fredag den 5. august 2011

Det der med nyt job

Det får jo osse en til at tænke lidt på det med kolleger, julefrokoster og i den dur.. Og nu ved jeg jo heldigvis, at mine "nye" kolleger godt kan finde ud af at holde en fest.. Men det fik mig jo altså til at tænke lidt på nogle af de der sjove/finurlige/helt vildt pinlige episoder til diverse firmafester gennem tiderne..

FÅÅÅRK, hvor har der altså været nogle historier der!!(og jo, en af dem ku jo passende handle om hende, der scorede firmaets IT-chef til julefrokosten.. Som sidenhen gik hen og giftede sig med ham og nu sidder dér i suppedasen med tre unger.. MEN det skal det så ikke handle om!) Som dengang jeg tilbragte en time på toilettet med at trøste kontoreleven, der var blevet overgramset af chefen - "jamen, han mener altså ikke noget med det - han blir bare så klam kærlig, når han blir fuld".. Eller da jeg kom til at sidde overfor kollegaen, som så gerne ville tale om sin søn - sønnen, som jeg tidligere havde arbejdet sammen med, men som mit eneste kendskab til var, at han mistede alle hæmninger efter to øl og iøvrigt havde knaldet en 20 år ældre fælles kollega - nå ja, nice samtaleemne der! Der var så også sidemanden, der slet ikke ville holde op med at tale om sin afdøde mor - vær sød at skyde mig - og helst inden risalamanden!!! Og julefrokosten, hvor en kollega havde plantet et par skåle med hash-kager rundt om på bordene - vel at mærke uden at fortælle nogen, hvad der egentligt var i... Se, der kan vi tale om uhæmmet opførsel! Og man overhørte en mandlig kollega sige til en kvindelig ditto: "Hvis det er min pung, du leder efter, er den i baglommen. Hvis det er min pik, skal du ha hånden længere ned i lommen!" - Øhm, nogen der ska ha en kop kaffe med? Jeg vil egentlig helst glemme det, men der var faktisk også dengang, da jeg hurtigt og måske ikke helt så diskret, som jeg ku ha ønsket det, skiftede plads to minutter i velkomsttale, fordi en af mine mest kedelige kolleger satte sig ved siden af mig.. Og hvor Karma to måneder senere kom og bed mig i røven, da selvsamme kedelige kollega blev udnævnt som min chef! 


Godt, man er så hellig at man udelukkende drikker citronvand i selskab med kollegerne pissealmindelig, at man "bare" blir dum at høre på lissom resten af selskabet og går hjem i tide! Og samtidig kan glæde sig over at man trods alt ved, hvad der venter til næste firmafest!
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar