Hende med købekagen

Der var anerkendende blikke og en indforstået bemærkning (på et nært uforståeligt og syngende engelsk med meget italiensk accent:-)) mellem gæsterne "But I toold you soooo - there is cake", da jeg entrerede rummet med et lille fad med tre træstammer og et par brownies.. Som så blev erstattet af uforstående, lettere skuffede blikke fra de italienske besøgende da de så indholdet af tallerkenen!
Og jeg måtte straks forsvare mig med et undskyldende "ja, jeg har desværre ikke fået bagt, da jeg har haft en syg 1-årig på armen hele dagen"..

Og fluks, jeg langt om længe fik barnet til at sove i vognen, pissede jeg ind og bagte knækbrød - sån bare lige for at kompensere lidt! I stedet for at smide mig på sofaen og indhente bare lidt af den søvn, der er tabt henover de sidste par nætter med den febersyge øgle..

Aiiii, jeg gider fanme da ikke være "hende med købekagen" - på den anden side gider jeg bare overhovedet heller ikke være "hende-med-totalt-præstationsangst-der-bare-bager-de-for-vildt-lækreste-kager-med-baby-på-den-ene-arm-dejskraber-i-den-anden-og-den-vildeste-stress-malet-i-ansigtet"..

Sååååå, Italianos - I'm talking to youuuuu! Kan vi ikke bare lave en aftale om at I næste gang bare pænt tar imod de der købekager uden blikke eller kommentarer - så skal jeg til gengæld nok la vær med at kommentere, at I trænger til at få vasket hår..