Om glemte glæder

De sidste par uger har været travle og temmeligt følelsesmæssigt hårde - mest fordi ældsteøglen herhjemme har fået nogle knubs.. Der har været lægebesøg, vaccination, øjenlægebesøg, optikerbesøg, mange gæster og flere uvante situationer - altsammen noget, som hun har det svært med pga sin sensitivitet.. I går bød dog på et par gennembrud, som gir os håb om at vi er gennem hurdlen for nu og at vi snart får vores lille glade pige igen!

At udfordringerne de sidste uger også har sat sine spor hos mig er der vist heller ingen tvivl om.. Men en halv times tuden i bilen i går efter aflevering i børnehaven var vist rock bottom og nu går det fremad, opad og derudaf igen!


Og en kæmpe tak til Mille, som forleden kommenterede på mit indlæg om det sensitive barn! For hun fik mig altså lige sendt ud af starthullerne og direkte på biblioteket.. En glæde, jeg faktisk lidt havde glemt!

Og der blev hevet ned fra hylderne, gjorde der.. For jeg elsker at læse.. Og blive klogere.. Og det blir jeg.. Sådan lidt efter lidt.. Og nyder stille timer foran brændeovnen med kaffe og læsning.. Og med at roen i maven indfinder sig mere og mere..


Og selvom der også kom nogle bøger med hjem til øglerne, så er aftenlæsningen nu aflyst! Og erstattet af lydbøger af ham her! Og historier om Nuslinger, Totter og Bamseland.. Fordi han efter sigende kan noget med selvværd og selvtillid! Så sammen med de to ældste øgler stod putningen i aftes på afslappende mentaltræning - en rigtig god oplevelse for os alle tre! Om det så præcis var det, der gjorde tricket er uvist - men den 5-årige pige der stod op til morgen var på toppen og ku klare hele verden!

Gotta go! For nu har jeg så en frokostaftale! Met et tæppe, kaffe og en bog:-)

Hende der Nemesis

-hende begynder jeg altså at tro på nu! For det ka sgu godt være, at jeg ikke længere har et job, men til gengæld har jeg altså trukket lidt held andre steder! Jeg er sikker på at der er en stor Lotto-gevinst på vej osse - og klart, et nyt job!

Men altså - jeg har været pivheldig de sidste par uger!


En af mine yndlingsbikse på nettet, når det gælder børnetøj, trak mig nemlig som vinder af den her smukke nederdel - som de to ældste øgler er helt tossede med!
Og forældrene er glade! For ikke alene er den af økologisk bomuld - men den er også helt uden pink, Hello Kitty og glimmer!! Og hvor tit får den slags lige lov at blive blandt yndlingene, når man spørger de 3- og 4-årige tøser?



En anden yndlingsbiks - åh, jeg elsker puderne, illustrationerne og benvarmerne!! - har begavet mig med den skønneste Kanin, som nu bare venter på ramme, søm og hammer, så den kan pynte på babyøglens værelse! Overvejer faktisk om jeg skal redekorere samtlige tre børneværelser nu for at finde plads og mening til flere af de skønne illustrationer.. Men øh - måske jeg lige pt. hellere skal kaste kræfterne efter noget jobsøgning og much needed selvforkælelse:-)

Sidst - men ikke mindst!!! Tada!!! Jeg skal fanme ha nye bryster!!! Eller.. Sort of i hvert fald! For jeg har vundet en babedut-styling og gavekort hos Babybusiness. Hos selveste Anne Sax! Aimen, helt ærligt! Jeg har hørt så meget godt om de lingeristylinger, at jeg nærmest går helt i ekstase på forhånd! Okay okay, jeg kan måske godt lige blive en lillebitte smule nervøs over at sku ha blusen af, stå der med de ynkelige "jeg har ammet tre børn"-agtige bryster fremme, men hold nu kæft - det skulle jo næsten kunne gøre underværker på den der silikone-agtige måde!

Og kryds lige fingre for mig, ikke! At heldet lige varer bare en lillebitte smule længere.. Bare lige tids nok til at lande mig et nyt og superfantastisk job - og måske bare a wee lottogevinst.. Nemesis, hører du!

Og sorry for alle reklamerne - men jeg var simpelthen nødt til at dele mit held:-) Og for god ordens skyld vil jeg lige nævne at jeg altså ikke får noget ud af det.. Andet end glæden ved at dele ganske fantastiske ting..

Var der nogen der sagde fest?

Slap da lige af, det blir en festlig august!!

Vi lægger lige ud med mellemøglens 3 års fødselsdag.. Og enhver der har døtre ved jo, at en 3 års fødselsdag faktisk er en temmelig big deal!! Som skal fejres med et hav af gaver og et meget stort udvalg af forskellige kager.. 

Og yngsten blir 1 år, hvilket jo om muligt er endnu større!! For det er jo den første fødselsdag (som fødselsdagsbarnet selv er helt og ganske lige ligeglad med - så længe der er kage) - men som betyder helt enormt meget for forældrene og ikke mindst de to storesøstre!!
En 18 års fødselsdag - så blir det ikke meget større og vigtigere! For det er jo noget med at blive voksen og følsom, at kunne stemme til næste valg og med at være i gang med noget kørekort!

Når man blir 30, så er man vel egentlig ved at være sådan rigtig voksen! Hvilket jo helt klart kalder på en fest for alvor! 

Rejsegilde er det man gør, hvis man bygger hus, men hvis man nu køber sig et færdigt legehus, der er blevet både malet, indrettet og dekoreret, så holder man vel en indflytterfest.. Af den slags med både lagkage, rød sodavand, sol og gyngeture!

Og når nu man alligevel er i gang med alle festlighederne, så napper man lige et par George Michael koncerter, ikke? Bare fordi det er august - og fordi han nu lige er i nærheden! Og nej, vi taler ikke en - men faktisk hele to koncerter! Fordi man var frisk og fik købt sig billetter til den ene - og det så faktisk viser sig at man lige skal arbejde et par timer og så ligeså godt kan ta en koncert mere med, når man nu er der!

Og så kan man vel egentlig godt glæde sig over at det faktisk først er til september, man for alvor starter på arbejde! For med fester, gaveindkøb, forberedelser og oprydning kommer man nok ikke helt til at kede sig:-)

Om hverdagens helte

Dem kender I godt, ikke?


Jeg gør! For jeg har faktisk en hel del af dem i min lille andedam.. Og dem sætter jeg SÅ meget pris på! Og sådan noget skal vi sgu huske!! Specielt to af mine helt egne helte har gjort en forskel de seneste dage:


Yngsteøglens dagplejer!!! Aiiimen, helt ærligt - der findes næsten ikke ord til at beskrive hende! Vi snakker 30-something kvinde med 4 børn, som har overskud til at tage imod sine dagplejebørn med et smil og kram - hver dag! Og ret så ofte med duften af nybagte boller i baggrunden.. Og jeg tænker bare - hvordan fanden gør man nu det? Sådan et overskud falder man altså ikke lige over hver dag! 

Og når så Mr Nice Guy kommer hjem fredag eftermiddag og hiver den faldefærdige barnevogn ud af bagagerummet - og den faktisk er knapt så faldefærdig som om mandagen da den blev afleveret, så tænker man lige over hvad der skete der... Det skal jeg sige dig! Fantastiske overskudsagtige dagplejers mand har været på spil!!!! Og har skruet, smurt og fikset barnevognen, så den nu ikke længere piber og skramler, men faktisk både ligner, fungerer og lyder som en rigtig barnevogn! 

Så er det at man blir rørt helt ned i maven! Og får røde ører! Og skynder sig at finde et par flasker vin frem...

Og genbo-Boe!! Endnu et af de mennesker, som får mig til at famle efter passende rosende ord.. Som kommer drønende på sin traktor, når der skal manøvreres legehus på plads, fældes et par træer eller som hiver fliser op fra gemmerne i samme øjeblik som vi overhovedet tænker tanken om at vi godt lige kunne bruge et par fliser under sandkassen.. Og når andre fortæller skrækkelige historier om naboen fra Hell, så priser jeg mig lykkelig for at bo, hvor jeg gør! 


Der findes kun et enkelt ord - men det kommer til gengæld også fra hjertet!

TAK!

Den skønne hverdag

er kommet til huset på bakken! 

De tre øgler er glade tilbage i børnehave og dagpleje - de har savnet deres venner og rutinerne.. Præcis lissom mig:-) Nu er der igen tid til at færdiggøre projekter og til et par kopper latte..

Og nej, jeg har ikke glemt noget! Jeg kan stadig ikke sy - men jeg gør et ihærdigt forsøg.. Så når dagen er omme skulle gardinerne gerne være klar til at blive hængt på plads i legehuset! Og hvis så regnen lige kunne holde pause et par dage, så det sidste malerarbejde der kunne blive færdigt..


Og så var der dagens store overraskelse!!! Jeg har været så heldig at vinde en trøstepræmie hos hende her - og jeg kommer til at kigge langt efter posten de næste dage.. For er der noget hun kan, så er det noget med beauty og at være smækkerlækker! Gad faktisk godt om jeg kunne putte hende i makeuppungen, men next best thing er at klikke ind dagligt:-)

Om mavefornemmelser og glade gensyn

For blot et par dage siden ringede Mr. Nice Guy hjem mens han var på arbejde og spurgte drillende "Og gæt engang hvem jeg har spist frokost med?" - sådan i det der tonefald som om det ville jeg jo aldrig gætte.. Hvortil jeg sådan på den der ganske naturlige vis kastede navnet på en gammel ven af mig.. En ven som faktisk bor på den anden side af jorden, som vi ikke har set i 8 år, og som vi iøvrigt henover de seneste år har tabt kontakten med..

Og jo, mavefornemmelsen var spot on!

Dagen i dag har stået på glædeligt gensyn, sjove historier fra fortiden og glæden over at nogle ting ikke ændrer sig - 8 år og 5 børn til trods! Hvor er det skønt at genfinde og genoplive gamle venskaber:-) Og man fyldes af glæde og stolthed over at vores tilsammen 5 børn har leget, snakket og hygget - til trods for at de ikke taler samme sprog!

Og så håber jeg på, at der ikke går 8 år inden vi ses igen.. Og måske også en lillebitte smule på, at næste møde blir på deres hjemmebane - et af de skønne, smukke steder på jorden, hvor temperaturen kun sjældent lister sig ned på 20 grader..

Kys hinanden

I dag føles livet ekstra skrøbeligt og dagen skal ikke bruges til ret meget andet end at tænde et lys for en ven, som ikke længere er - og til at kramme mine børn og min mand!


Kram og kys hinanden!

Når ordene blir svære..

De sidste dage har jeg skrevet, slettet, tænkt, skrevet lidt igen, funderet, tudet, slettet og er nu der, hvor det ikke kan være anderledes...

For jeg var jo til den her fødselsdag for nogle uger siden - hos en god ven som fik mirakler på glas.. Miraklerne lader vente på sig..
Et par af de andre gæster gav os en lille opgave - at skrive en lille historie, hilsen eller noget til fødselsdagsbarnet - og hvert skriv samles så i en bog.. En virkelig smuk tanke, men en ganske svær opgave! 
Og i løbet af de seneste uger er det gået den helt forkerte vej og alt for hurtigt - og lige nu ser det bare ikke godt ud og der er alt for mange tanker og tårer..

Anyways, jeg fik skrevet.. Og valgte den lidt korte, omend ærlige version.. Ingen lange historier eller eventyr der starter med Der var engang..

Kæreste Dorte,

Okay, det her er sgu ikke verdens nemmeste opgave.. For jeg havde jo forberedt at skulle skrive noget helt vildt sjovt og finurligt i anledning af din fødselsdag – sådan noget om rynker, slapt maveskind og forringet syn… Men i bund og grund betyder de ting jo ikke en kæft – for i løbet af det sidste år, men de sidste uger i særdeleshed har verden forandret sig rigtig meget.. Og det er det, der gør det her så svært!

For jeg skulle jo skrive noget for at fejre at du er fyldt 40 – og for at fejre dit liv.. Og pludselig kommer alle de ting snigende – dem, som man slet ikke har lyst til at tænke på – og som det ingenlunde var meningen, vi skulle tage stilling til.. Det skulle handle om weekendophold, rejser og gåture på stranden. Om Østrig, Mallorca, Ribe, Skagen og Kreta. Om lange og hyggelige frokoster, Sushi, vin, iskaffe og Mickey Mouse boller. Om styrt på grusvej, besøg hos Dr. Klam, Miss Marple-hat og lange hyggelige eftermiddage med Scrabble og drinks. Om delfiner, solbrændte rygge, flotte udsigter og skilifte. Om sød vin i blå flasker, børnefødselsdage, sødme og milde øjne.

Ti år.. Det er den tid, der er gået siden vi lærte hinanden at kende.. Ti år er på mange måder lang tid, men på ingen måde længe nok! For når alt kommer til alt, så tror man jo at man har al den tid i hele verden, man kunne ønske sig – og så sker der noget, som gør at tiden pludselig bliver knap og man slet ikke kan nå alt det, man gerne ville og alt det, man troede, man skulle nå! Og det kommer til at handle om ting, man egentligt gerne ville have sagt og ting, man gerne ville nå at gøre og opleve.

Med vores ti år i bagagen er jeg ikke den, der er tættest på, men jeg synes jo heller ikke, vi er færdige.. Og der er så meget mere i dig end milde øjne, varme smil, god mad, planlægning og foldede viskestykker. Der er styrken, kærligheden til dine drenge, evnen til at holde sammen på mennesker omkring dig. Så mange ting, vi er mange, der vil savne!

Og det er jo ikke hensigten -  hverken med livet eller det her skriv – at det skal være et farvel.. For vi håber alle sammen på, at tingene ordner sig, falder i hak, at den næste kur virker og får kræften til at skrumpe ind og helt forsvinde! Og jeg sender positive tanker, fe-støv og helende energier! Og kærlige tanker til dig, til John og til jeres to skønne, skønne drenge. Og uanset hvordan morgendagen ser ud, så gemmer både hovedet og hjertet på en masse skønne billeder af dig – og som jeg gerne vil dele igen! Med dig og med dine drenge!

Tak Dorte – for den du er og for det, du gir og deler!

Og tilbage er så frygten, tårerne og håbet..

Hverdagens heltinder

Nu har Mr. Nice Guy jo været hjemmefra et par dage – og er gud ske lov også kommet helskindet hjem igen! Men det fik mig faktisk til at tænke på de der skønne og heltinde-agtige enlige mødre derude! Hold nu kæft, jeg tager hatten af! For hvis jeg skulle være enlig mor, så ville jeg lige præcis holde i 33 timer og 7 minutter, hvorefter jeg ville synke sammen som en slatten karklud og overveje at flytte i bofællesskab!

Altså, der er jo praktikken.. Vi kan godt blive enige om at regnestykket med 2 hænder divideret med tre unger, have, hund og hus gir noget, der lyder som en hel masse bandeord, ikke? Og ligner noget med fedtet hår, sorte rande under øjnene og et par pletter på bukserne.. Og ikke ligefrem dufter af nystrøget vasketøj..

For min virkelighed i går morges så således ud:

06:10 – bestikke ældste øgle på 4 til at kigge efter de to små, mens jeg liiige daffede nedenunder for at lave en kop kaffe.. Balancerede derefter ovenpå med bakke med kaffe, tre glas mælk og to skåle med Cheerios og Havrefras (sidstnævnte var ældstens pris for 7 minutters børnepasning og tre nogenlunde rolige unger under et hurtigt bad).

7:08 – 3 unger og mor iført tøj, blankpolerede kinder og klar til morgenmad.. Nærmere detaljer om tiden undervejs er censureret! Kan dog oplyse, at det omfatter adskillige bandeord, en enkelt bestikkelse og et raserianfald (og lad os sige det sådan: det var hverken baby, mor eller 4-årig der rasede!)

7:09-8:16 – morgenmad indtaget i nogenlunde ro og orden, 1 væltet glas mælk, 3 pletter på bluser, 1 bluseskift, 1 raserianfald og en håndfuld bandeord..

9:03 – 2 øgler afleveret inkl. madpakker, legetøj og kys, 1 stk. sovende babyøgle i autostol og en mor, der ku trænge til blot en af følgende: langt varmt bad, temmelig stor whiskeysjus, meget lang lur eller gummicelle..

Resten af dagen var så til gengæld ganske fredelig og rar – måske pga temposkift og forventningsafstemning.. For hvis bare madlavning blev ændret til ”minimum”, tøjvask til ”nada” og kvalitetstid, leg og hygge til ”maksimum”, så gik det jo ganske over forventning!

Men så er der jo osse den mere følelsesprægede del af det.. Når man ikke konstant har en at dele med – som også synes de her små væsener er det mest fantastiske i verden! Når der ikke er en, der kan samle dig op, når barnet skriger ”MØGMOR” lige op i fjæset på dig..

Hvordan er det lige de gør? Finder overskuddet til at gøre det dag efter dag efter dag efter dag? Og til også at lande på et arbejde iført tøj uden pletter, pænt hår OG mascara? Jeg er fuld af forundring! Og ikke mindst beundring!

Så kan jeg altså godt se gennem fingre med gaverne, Mr. Nice Guy kom hjem med i går – en to-styks pakke med småkager til hver af pigerne.. Med et ikke-så-diskret KLM trykt i hjørnet af papiret!

For jeg har en mand! To ekstra hænder, en skulder og lidelsesfælle – og  det er jeg sgu glad for! Og det gør de korte perioder som enlig mor lidt nemmere at komme igennem!! 

Om lykkelige slutninger

Okay, der er ingen tvivl om at dagen i dag har været en lortedag - og først på denne side af middag holdt min hjerne op med at chante "lort, lort, lort".. Slamsugeren nåede at dukke op inden det væltede ud under døren - og med verdens bedste slamsugermand bag rattet!! 

I de 4 år vi har boet i vores (temmeligt gamle) hus har vi haft problemer med at et af vores gæstetoiletter har været konstant stoppet.. Hidkaldte vvs-mænd har ikke kunnet finde årsagen!

Og i de samme fire år har vi levet i den tro, at vores septiktank blev delt med nabogrunden - for det har kommunen, tidligere ejer, naboer og kloge folk fortalt os..

Men fanme da om ikke den fantastiske slamsugermand fandt en septiktank lige udenfor gæstetoilettets vindue? Og for at det ikke skulle være nok fandt han faktisk en tank mere, der hører til to andre toiletter i huset!! En prægtig mand!

De her kære tanke har gemt sig godt med tanke på at ingen kendte til dem - og de er derfor ikke blevet tømt i temmelig mange år! Honest, jeg har set mere lort i dag end jeg håber at se resten af mit liv!! Om vi lige præcis taler 10, 20 eller 30 års lort ved jeg ikke lige præcis, men det er i omegnen!! Men problem solved - og jeg lover at jeg ikke så meget som nævner ordet igen i meget, meget, meget lang tid!!

Og dagen endte jo op med alligevel at være en af de dejlige dage! Lidt mere stressende end gennemsnittet, men klart en dag over middel! 

Et par flasker klorin og godt med knofedt og toilettet står igen som det burde - og virker nu bedre end nogensinde før! Og når man ser på det nu, skulle man jo ikke tro, at der fra morgenen var fyldt med syv baljerfulde lort derinde, vel?

Og sidst på eftermiddagen blev der endda tid til cafe latte, kiks og banan på terrassen.. Babyøgle var i tophumør!!! Og sådan et kiksegrin kan man da kun blive glad i låget af!

Jeg er sgu lidt en sucker for lykkelige slutninger..

Om jagten på berømmelse - eller frygten

Nåede lige at fange lidt af Amalie's Verden i aftes..Og hvor er det dog dejligt for hende, at alt "kører som smurt på togskinner".. Eller hvad nu..
Gad vide om hun egentlig er helt bevidst om at hendes berømmelse er af den slags, hvor alle de som følger hende mest af alt gør det for at se hvor galt det kan gå? Eller om det bare er fedt at være på, blive snakket om og ikke mindst grint af.. 

