torsdag den 31. marts 2011

Om jagten på berømmelse - eller frygten

Nåede lige at fange lidt af Amalie's Verden i aftes..Og hvor er det dog dejligt for hende, at alt "kører som smurt på togskinner".. Eller hvad nu..
Gad vide om hun egentlig er helt bevidst om at hendes berømmelse er af den slags, hvor alle de som følger hende mest af alt gør det for at se hvor galt det kan gå? Eller om det bare er fedt at være på, blive snakket om og ikke mindst grint af.. 
Og Peter som bare hænger på for at få del i berømmelsen og sendetiden.. Jeg fik faktisk lidt ondt af ham da de stod i smykkebutikken og Amalie skulle vælge ring.. Han lignede mest af alt en, der var klar til at flygte! Eller i det mindste råbe, at nu måtte hun da for helvede vælge den ring, hun helst ville have! Han vil jo gerne bare ha Amalie.. Eller er det mon bare en rolle i hendes tv-program, der trækker?

Og så er der Kamikaze Karen - som jeg har fulgt lidt på sidelinien.. Som har blottet sig selv i sin blog - et sted, hun har følt sig tryg - indtil der kom publikum på og hun blev ramt af præstationsangsten.. Jeg synes, det er så sejt når nogen tør blotte sig og jeg nærer den dybeste respekt for hende! Jeg håber, hun finder sit frirum et andet sted - og er faktisk lidt ked af ikke at kunne følge rejsen. Ikke af samme grunde som vi følger Amalie - men fordi jeg virkelig håber og tror, at hun ender i en solstråle:-)

Og sådan er det jo her i blogland.. Nogle skriver fordi de virkelig har noget at byde ind med, andre fordi de håber på det.. Nogle for at få tankerne i system eller for at dele dem.. Nogle hopper helt op på skærmen, mens andre gemmer sig bag den.. 


Uanset så må man jo faktisk beundre modet - om man så hedder Amalie, Karen eller Maren - for vi gir jo allesammen en del af os selv.. Også selvom det kan være temmelig overvældende at opdage, at nogen følger med!

onsdag den 30. marts 2011

Om glæden i det små og dygtige børn

Solen er kommet frem igen - og det gir altså lige humøret og energien et ekstra kick! 
Og så huskede jeg til morgen noget om at man skal se sin frygt i øjnene.. Det gjorde jeg så - og kan nu glæde mig over snorlige rækker af tallerkener, glas, skåle og fade! Køkkenskabene fik sig en ordentlig en på hatten - og man kan nu faktisk åbne hjørneskabet uden at noget falder ud på gulvet! DET er stort! 
Genbrugsbiksen blir sikkert også ganske glade for den kasse, der er blevet tilovers.. Faktisk burde man jo leve efter princippet om at alt der ikke er brugt i 3 måneder skulle ryge ud, men hvis nu man lige skulle bruge den tingest, man knapt husker man har købt - og ikke lige helt ved hvordan virker.. Lidt fik lov at blive - men meget mere røg ud!

Og med en stribe sol på køkkengulvet husker man også at være glad for selv de mindste ting! Og føler sig lykkelig helt ind i sjælen:-)

Der er blevet plantet et par krukker, som står trygt og godt i depotet til varmere dage.. Bare et par grader mere, tak - og gerne snart! Jeg glæder mig til sommeren - bare ben og korte ærmer.. Ikke at jeg faktisk særlig tit har bare ben! Måske man skulle overveje at investere i en god selvbruner, så de faktisk tåler at se dagens lys - eller rettere at nogen tåler at se benene!! Se, Gustav - der kan man tale om grisehvid!!!Og nej, jeg gik desværre glip af For lækker til love i går - må vist lige se om ikke jeg kan fange genudsendelsen! For det er da god underholdning!!

Og mine børn startede simpelthen dagen med at gøre mig så stolt!! Altså - jeg er da altid stolt af dem.. Og jeg hader iøvrigt når folk praler helt uhæmmet af deres børn!! Men de blir bare store - og dygtige! Og kan nærmest snart helt undvære mig...
Mellemste øgle på 2 1/2 sørgede lige for selv at tage tøj på - okay, at blusen lige måtte vendes er jo en detalje.. Og så syntes hun altså at familien var lige lovlig langsomme til at komme ud af starthullerne, så hun dækkede lige bordet og fandt morgenmaden frem, mens vi andre blev færdige! Må overveje at lære hende at lave kaffe snart....

Efter morgenmaden sørgede hun så oveni købet lige for at skylle af, fylde opvaskemaskinen og starte den! En anden gang skal vi så nok lige overveje om det er en god ide at tage tøj på før eller efter morgenmaden - i hvert fald kostede det så et tøjskift.. Men hvis det er prisen for at have hvad der svarer til en filipinsk au pair indenfor dørene, så er det faktisk okay med mig! Og når nu storesøster på 4 er så dygtig til at lægge tøj sammen og på plads efter vask, så har jeg jo egentlig ikke en skid at klage over!

Det er i særdeleshed en af de dage, hvor mor er stolt! Og baby-øglen vendte efter morgenluren tilbage til sit sædvanlige glade jeg - efter i flere dage at ha været en sur lille kone! Om der er tænder på vej eller om hun bare er så skide-møg-irriteret over alle de ting, hun endnu ikke selv kan - såsom at gå, stå eller i det mindste bare kravle, ved jeg ikke.. Sur har hun i hvert fald været! Men hun har været topglad og rundhåndet delt ud af våde, savlende kys! Åd storgrinende en banan og en halv rugbrødsmad, hvorefter hun med forårsrøde kinder nu får sig en velfortjent morfar i barnevognen! Åh, de røde kinder!! Det kan godt være, hun har hamsterkinder, men hun er fanme en lækker baby når hun er glad! Og nok har kyssene været våde, men jeg har glad taget imod! For en eller anden dag risikerer jeg jo, at hun ikke gider kysse mig mere..

tirsdag den 29. marts 2011

Om forårsrengøring og tid der flyver

Det er efterhånden flere dage siden jeg overhovedet har siddet foran pc'en i mere end to minutter ad gangen.. Hold nu kæft, hvor dagene flyver! Den har stået på weekend, hundeopkast, lidt for meget smalltalk, verdens hurtigste Ikea-visit, take-out og ikke mindst forårsrengøring..

