mandag den 14. marts 2011

Byggetanker

Ja, foråret er kommet - og jeg går i byggetanker! Og jeg kigger på huse! Legehuse, that is!
For pigerne skal da ha et legehus! Men føj da, det griber om sig!
Tankerne summer! Hvilket hus skal de ha? Hvor skal det stå? Og ikke mindst - hvordan skal det indrettes?

Vi bor jo lidt på landet.. Og med en 5.000 kvm grund så skal der jo være et legehus! Det står i loven - en eller anden lov, et eller andet sted.. Og der blir sparet op! For lææænge siden lovede jeg og manden os selv, at det skulle være! Så gennem nogen tid har jeg sparet op - hver gang jeg sælger noget på TS blir pengene overført til en separat konto, som altså nu er døbt "Legehuskontoen"! 
Jeg ærgrer mig over at være faldet for Mr. Nice Guy, som har hænderne skruet forkert på! Eller i hvert fald ikke rigtigt på - i forhold til noget der involverer hammer, teglsten og rå brædder:-)
Og se lige her:

Hvem gad ikke lige ha det stående i baghaven? Arh men, det er jo så fint!!
Men der skulle også gerne være penge til det inden pigerne skal konfirmeres, ikke - så måske jeg liiige skulle nedjustere forventningerne bare lidt... 
Da vi tog hul på snakken om et legehus overraskede manden faktisk.. For han var helt enig i, at vi skulle ha et lækkert legehus - men da han begyndte at snakke om køjer, sengepladser og minikøkken, så stod jeg faktisk af! Altså - jeg tænker jo et superlækkert og stort legehus med plads til spisekrog og legekøkken, men så begyndte han at snakke om gæsteværelse og køleskab.. Ejjj hallo - de skal da ikke flytte derud, vel!!
Men nu er jeg begyndt sådan for alvor at kigge på huse! Og jeg tænker sortmalet med hvide vinduer og skodder - og en lille fin træterrasse udenfor - hvide havemøbler, white picket fence, en lille flagstang, altankasser med blomster, en lille urtehave.. Og indeni et fint hjemmelavet køkken med tapet og klinker. 
En af mine favoritter lige nu er dette..
Leveres færdigmalet og samlet - så det er da til at tage at føle på:-) Og så ku man måske lokke lidt nabohjælp ved hjælp af et par kasser øl og nogle bøffer på grillen.. Til at hjælpe med at få flyttet gyngestativet, jævne græsplænen og bygge en terrasse.. 
Jeg drømmer allerede om at male møbler, tapetsere, smøre madpakker og servere saftevand og sende breve til ungerne.. Og plante blomster og flytte sandkassen.. Og om lune sommeraftener med legende børn og duften af grill.. 
Måske jeg lige skulle bruge dagen på at smutte i genbrugsbutikker og kigge møbler? Og få taget nogle billeder af alt det tøj, der er blevet for småt - så vi kan få solgt ud.. Mangler bare liige 14.500 mere, så er der penge til huset:-) Men så følger postkassen og flaget vist også med!


1 kommentar:

  1. Dét er sødt!! Og koster kun næsten det samme som min anden bil ;-)

    SvarSlet