Og Peter som bare hænger på for at få del i berømmelsen og sendetiden.. Jeg fik faktisk lidt ondt af ham da de stod i smykkebutikken og Amalie skulle vælge ring.. Han lignede mest af alt en, der var klar til at flygte! Eller i det mindste råbe, at nu måtte hun da for helvede vælge den ring, hun helst ville have! Han vil jo gerne bare ha Amalie.. Eller er det mon bare en rolle i hendes tv-program, der trækker?

Og så er der Kamikaze Karen - som jeg har fulgt lidt på sidelinien.. Som har blottet sig selv i sin blog - et sted, hun har følt sig tryg - indtil der kom publikum på og hun blev ramt af præstationsangsten.. Jeg synes, det er så sejt når nogen tør blotte sig og jeg nærer den dybeste respekt for hende! Jeg håber, hun finder sit frirum et andet sted - og er faktisk lidt ked af ikke at kunne følge rejsen. Ikke af samme grunde som vi følger Amalie - men fordi jeg virkelig håber og tror, at hun ender i en solstråle:-)

Og sådan er det jo her i blogland.. Nogle skriver fordi de virkelig har noget at byde ind med, andre fordi de håber på det.. Nogle for at få tankerne i system eller for at dele dem.. Nogle hopper helt op på skærmen, mens andre gemmer sig bag den.. 


Uanset så må man jo faktisk beundre modet - om man så hedder Amalie, Karen eller Maren - for vi gir jo allesammen en del af os selv.. Også selvom det kan være temmelig overvældende at opdage, at nogen følger med!

Om fantastiske mennesker

Klokken var kun 5 i går morges da babyøglen ville holde fest - så den stod på Teletubbies, Cafe Latte og Facebook. Og en helt fantastisk start på dagen - faktisk så fantastisk at jeg tudbrølede! For jeg har de her gamle venner - en hel familie faktisk.. For 20 år siden da jeg første gang var i USA boede jeg hos den her fantastiske familie - mor, far og tre piger på min alder.. Fantastiske fordi de er dem, de er - og som har overskud til at være så meget for andre! Og jeg er taknemmelig for Facebook - og muligheden for at vi kan følge med i hinandens liv selv med den store afstand imellem os og det faktum, at vi faktisk ikke har set hinanden IRL siden dengang.. Der er sket meget siden da - der har været bryllupper, der er kommet børn (og mange af dem!! Sara, Kelly, Amy og jeg har tre hver:-), vi er blevet voksne og er alle godt i gang med at leve livet..

Men da jeg sad der på Facebook, postede Sara et billede af sig selv, sine søstre og forældre - et smukt billede af smukke mennesker - og et smukt billede skal jo ha et "like".. Og til det var det så hun skrev: Dorthe, we need you in this shot...their 4th daughter!!!!

Og så tudede jeg sgu! 
Efter forleden hvor jeg her på bloggen skrev lidt om behovet for at være nogens datter, følte jeg mig faktisk lidt fortabt og sårbar.. Og forældreløs! Ikke fordi det er noget nyt eller er noget, jeg ikke før har talt om - men fordi det bare blev lidt mere virkeligt af at skrive om det. Og fordi det var en af de dage.. Og så skrev hun lige præcis det, som jeg havde brug for! Altså, jeg ved jo godt, at det er lidt løgn - for hvor gerne jeg end ville det, så er jeg jo ikke deres datter - men det er bare sådan en dejlig tanke! Og den kan jeg tage frem når jeg har brug for det - og lige for et øjeblik lade som om jeg var del af den fantastiske familie.. Ren Zen! Og nu er roen og styrken tilbage! 

Så nu glæder jeg mig over solen og foråret, over en kommode der skal males, over en veninde og hendes lille nye Max som kommer til kaffe og hygge, over ungerne der vil ha risengrød til aftensmad, over veninden som skal fortsætte sin kemobehandling, over håb og fremtiden og over de fantastiske mennesker som lader mig tage del i deres liv på samme måde som de tar del i mit! Over noget der ligner lykke!