Hvor mange gange på et døgn kan en hund egentlig kaste op? Temmelig mange, skulle jeg hilse og sige... Og det er fanme ikke særlig lækkert!
Dagen i går var faktisk ikke særlig lækker overhovedet! Den stod på make-over og rengøring af husets depotrum, som efterhånden var så stuvende fyldt med alt fra majs på dåse over motorsav til ungernes regntøj fra sidste år! Og gud ved hvor mange edderkopper, spindelvæv og muselort.. 
Allright, jeg tror, jeg har lært det! Never ever som i NEVER EVER! vil jeg fylde et rum med så meget crap igen! Der blev ryddet ud og støvet af, vasket vægge og gulv, vasket igen, flyttet rundt og organiseret.. Og tøj til vask, en stak til genbrug, sække til affald, og jeg fandt ting, jeg næsten havde glemt, vi havde! Men rent er der nu! Og fri for mus! Jeg garanterer der ikke er et eneste spindelvæv, der har overlevet! Jeps, der er sgu fint! Og i min iver over resultatet af forårsrengøringen lovede jeg mig selv at tage et rum ad gangen indtil hele huset skinner og er ryddet op, tømt ud og alt står på snorlige rækker! Det var faktisk lidt dumt! For det stiller jo krav.. Her tænker jeg hjørne-køkkenskabet - åh nej!!! Og tøjskabet, der er blevet alt for proppet og helt uoverskueligt.. Altså tøjet - det når jeg sgu da ikke på en dag! 
Overvejede faktisk at kaste håndklædet i ringen allerede nu til morgen - og i stedet kaste mig over lænestolen, drikke cafe latte og læse.. Det ku jeg da godt få en dag til at gå med! Men næh nej, et løfte er jo et løfte, så nu skinner vaskerummet! Selv værktøjet har været udsat for forårsrengøring - så nu er der sorteret skruer, bor, skruetrækkere og vaterpas! Hvad skal man iøvrigt bruge 4 vaterpas til? For slet ikke at tale 23 ens umbraconøgler????
Og allerede nu overvejer jeg morgendagens projekt.. For køkkenskabe og tøjoprydning blir altså udsat så længe som muligt - var der nogen der sagde overspringshandling?

Og så blir det altså ikke take-out i dag - jeg orker ikke mere pizza, sushi, McD eller det der ligner!! Det skal være slut! Nu finder vi straks den sundere, renere og opryddelige version frem!

Men hurra egentlig - for de her lidt grå og småkolde forårsdage! Hvor man faktisk kan bruge dagen på at organisere og gøre klar til de lunere dage - jeg glæder mig faktisk til at kunne sidde udenfor i solen og læse en bog! Pakket ind i et tæppe, men ikke desto mindre udenfor:-)

fredag den 25. marts 2011

Om mirakler på glas

Glasset her har jeg stående i mit køleskab!!! Og det er faktisk meningen, at det skal være grønt! Og det blir grønnere endnu!
Men indholdet kan gøre mirakler! Har jeg hørt! Og det har jeg valgt at tro på!
Altså, hvidløg - det ved vi jo allesammen er sundt! Men snapsen? Det ved jeg sgu ikke helt!
Og når det ovenikøbet har stået i 20 dage og er helt grønt??

Jeg må faktisk tilstå, at jeg er glad nok for at det ikke er mig, der skal indtage det...Men hvis nu det faktisk kan skræmme både vampyrer og kræften væk, så er det vel egentlig godt nok?

Så det er gaven til min kræftsyge veninde, som fylder 40 i dag: Mirakel på glas!

Der har dog også sneget sig et par sjovere gaver med - men fan'me, det her har bare at virke!!

torsdag den 24. marts 2011

Om at være lykkelig

Det har været en effektiv og meget, meget lang dag! Babyøglen har været urolig og i dårligt humør, hvilket ellers aldrig sker.. Typisk på en dag, hvor man bare gerne vil ha ordnet en milliard ting, og hvor jeg har været alene med pigerne!

Men det er ligemeget nu! Manden er kommet hjem og gået under bruseren, mens maden steger færdig i ovnen.. Og de tre øgler ligger trygt og sover, mens vi bare skal krybe ned i sofaen og være to.. Det er sgu da lykke!

Og for at det ikke skal være løgn, så ligger babyøglen nu med en sut i munden!! 7 måneder gammel og nu med sut! Vi har kæmpet en indædt kamp for at få hende til at tage sutten, prøvet samtlige mærker - store, små, runde, flade og fodformede, men vi ku glemme det, ku vi! Indtil i dag...

Hvilken smuk torsdag aften!

Om barnets bog

Indrømmet! Jeg havde de bedste intentioner! Virkelig!!
Jeg havde planlagt at jeg hver måned ville sætte et par timer af til at skrive Barnets bog til alle tre øgler! Og det gik da meget godt, da ældste-øglen kom til verden for godt 4 år siden.. Indtil virkeligheden ramte og barslen var slut.. Og så gik det jo godt igen da mellem-øglen kom til - og jeg tilbragte skønne efterårsdage med at skrive, organisere billeder og falde i staver over hvor hurtigt tiden går..

Så kom baby-øglen til verden - og den småbørnsramte mor måtte simpelthen give tabt!
Men så fandt jeg en redningsplanke - Fidipus - og nu har jeg fundet en nemmere og faktisk også sjovere løsning på at få noteret alle de skønne minder..


Til hver af pigernes fødselsdage laver vi nu en bog med billeder, sjove citater og oplevelser fra året, der er gået. Og de synes, det er et hit - for hvad er næsten sjovere end en bog med sig selv som hovedperson? Bøgerne gemmes naturligvis og mon ikke de kan blive til stor morskab også når de blir voksne..

Bøgerne kan faktisk tjene til rigtig mange formål udover Barnets Bog! Giv dem som gave til bedsteforældrene, som en sjov gave til niecen eller som vi også har benyttet os af: gæstebog til yngstens barnedåb.. Der lod vi så nogle sider bagi bogen stå tomme, så gæsterne kunne skrive en hilsen! Den er naturligvis røget ind på hylden til de øvrige:-)

Om effektive dage

De der dage, hvor tingene bare kører derudaf - dem elsker jeg! 

Så sidder man lige og nyder dagens 4. kop kaffe klokken ni - risengrøden er sat over (jeps, ungerne har tryglet om risengrød i 3 uger - så nu hvor Mr. Nice Guy er sendt til Sverige, så skulle det være..) og aftensmaden til vi voksne er smidt på køl - klar til at komme i ovnen klokken 20.. Og så er der tilmed støvsuget, vasket køkkengulv, sat en vask over og jeg er gået i gang med et lille kreativt bøjleprojekt! 
Bøjlerne skal lige ha en gang maling - og mens de tørrer, kan jeg give kommoden en tur med penslen..
Det er sgu da en dag, der spiller! Og der er dermed taget revanche for dagen i går, hvor jeg ikke lavede en kæft..



Og så er der netop kommet en rulle tapetprøver ind ad døren! Desværre var et par stykker af dem i mellemtiden udsolgt, men mon ikke jeg klarer den en rum tid alligevel:-)

onsdag den 23. marts 2011

Om fantastiske mennesker

Klokken var kun 5 i går morges da babyøglen ville holde fest - så den stod på Teletubbies, Cafe Latte og Facebook. Og en helt fantastisk start på dagen - faktisk så fantastisk at jeg tudbrølede! For jeg har de her gamle venner - en hel familie faktisk.. For 20 år siden da jeg første gang var i USA boede jeg hos den her fantastiske familie - mor, far og tre piger på min alder.. Fantastiske fordi de er dem, de er - og som har overskud til at være så meget for andre! Og jeg er taknemmelig for Facebook - og muligheden for at vi kan følge med i hinandens liv selv med den store afstand imellem os og det faktum, at vi faktisk ikke har set hinanden IRL siden dengang.. Der er sket meget siden da - der har været bryllupper, der er kommet børn (og mange af dem!! Sara, Kelly, Amy og jeg har tre hver:-), vi er blevet voksne og er alle godt i gang med at leve livet..
Men da jeg sad der på Facebook, postede Sara et billede af sig selv, sine søstre og forældre - et smukt billede af smukke mennesker - og et smukt billede skal jo ha et "like".. Og til det var det så hun skrev: Dorthe, we need you in this shot...their 4th daughter!!!!
Og så tudede jeg sgu! 
Efter forleden hvor jeg her på bloggen skrev lidt om behovet for at være nogens datter, følte jeg mig faktisk lidt fortabt og sårbar.. Og forældreløs! Ikke fordi det er noget nyt eller er noget, jeg ikke før har talt om - men fordi det bare blev lidt mere virkeligt af at skrive om det. Og fordi det var en af de dage.. Og så skrev hun lige præcis det, som jeg havde brug for! Altså, jeg ved jo godt, at det er lidt løgn - for hvor gerne jeg end ville det, så er jeg jo ikke deres datter - men det er bare sådan en dejlig tanke! Og den kan jeg tage frem når jeg har brug for det - og lige for et øjeblik lade som om jeg var del af den fantastiske familie.. Ren Zen! Og nu er roen og styrken tilbage! 

Så nu glæder jeg mig over solen og foråret, over en kommode der skal males, over en veninde og hendes lille nye Max som kommer til kaffe og hygge, over ungerne der vil ha risengrød til aftensmad, over veninden som skal fortsætte sin kemobehandling, over håb og fremtiden og over de fantastiske mennesker som lader mig tage del i deres liv på samme måde som de tar del i mit! Over noget der ligner lykke!





mandag den 21. marts 2011

For 128 kr. tapet, tak

Jeg har gjort et kup! Og jeg glæder mig helt vildt til at posten kommer med det og til at komme i gang med nogle kreative projekter med tapet!!

Jeg har nemlig købt en meter af det her:

Og en meter af det her

Og det her




Og så en meter af syv andre lækre tapeter!

Jeps - til kun 128 kroner! Og jeg er da topglad!


Men hvordan Måleributiken får det til at hænge sammen økonomisk - det forstår jeg da slet ikke! Hvorfor sælge en tapetprøve på 1 meter til 20 svenske kroner - mens en rulle med 10 meter koster 799 svenske kroner? Det lyder da pænt meget som en underskudsforretning... Og så er de første to prøver iøvrigt gratis! OG de sender fragtfrit.... Dog max. 10 tapetprøver på en ordre - og det er vel fair nok:-)

Jeg tror da nok, de skal regne med at jeg kommer tilbage en anden gang!

Om livet uden mor og far

Da jeg læste Marie's blog i dag fik jeg et stik i hjertet...Og fik mig til at tænke over det at være uden kontakt til mor/far - og om det svære i den beslutning!
Min far har aldrig rigtig været i mit liv sådan for alvor - da jeg var barn var det altid præget af pligt og tvang for så til sidst at ebbe ud.. Og fordi det altid var så svært, var det egentligt nemt nok at acceptere at det bare var bedre ikke at ha kontakt. 
Til gengæld har det bare ikke været helt så nemt med moren min.. Hun og jeg var tæt forbundet gennem min opvækst - hvilket jo egentligt var ret så forståeligt, fordi vi kun var os to. Men da jeg så blev voksen, mødte Mr. Nice Guy og tog hul på livet med min egen lille familie, så stod hun af.. Som om hun følte sig stødt væk - på trods af at der var mere brug for hende end nogensinde før! Bare i en anden form.. Og så alligevel som før!

Uanset hvor gammel man blir, så har man jo brug for mor, har man ikke? Jeg ku i hvert fald godt bruge en.. Helst en af dem, som synes jeg altid gør det rigtige - men også gerne en af dem som uden filter ville fortælle mig det, hvis jeg var helt ude i hampen! 

Men livet går jo videre - og for mig gir fraværet af mor en form for ro, som jeg sætter pris på. Men det forhindrer ikke savnet, sorgen og følelsen af tab! 
Jeg mindes engang at ha hørt at en kærestesorg varer det halve af forholdets længde - altså hvis forholdet varede 6 år, tar det 3 år at komme over.. Gad vide om det holder vand? Og om det også gælder for sorgen over andre forhold, der går itu.. Eller varer det mon livet ud?

Håber vist bare at det blir lidt nemmere med tiden, men faktisk vil jeg gerne holde lidt fast i sorgen - for den hjælper med at være en god, forstående og nærværende mor og med at huske, at jeg skal være der altid. Altid som i for evigt! Uanset! Og huske på, at ting sjældent sker "bare fordi", men at der nok var en dybere mening! Og så nyde roen - og værdsætte alle de skønne mennesker, der fylder vores liv! For det gir da mening!
 

fredag den 18. marts 2011

Må jeg få opskriften?

Nej, du må sgu ikke! 

Kender du det? Du har bagt/kogt/braset lavet noget helt fantastisk (og meget, meget nemt - men sig det ikk til nogen...) og så blir der spurgt efter en opskrift! Og allerhelst vil du sige, at det bare er lavet på slump - eller at opskriften faktisk er en velbevaret familiehemmelighed, som er så hemmelig at end ikke dine børn får den før den dag, du stiller træskoene.. Men det gør du jo ikke, vel? For det er jo lidt arrogant og ikke særlig venligt... Og uvenlig og arrogant - det gider vi da ikke være!
Men helt ærligt - det stinker!! Her har jeg nu fundet en opskrift, lavet forsøg, ændret og lavet den til helt min egen - og så regner du bare med at få den overleveret, så du for eftertiden kan imponere med fantastiske kreationer.. Men det værste er sgu, at her imponerede jeg lige helt vildt ved at diske op med en fantastisk ret som alle synes er verdens 8. vidunder - og når jeg så gir dig opskriften finder du ud af hvor nemt det i virkeligheden var at lave.. ÆV og dobbelt ÆV! Nej, det har ikke småsimret i 9 timer eller krævet besøg hos 5 etniske grønthandlere for at finde de 32 hemmelige krydderier - og det ved du så nu..

