... Og drømmer videre om den der med at sove længe!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar