Når der ikke er mening..

Hvad er det lige man gør, når det ikke gir mening? Forsøger man at finde den - altså meningen? Eller accepterer man bare, at sådan er det nu engang?

Der er mange ting i verden, der ikke ligefrem gir mening - fattigdom, krig, sult og den slags. Det distraherer man for det meste bare lidt fra, når først fjernsynet er slukket og man har givet sit bidrag i bøssen.. Sådan - så har jeg jo også gjort noget for det, ikke...

Jeg har denne her ven - som er på min alder, gift med min mands bedste ven og som har to små skønne drenge. Og det gik bare rigtig godt og gav helt vildt meget mening - indtil den dag sidste år, hvor hun fik konstateret kræft. Der stoppede logikken sgu! 
Kræft - det er jo sådan noget, der rammer folk, man ikke kender så godt - eller som er gamle - eller ryger som en skorsten.. Eller som i hvert fald kan kureres! Ikke?

Første kemo virkede - og så gav det mening igen! Det var "bare" den der skrækkelige advarsel om at huske at værdsætte livet og gøre de ting, man gerne vil..

To skridt frem, tre skridt tilbage.. Hallo Gud - er du der?

Den nye kemo har hun nu fået for anden gang - og vi holder vejret.. Prøverne efter 1. behandling var ikke gode, og tyder på at kroppen ikke tar imod, så nu håber vi på, beder til, forsøger at tro på, at det alligevel bider på.

Ingen af os tør tænke på hvad så, hvis den ikke gør.. Og i mellemtiden kysser vi lidt mere, værdsætter lidt mere, tænker lidt mere, håber lidt mere. 
Der hvor meningen holdt op, blev det svært at finde ord. 

Nogle gange gad jeg godt tro lidt mere på Gud...