Nogle gange skal det gå helt vildt tjept og gerne smage så lækkert, at ingen ved at du i løbet af en time både biksede kagen, nåede et bad og fik lakeret negle - "næh nej, sådan ser jeg da næsten altid ud".. Og i sådanne situationer tyr jeg nogle gange til denne æbletærte:

6-8 æbler
150 g smør
150 g hvedemel
200 g sukker
1 tsk bagepulver
1 æg

Skræl æblerne og skær dem i både, fordel i et fad (du behøver ikke smøre den). Jeg gir nogle gange æblerne et drys kanel - bare fordi æbler og kanel går godt i spænd!

Smelt smørret. Bland mel, bagepulver, sukker og ægget - rør det smeltede smør i.. Fordel dejen over æblerne og knald kagen i ovnen ved 180 grader i ca. 40 minutter.
Server med creme fraiche..


Og når nogen spørger dig, så husk nu på at opskriften er en ældgammel familieopskrift, som ikke må videregives.. Tipoldemor Anna vil vende sig i sin grav, hvis du gør:-)

Kaffe, hukommelse og unødvendig viden

I går fandt jeg jo så lige ud af at min kaffe-craving minimerer risikoen for at blive glemsom på mine gamle dage.. Men gad vide om den ligefrem fremmer klæbeeffekten af de små grå?
I så fald skal vi vist ha fyldt op i kaffereserverne herhjemme - for Mr Nice Guy er ret sød, men huske - det kan han sgu ikke! Til gengæld er jeg udstyret med en af de der klæbehjerner.. Og det er jo umiddelbart en god ting, ikke? For så må man jo være temmelig klog.. Men nej, det var åbenbart ikke en af de klæbehjerner, jeg blev udstyret med! Jeg er simpelthen udstyret med tapetklister på indersiden af hovedet - men kun når det gælder ret ligegyldig og fuldstændig unødvendig viden.. For hvor ofte har man lige brug for at kende samtlige postnumre i hele Danmark (dog ikke Grønland!) - og hvornår er det nu lige jeg får brug for telefonnumrene der sidder fast - til legekammeraten fra 1. klasse og den kæreste, min mor havde da jeg var 11.. Måske jeg skulle starte "postnummer-oplysningen" - du er nu nummer 7 i køen.. Og kan man mon deltage i Jeopardy i kategorien postnumre?

Altså postnumrene er jo gode nok at ha.. Til når man sådan lige skal sende fødselskort til Moster Gerda i 8752. Og yngsteøglens fødselsvægt - Søborg, mellemste - Holbæk og ældste - Helsingør.. Men ellers er det jo mest bare underholdning efter en god middag.. Og telefonnumre er såmænd fine nok at huske - men de er jo lissom allerede kodet ind i telefonen, så kunne vi måske erstatte med viden, der faktisk gør en forskel...

Og betyder det mon at der på et tidspunkt ikke er mere hukommelse på harddisken? Og hvilken viden forsvinder så først? Men det skal jeg jo ikke bekymre mig om - tar bare en ekstra kop mokka!

torsdag den 17. marts 2011

Og det er lige præcis derfor..

at jeg simpelthen ser mig nødsaget til at hælde skidtet ned! Det er jo sundt for fa'en!! Og det har jeg da vidst hele tiden - og bare ventet på, de kloge skulle finde ud af..
Se nu bare her!
Chokolade, kaffe og rødvin - jeg er jo bare sund!!! Og afværger aldersbetinget hukommelsessvækkelse og hjerte-/karsygdomme!

onsdag den 16. marts 2011

7-års krise, Hormonella og mange børn..

Hold nu kæft! 7 år - det er jo krisetid!! Lige om lidt har Mr. Nice Guy og jeg været gift i lige præcis så mange år! Og det er altså mange! Det synes jeg! Og så i særdeleshed når nu jeg ikke føler mig meget ældre end da jeg var 20! Men heldigvis føler jeg mig rigtig meget klogere.. Ikke at jeg faktisk er det, men årene må jo ha lært mig et og andet...
Men faktisk ved jeg ikke lige helt om det er mere krisetid nu end det var for tre år siden.. I det mindste er jeg ikke gravid - med deraf hormonella-syndrom.. Faktisk var det mit tilnavn - under alle tre graviditeter.. Hormonella!! Faktisk tror jeg, at jeg selv fandt på øgenavnet.. For det var jeg altså! Skrækkeligt hormonel - og udenfor al rationel rækkevidde! Som da manden kom hjem med 3 fine sølv-smykkeskrin fra House Doctor på en kedelig tirsdag - bare fordi han synes de var så fine og at jeg trængte til en gave... Hvem fanden går helt i sort over det? Ikke mig - hvis altså det ikke havde været fordi jeg var gravid! Og jeg vidste det jo godt - at det var totalt urimeligt og helt hen i skoven.. Og jeg var faktisk ked af det og skammede mig på det groveste! Men jeg ku bare slet ikke holde op med at tude over dem - og skyndte mig at sælge dem på Trendsales! For af en eller anden (graviditetsrelateret..) grund syntes jeg bare, at det var den ynkeligste skodgave ever.. Og endnu mere pinligt blev det faktisk et år senere da det gik op for mig, at jeg endda havde klippet et billede ud af dem som var klistret i min ønskebog (sån en fortløbende ønskeseddel-agtig bog:-)).. Det havde jeg lissom bare glemt midt i alle hormonerne!
Men de 7 år til trods vil jeg faktisk påstå, at vi er mere lykkelige nu - til trods for de mange børn, flere to-do's, manglen på sex og søvn og færre penge..  Jeg er! 
Og så tænker jeg om de 7 år faktisk var tidspunktet til at indføre de 7 minutter.. Mr. Nice Guy ville i så fald blive Mr. Happy Guy! Men helt ærligt, hvem gider ha sex hver dag? Og ku det ikke bare engang imellem vare lidt længere end 7 minutter? Nå ja, okay.. Måske gad man faktisk godt, men det bringer mig så til de der mange børn.. Ja, vi har jo lissom tre - og nogen vil måske sige, at det da ikke er mange! Men jo, det er det jo faktisk!! For forleden tog jeg mig selv i at sige noget i stil med: "... alle vores børn...." - og så slog det mig! Vi har fanme mange børn! Ikke noget med "vores barn" eller "begge vores børn" - næh nej du - når man har tre, så blir det jo til "alle vores børn".. FÅÅRRKK altså! Lige præcis det havde jeg faktisk ikke tænkt, da jeg satte tre øgler på ønskesedlen.. Og mange børn er bare ikke lig med et hysterisk sexliv - ikke her i hvert fald! For der er jo nærmest konstant et barn, der skal ha skiftet ble, tørret næse, skal tisse eller til gymnastik.. Og når der så endelig er en mulighed for lidt privatliv, så ringer telefonen eller der er en der er faldet i søvn eller noget.. Helt ærligt!
Men 7 år og tre skønne børn - det må man vel egentligt godt være lidt stolt af! Og så glæde sig over at Hormonella er forsvundet for tid og evighed (selvom man måske godt alligevel ku ønske sig en 4'er - bare engang imellem.. Når børnene sover!)..
Og ku man så måske ønske sig en weekendtur til den der 7-års bryllupsdag hvor man ku sove ud - og lige presse 7 minutters hanky panky ind, så var det nok ikke helt tosset endda!

