Om fantastiske mennesker

Klokken var kun 5 i går morges da babyøglen ville holde fest - så den stod på Teletubbies, Cafe Latte og Facebook. Og en helt fantastisk start på dagen - faktisk så fantastisk at jeg tudbrølede! For jeg har de her gamle venner - en hel familie faktisk.. For 20 år siden da jeg første gang var i USA boede jeg hos den her fantastiske familie - mor, far og tre piger på min alder.. Fantastiske fordi de er dem, de er - og som har overskud til at være så meget for andre! Og jeg er taknemmelig for Facebook - og muligheden for at vi kan følge med i hinandens liv selv med den store afstand imellem os og det faktum, at vi faktisk ikke har set hinanden IRL siden dengang.. Der er sket meget siden da - der har været bryllupper, der er kommet børn (og mange af dem!! Sara, Kelly, Amy og jeg har tre hver:-), vi er blevet voksne og er alle godt i gang med at leve livet..

Men da jeg sad der på Facebook, postede Sara et billede af sig selv, sine søstre og forældre - et smukt billede af smukke mennesker - og et smukt billede skal jo ha et "like".. Og til det var det så hun skrev: Dorthe, we need you in this shot...their 4th daughter!!!!

Og så tudede jeg sgu! 
Efter forleden hvor jeg her på bloggen skrev lidt om behovet for at være nogens datter, følte jeg mig faktisk lidt fortabt og sårbar.. Og forældreløs! Ikke fordi det er noget nyt eller er noget, jeg ikke før har talt om - men fordi det bare blev lidt mere virkeligt af at skrive om det. Og fordi det var en af de dage.. Og så skrev hun lige præcis det, som jeg havde brug for! Altså, jeg ved jo godt, at det er lidt løgn - for hvor gerne jeg end ville det, så er jeg jo ikke deres datter - men det er bare sådan en dejlig tanke! Og den kan jeg tage frem når jeg har brug for det - og lige for et øjeblik lade som om jeg var del af den fantastiske familie.. Ren Zen! Og nu er roen og styrken tilbage! 

Så nu glæder jeg mig over solen og foråret, over en kommode der skal males, over en veninde og hendes lille nye Max som kommer til kaffe og hygge, over ungerne der vil ha risengrød til aftensmad, over veninden som skal fortsætte sin kemobehandling, over håb og fremtiden og over de fantastiske mennesker som lader mig tage del i deres liv på samme måde som de tar del i mit! Over noget der ligner lykke!