tirsdag den 29. marts 2011

Om forårsrengøring og tid der flyver

Det er efterhånden flere dage siden jeg overhovedet har siddet foran pc'en i mere end to minutter ad gangen.. Hold nu kæft, hvor dagene flyver! Den har stået på weekend, hundeopkast, lidt for meget smalltalk, verdens hurtigste Ikea-visit, take-out og ikke mindst forårsrengøring..

Hvor mange gange på et døgn kan en hund egentlig kaste op? Temmelig mange, skulle jeg hilse og sige... Og det er fanme ikke særlig lækkert!
Dagen i går var faktisk ikke særlig lækker overhovedet! Den stod på make-over og rengøring af husets depotrum, som efterhånden var så stuvende fyldt med alt fra majs på dåse over motorsav til ungernes regntøj fra sidste år! Og gud ved hvor mange edderkopper, spindelvæv og muselort.. 
Allright, jeg tror, jeg har lært det! Never ever som i NEVER EVER! vil jeg fylde et rum med så meget crap igen! Der blev ryddet ud og støvet af, vasket vægge og gulv, vasket igen, flyttet rundt og organiseret.. Og tøj til vask, en stak til genbrug, sække til affald, og jeg fandt ting, jeg næsten havde glemt, vi havde! Men rent er der nu! Og fri for mus! Jeg garanterer der ikke er et eneste spindelvæv, der har overlevet! Jeps, der er sgu fint! Og i min iver over resultatet af forårsrengøringen lovede jeg mig selv at tage et rum ad gangen indtil hele huset skinner og er ryddet op, tømt ud og alt står på snorlige rækker! Det var faktisk lidt dumt! For det stiller jo krav.. Her tænker jeg hjørne-køkkenskabet - åh nej!!! Og tøjskabet, der er blevet alt for proppet og helt uoverskueligt.. Altså tøjet - det når jeg sgu da ikke på en dag! 
Overvejede faktisk at kaste håndklædet i ringen allerede nu til morgen - og i stedet kaste mig over lænestolen, drikke cafe latte og læse.. Det ku jeg da godt få en dag til at gå med! Men næh nej, et løfte er jo et løfte, så nu skinner vaskerummet! Selv værktøjet har været udsat for forårsrengøring - så nu er der sorteret skruer, bor, skruetrækkere og vaterpas! Hvad skal man iøvrigt bruge 4 vaterpas til? For slet ikke at tale 23 ens umbraconøgler????
Og allerede nu overvejer jeg morgendagens projekt.. For køkkenskabe og tøjoprydning blir altså udsat så længe som muligt - var der nogen der sagde overspringshandling?

Og så blir det altså ikke take-out i dag - jeg orker ikke mere pizza, sushi, McD eller det der ligner!! Det skal være slut! Nu finder vi straks den sundere, renere og opryddelige version frem!

Men hurra egentlig - for de her lidt grå og småkolde forårsdage! Hvor man faktisk kan bruge dagen på at organisere og gøre klar til de lunere dage - jeg glæder mig faktisk til at kunne sidde udenfor i solen og læse en bog! Pakket ind i et tæppe, men ikke desto mindre udenfor:-)

4 kommentarer:

  1. Dejligt indlæg, man får jo helt lyst til at gå igang!

    SvarSlet
  2. Kan kun anbefale det:-) Men nu er jeg også lidt mærkelig med rengøring - for jeg synes det er den fedeste terapi.. Der blir lige afreageret og luftet ud i tankerne - og så er det bare så fedt når man er færdig.. Lidt som at løbe en tur! Øh, tror jeg da nok..

    SvarSlet
  3. Hej Dorthe

    Du er en inspiration for os alle! Håber det er ok, at jeg lægger det på vores blog - under måneds tema!

    /maria

    SvarSlet
  4. Hvor er du sød, Maria! Jeg blir sgu da helt rød i kinderne! Det der med at være en inspiration - det er jo sådan noget, der gir præstationsangst og alt muligt:-) Men tak!!
    Smil fra Dorthe

    SvarSlet