Time-out

Jeg er vild med Anna's blog - mest af alt fordi hun minder mig om alle de der små positive ting i livet - og om at trække stikket engang imellem.. Det med stikket er jeg faktisk ikke særligt god til, og jeg er så taknemmelig over at blive mindet om hvor vigtigt det er! Så lige nu er der dømt ild i pejsen, cafe latte og en halv times total afslapning - uden overhovedet at tænke på vasketøjet, der skal lægges sammen og at jeg skal ha styr på hundemad og aftensmad..

tirsdag den 15. marts 2011

Deja vu

Sad lige og sorterede lidt billeder fra vinteren - og gik så lidt i stå.. Over disse to billeder:
Som er taget med to års mellemrum - af de to yngste øgler..

Vip vap vupti!

En tur i genbrugsbiksen, en 50'er, en klud, lidt maling, tapet og 24 timer :-)

Tanker om en sovesal

Jeg er temmelig inspireret af Superheltmor og hele ideen om samsovning - og da specielt efter endnu en nat hvor 80% af familien har sovet (eller i hvert fald forsøgt!) i dobbeltsengen.. Det er ved at være vane, at storesøster på 4 kommer trippende blot 5 minutter efter Mr. Nice Guy og jeg har lukket og slukket for at gå i soveværelset - hvor hun så lige får lov at putte 5 minutter inden hun ryger tilbage i den lyserøde juniorseng på sit eget værelse.. For at komme retur igen i løbet af ganske kort tid! Hun har fundet smutvejen - putter ved far, som nærmest ænser ingenting for så får hun lov at blive liggende i fred:-) Babyøglen på 7 mdr. puttes i sin egen seng, men når tiden kommer for den natlige snack (jeps, sulten babyøgle!!) falder både øgle og mor som regel i søvn, hvilket så betyder at vi ligger 4 mand i sengen!
Een dobbeltseng og een dobbeltdyne er efterhånden ikke helt nok - i hvert fald lykkes det nogen i den anden side af sengen at tiltuske sig en stor del - og jeg overvejer efterhånden at anskaffe mig en ulden natkjole!!!!
Så måske man skulle omdanne hyggeligt soveværelse til sovesal? Og anskaffe en ekstra dobbeltdyne? Og så bare flytte samtlige unger ind.. Det ville garanteret være hyggeligt! Og der burde være basis for bedre nattesøvn med en ekstra seng plus dyne og puder..
Men jeg ved bare ikke lige helt om jeg alligevel kan forliges med tanken.. Ikke at jeg er bange for at ungerne blir i soveværelset til de er 14 - men helt ærligt, så ku jeg godt bruge lidt privatliv om natten!
Eller skulle man opfylde ældstebarnets ønske om en halv-høj-seng i den tro, at det ville få hende til at blive på eget værelse? 
Hvad er egentlig prisen på en god nattesøvn?

mandag den 14. marts 2011

Byggetanker

Ja, foråret er kommet - og jeg går i byggetanker! Og jeg kigger på huse! Legehuse, that is!
For pigerne skal da ha et legehus! Men føj da, det griber om sig!
Tankerne summer! Hvilket hus skal de ha? Hvor skal det stå? Og ikke mindst - hvordan skal det indrettes?

Vi bor jo lidt på landet.. Og med en 5.000 kvm grund så skal der jo være et legehus! Det står i loven - en eller anden lov, et eller andet sted.. Og der blir sparet op! For lææænge siden lovede jeg og manden os selv, at det skulle være! Så gennem nogen tid har jeg sparet op - hver gang jeg sælger noget på TS blir pengene overført til en separat konto, som altså nu er døbt "Legehuskontoen"! 
Jeg ærgrer mig over at være faldet for Mr. Nice Guy, som har hænderne skruet forkert på! Eller i hvert fald ikke rigtigt på - i forhold til noget der involverer hammer, teglsten og rå brædder:-)
Og se lige her:

Hvem gad ikke lige ha det stående i baghaven? Arh men, det er jo så fint!!
Men der skulle også gerne være penge til det inden pigerne skal konfirmeres, ikke - så måske jeg liiige skulle nedjustere forventningerne bare lidt... 
Da vi tog hul på snakken om et legehus overraskede manden faktisk.. For han var helt enig i, at vi skulle ha et lækkert legehus - men da han begyndte at snakke om køjer, sengepladser og minikøkken, så stod jeg faktisk af! Altså - jeg tænker jo et superlækkert og stort legehus med plads til spisekrog og legekøkken, men så begyndte han at snakke om gæsteværelse og køleskab.. Ejjj hallo - de skal da ikke flytte derud, vel!!
Men nu er jeg begyndt sådan for alvor at kigge på huse! Og jeg tænker sortmalet med hvide vinduer og skodder - og en lille fin træterrasse udenfor - hvide havemøbler, white picket fence, en lille flagstang, altankasser med blomster, en lille urtehave.. Og indeni et fint hjemmelavet køkken med tapet og klinker. 
En af mine favoritter lige nu er dette..
Leveres færdigmalet og samlet - så det er da til at tage at føle på:-) Og så ku man måske lokke lidt nabohjælp ved hjælp af et par kasser øl og nogle bøffer på grillen.. Til at hjælpe med at få flyttet gyngestativet, jævne græsplænen og bygge en terrasse.. 
Jeg drømmer allerede om at male møbler, tapetsere, smøre madpakker og servere saftevand og sende breve til ungerne.. Og plante blomster og flytte sandkassen.. Og om lune sommeraftener med legende børn og duften af grill.. 
Måske jeg lige skulle bruge dagen på at smutte i genbrugsbutikker og kigge møbler? Og få taget nogle billeder af alt det tøj, der er blevet for småt - så vi kan få solgt ud.. Mangler bare liige 14.500 mere, så er der penge til huset:-) Men så følger postkassen og flaget vist også med!


fredag den 11. marts 2011

Fredelig fredag

Med gåtur i blæsevejr, kreative syslerier, stadig hostende - men nu feberfri, glad og syngende babyøgle, sol på mine beskidte vinduer, kager til weekendens besøg - og nu liv i køkkenet, hvor midi- og maxiøgler spiser kage og drikker saft - kan man så andet end glæde sig over at det er weekend?

torsdag den 10. marts 2011

Når der ikke er mening..

Hvad er det lige man gør, når det ikke gir mening? Forsøger man at finde den - altså meningen? Eller accepterer man bare, at sådan er det nu engang?
Der er mange ting i verden, der ikke ligefrem gir mening - fattigdom, krig, sult og den slags. Det distraherer man for det meste bare lidt fra, når først fjernsynet er slukket og man har givet sit bidrag i bøssen.. Sådan - så har jeg jo også gjort noget for det, ikke...
Jeg har denne her ven - som er på min alder, gift med min mands bedste ven og som har to små skønne drenge. Og det gik bare rigtig godt og gav helt vildt meget mening - indtil den dag sidste år, hvor hun fik konstateret kræft. Der stoppede logikken sgu! 
Kræft - det er jo sådan noget, der rammer folk, man ikke kender så godt - eller som er gamle - eller ryger som en skorsten.. Eller som i hvert fald kan kureres! Ikke?
Første kemo virkede - og så gav det mening igen! Det var "bare" den der skrækkelige advarsel om at huske at værdsætte livet og gøre de ting, man gerne vil..
To skridt frem, tre skridt tilbage.. Hallo Gud - er du der?
Den nye kemo har hun nu fået for anden gang - og vi holder vejret.. Prøverne efter 1. behandling var ikke gode, og tyder på at kroppen ikke tar imod, så nu håber vi på, beder til, forsøger at tro på, at det alligevel bider på.
Ingen af os tør tænke på hvad så, hvis den ikke gør.. Og i mellemtiden kysser vi lidt mere, værdsætter lidt mere, tænker lidt mere, håber lidt mere. 
Der hvor meningen holdt op, blev det svært at finde ord. 

Nogle gange gad jeg godt tro lidt mere på Gud...

Forfængelighed

To af mine absolutte yndlingsbloggere har fundet sammen lige her.
Og lige præcis i dag, hvor forfængeligheden ligger mig meget på sinde:-) Jeg har sommerfugle i maven over at være i denne uges Femina - og i mit stille sind håber jeg at ikke for mange, jeg kender, ser det.. For tænk engang hvis de synes, at jeg lige der er stanglækker, men undrer sig over at jeg ikke lige ser lidt mere toplækker og hot-mama-agtig ud til hverdag.. Og så netop i dag, hvor randene under øjnene tydeligt vidner om at det har været en hård nat med hostende, spruttende, gas-blå miniøgle - og med forældrekaffe i børnehaven i eftermiddag!
Hvor vil jeg dog gerne være en af de der tilfældigt-lækre-henslængte-overskudsagtige mødre, som har hår der bare sidder som det skal uden at det ser ud til at ha taget mere end 5 minutter, med friske røde kinder efter en 5 km løbetur, der lige har sat boller i ovnen som skal serveres ved et lækkert dækket bord med tændte stearinlys i det ajax-duftende køkken, hvor der også lige tilfældigvis står en stor buket friske blomster fra manden. Som udelukkende køber økologisk, har de helt rigtige designermøbler, velopdragne finkæmmede unger, overskud til sex 3-4 gange om ugen, spiser masser af grønt hver dag, drikker 3 liter vand, dyrker masser af motion kun fordi jeg har lyst og altid bare er superfrisk og overskudsagtig.
Men det er vel egentlig også helt okay gerne at ville være sådan? Og det er vel også i bund og grund noget, man skal stile efter at være? 
Men til gengæld er det vel også okay at være godt tilfreds med tre semi-velopdragne tøser, der er glade - også selvom de ikke gider spise broccoli.. Og selvom håret ikke sidder perfekt, så har jeg faktisk noget der (det meste af tiden) minder om en frisure.. Og måske er jeg ikke superklog, men jeg er god til at bage! Og jeg er sund og rask - også selvom jeg drikker for meget cola og cafe latte - og har en svaghed for Kinder chokolade.. 
Virkeligheden er altså at vi godt kan få det til at se ud til at vi er supercool-overskudsagtige-lækre-henslængte-økologiske-bagende mødre - men det er altså kun i nogle minutter ad gangen - og så er man bare ekstra heldig hvis man kan få det billede foreviget i et ugeblad:-) Men i hverdagen handler det - i hvert fald for mig - mest om at være en nærværende mor/kæreste, der måske ikke helt har orden i køkkenskabene.. Og bollerne må gerne være af den slags der bare skal røres med vand, æltes og i ovnen, hvis det betyder at ulvetimen er bare lidt mindre hektisk.. Og at lunch med venner og take-out sushi faktisk er meget mere afslappet! Så hurra for forfængelighed, gode intentioner og pletvis-hop-over-hvor-gærdet-er-lavest! Så længe mascaraen sidder hvor den skal!
 

onsdag den 9. marts 2011

Forår i min stue





Det har været en af de dage, jeg helst havde været foruden! Babyøgle med astmatisk bronkitis, feber og opkast, regn i stride strømme og blæsten der har sust ude foran vinduet! Eneste trøst har været E!-channel, cafe latte og de modige smil, der trods alt kom ud af det lille skravl! Men så blev alting lige en tand lysere - det klarede op og på tur med barnevognen skimtede jeg fine forårsbebudere i et hjørne!

Og nu sover babyøglen sødt i sin vogn, mens der er kommet lidt forår i min stue:-) Om lidt kommer de to store hjem med kys og kram, så der er dømt liv og glade dage for resten af den grå onsdag!


I morgen får jeg et lille shot af fame, når denne uges Femina rammer hylderne.. Ny Kvinde, uge 10 - det er da vist en, jeg kender - selvom jeg faktisk har svært ved at genkende mig selv på billederne! Rigtig god oplevelse - men jeg synes faktisk det er lidt grænseoverskridende nu, hvor det er lige ved at være helt officielt..



tirsdag den 8. marts 2011

FÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅRRRKKKK!!!!!

Sådan cirka sådan lød det i mit køkken for et øjeblik siden! Og det med udråbstegn!

Sagen er den, at der er gået en mus i fælden under køkkenvasken! Og jo, det gør der jo så med jævne mellemrum da vi bor i et gammelt utæt hus på landet.. Og jeg kan leve med det - jeg er ikke stolt af det - ikke glad for det - men jeg kan leve med det..
Nu skulle jeg jo så lige prøve at være lidt rockersej i dag - og selv smide kræet ud i skraldespanden. Så på med gummihandsker og gummirøjser - men den er sgu da ikke død!!! Da jeg tog ved fælden kiggede den lige på mig! Deraf lyden!
Så tilbage med fælden, skabet blev knaldet i og nu sidder jeg så her.. Og venter på Mr. Nice Guy!

Vi tar den lige en gang til - sådan lige for at prøve at få oplevelsen helt ud af kroppen! FÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅRRRRKKKK!!!!!

Forår!!

Den her slags blå himmel har vi ventet længe på!
Ahhhhh, har I hørt fuglene? Jeg er blevet sån helt forårs-høj efter en gåtur med barnevognen - solen i ryggen, syngende fugle og fik også lige spottet et egern.. Men hvorfor er det egentligt lige, at forår kalder på rengøring? I hvert fald drønede jeg hjem og fandt støvsugeren frem - så nu er det meste af huset fri for nullermænd og spindelvæv:-)


Forår gør altså glad i låget! Og det gør den her give-away også! Jeg er tosset med tapeter - og specielt af den slags, som Nadia udlodder! Mette-Helena er klart min yndlings tapet-pusher og Nadia har god smag i tapeter, så jeg krydser fingre!!! Der findes næsten intet bedre end forår på terrassen med maling, tapet og kreative projekter - med solen i ryggen og en cafe latte.. I like!

mandag den 7. marts 2011

Polo på tur

I en rødstensvilla 23,9 km væk bor en mand. Sammen med sin kone vistnok. De har en rød bil. Manden har ingen børn. Vistnok heller ingen hund – for hunde er han ikke så tosset med. Børn er han vist heller ikke tosset med. Han har i hvert fald aldrig ville ha nogen.

Manden med den røde bil, konen og rødstensvillaen er min far. Det har jeg faktisk endda på papir! Men fordi manden egentligt aldrig har ville have børn, har jeg ingen kontakt med ham. Det er vel godt ti år siden jeg sidst snakkede med ham og 17 år siden jeg så ham. Og det er jeg helt ok med! Sådan er det lissom bare! Og han fylder ikke meget – i min barndom dukkede han op med nogenlunde samme interval som børnepengene for så til sidst at blive væk da jeg var 11. Et par korte kontakter da jeg var 18 og siden da ingenting. Og som sagt er det helt okay – det eneste er blot, at jeg godt kan lide at ha lidt styr på ham! Bare at vide hvor han er henne i verden er faktisk nok.. Så med 4-5-6-7 års mellemrum har jeg fundet ud af hvor han bor – simpelthen for at give mig ro i sindet.. Det er svært at forklare, hvorfor jeg lige præcis har behov for at vide hvor han er – men det gir mig en ro! Han har dog aldrig været nem at holde styr på for udover at være typen der ikke vil ha børn, er han også typen, der har hemmeligholdt adresse. Den slags kan dog klares med en visit hos folkeregistret og en 100-basse!

Denne gang ville skæbnen dog at han faktisk dukkede op på krak, da jeg slog ham op! Adresse, fastnetnummer, mobilnummer und alles!  Hvad er lige oddsene for at han glemmer at forlænge sin hemmeligholdelse af adresse på samme tid som jeg vil tjekke hvor i verden han er? Umiddelbart har det nemlig bare været en forglemmelse for nu – 14 dage senere – er han atter forsvundet når man slår ham op!

Og i dag kørte jeg forbi hans hus. Polo på tur. I solskin. Med astmatisk bronkitis-ramt baby bag i bilen. Det var faktisk ret hyggeligt! Og på vej hjem var der ro i bilen til tanker. Jeg håber, hans kone er sød. Og at han er lykkelig. Der i sin rødstensvilla. I sit liv uden børn. Og jeg har ro i maven nu – en 5-6-7 år endnu! Til at være lykkelig. I mit rødstenshus. I mit liv med børn.

fredag den 4. marts 2011

Et vemodigt farvel

Jeg har netop taget afsked med en nær ven - og det var temmelig vemodigt! Det var en af de få, jeg virkelig havde knyttet følelsesmæssige bånd til - og det har været svært at skulle give slip!
Hun hed Bertha, var en lækker brun og blød sag med pink detaljer.. 
 Bertha vandt jeg i en konkurrence i den skønne webshop Mille Dille men det var nu egentligt ikke derfor hun betød så meget.. Alba*babY er et af mine absolutte favoritmærker, når det gælder børnetøj - og minder mig om barndom, duften af græs og noget, jeg selv kunne ha haft på da jeg var barn! Uhmmm!
Men Bertha blev for små til Victoria - og da der ikke er planer om flere børn i flokken, må det blive farvel! Så afsted til en sød køber fra Trendsales, som helligt måtte love mig at passe godt på hende inden jeg gik med til handlen:-)
Så lige nu drømmer jeg om en erstatning.. Og velvidende at intet kan erstatte lige præcis Bertha i str. 68/74 går overvejelserne på disse lilla overalls... 


Kender du ikke alba*babY - de er altså værd at stifte bekendtskab med! Men vær varsom - de er vanedannende!! Polkaprikken har 25% rabat på deres alba*babY produkter så måske du skulle kigge forbi! 
Og jeg skal vist lige ha tjekket Victoria's sparebøsse - der kan vist blive til lige i omegnen af de 300..

Stilhed

Så blev der ro! Fik sendt to gange Kitty ud af døren til morgen - superglade iført røde kjoler, kitty-ører og delvist med knurhår! Og som iøvrigt slet ikke gad at få taget billeder!!
Og som om Isabella overhovedet gad at få tegnet sorte knurhår på kinderne - næh nej, man må ikke tegne i hovedet, sagde det fornuftige pigebarn! Og det har hun jo egentligt ret i - selvom fastelavn jo er en go nok undskyldning til at gøre noget af det, man normalt ikke må! Men nej!! blev der sagt!

Til gengæld fik jeg farvet et par øjenbryn frem igen - på mig selv altså:-) Og har en ubændig trang til at tapetsere!! Men det blir ikke lige i dag.. Men drømme kan man jo altid!
Vi har den her superkedelige baggang - lillebitte, men til gengæld med meget højt til loftet! Og jeg drømme om at beklæde den med det lækreste stribede tapet og sætte disse Foto-lamper op..

Det må blive første projekt når vi rammer maj og lillepigen starter i dagpleje! Tænk engang, at det faktisk blir tid til at sende tre unger afsted om morgenen - med hele dage til kreative projekter, kaffe, vasketøj og stilhed! Det synes temmelig uvirkeligt endnu.. Jeg glæder mig! Både til stilheden, men næsten endnu mere til hjemkomst! Tre glade børn, der tramper ind i huset med beskidte støvler og våde kys:-)

torsdag den 3. marts 2011

Formiddagen, der blev væk..

Jeg havde store planer for formiddagen!!! 

Me-time!

En kop latte, den nyeste udgave af Bo Bedre, tid til at få læst op på et par blogs, lidt hurtig fodpleje og måske finde et sæt øjenbryn (og TAK til Anette for at minde mig om at lange gardiner faktisk ikke skjuler det faktum at mine øjenbryn er blevet usynlige!)
Men væk var den! Og hvis ikke jeg tar helt fejl gemmer den sig samme sted som uafbrudt nattesøvn, dates med manden og min talje.. Jeps - formiddagen blev i stedet viet til mine børn.. To-årige Olivia er topfrisk, men i dag med blivende 11-tal på overlæben - så formiddagen gik med at tørre snot, lege med Lego, smøre leverpostejsmadder, blive talt et øre af og en enkelt kogevask! Kvalitetstid, der vil noget! Ud over ærgrelsen over at miste en forkælelsesstund af mig selv, har formiddagen dog budt på stor glæde - husets to yngste beboere - førnævnte Olivia og hendes 6 måneder gamle lillesøster Victoria har bond'et - sådan rigtigt! Og grinet højlydt, flettet fingre og leget titte-bøh!
Så nu, hvor et barn er lagt til middagslur og det andet leger hyggeligt på tæppet. blir det til resten af (den lunkne) latte og pc-tid.. Bo Bedre må ligge til bedre tider ligesom omverdenen må vente en dag eller to mere på at få mine øjenbryn at se:-)


Så kan jeg også lige bruge en stund på at skrive en venlig hilsen til Post Danmark og Ilva! Jeg er sur - sådan rigtig godt gammeldags sur! Vi har  købt denne her standerlampe til pigernes legeværelse - pink og super cute! Og billig - eller i hvert fald på tilbud til 565 inkl. forsendelse.. Men lige nu synes jeg faktisk hverken den er cute eller billig!! For jeg har netop modtaget lampe nummer to - og den ser sådan ud:
Præcis magen til den første, jeg modtog i sidste uge - og som nu ligger som reklamationssag hos Post Danmark..  
Et styk totalskadet skærm - for uanset at lampen måske nok er lidt funky i farven, så er det vist ikke HELT meningen at skærmen skal sidde på skrå.. 
Så nu får Post Danmark lige endnu en ørefigen fra mig for at kaste rundt med min pakke, som ellers tydeligt er markeret med "forsigtig"-mærkater.. Og nej, jeg har svært ved at tro på, den er blevet behandlet forsigtigt når der er buler i kassen!
Men Ilva får altså lige en hilsen ved samme lejlighed! Jo jo, lampen er da sendt som "forsigtig", men en lampeskærm i en blød kasse er måske heller ikke liiige ugens bedste indpakning.


Og imens kan jeg så overveje om jeg selv tror på at 3. gang er lykkens gang, om jeg selv skal køre til Århus (undskyld - Aarhus) og hente lampen eller om projektet bare ligesom er dødsdømt!

onsdag den 2. marts 2011

Skønne pinde

Se, det var jo slet ikke så svært! At lave de her skønne cakepops - til gengæld var det supersvært at tage gode billeder af basserne:-) Men det lykkedes!

Og det var faktisk en opgave af de sjovere! For hvornår har du sidst bagt en kage for så at ødelægge den og lave den til krummer? Ungerne vil elske at få lov til at hjælpe næste gang!!
Og det bedste er jo, at du kan bruge lige præcis den kage, du allerbedst kan lide - så det er jo bare om at eksperimentere! Både med fyld, glasur og pynt:-)

Jeg brugte selv en dobbeltportion af denne opskrift - som iøvrigt er familiens yndling til cupcakes!


120 g mel
140 g sukker
1,5 tsk bagepulver
lidt salt
40 g smør
1,2 dl mælk
1 æg
1 stang vanilie

Bland mel, sukker, bagepulver, salt og smør - pisk med elpisker til det har konsistens som revet parmesan.
Pisk æg, vaniliekorn og mælk sammen i en skål. Bland derefter det våde med det tørre!
Bages ved 170 grader i 25-30 minutter.

Når kagen er kold skal du i gang med den sjove del! Den skal nemlig laves til krummer! Smid det en tur i blenderen eller gør det med hænderne..
Så skal kagen blandes med frosting - jeg snød lidt og brugte Betty Crockers Vanilla Frosting men du kan selvfølgelig selv lave en lækker frosting.. Jeg brugte i omegnen af en halv bøtte - du skal blot sigte efter en let klæbrig konsistens som gør at du kan trille blandingen til kugler. Når du har lavet kuglerne, så smid dem i køleskabet natten over - eller i hvert fald et par timer - det gør det nemmere at arbejde med!

Blomsterpinde eller slikkepinde-pinde - det er op til dig! Jeg synes det er lidt cool med blomsterpinde, da du så kan klippe noget af længden af nogle af pindene - det ser flot ud når kuglerne stilles op i forskellige højder:-) 
Så smelter du din chokolade - og du gør klogt i at have diverse pynt klar for det skal gå rimeligt tjep! Dyp pinden i chokoladen inden du sætter den halvvejs ind i kagekuglen - så sidder den bedre! Så dypper du kuglen i chokolade (og dæk gerne 1/2-1 cm af pinden også, så sidder kagen bedre fast) - og så kan du gå i gang med at dekorere! Brug sukkerblomster, forskellige varianter af drys, sukkerkugler eller hvad du nu har lyst til! Sæt pinden til tørre - brug oasis eller en styroformplade. 1/2 times tørring, så har du de fineste kager på pind!! Lav rigeligt af dem for de smager af flere:-) Spis dem selv eller pak dem ind i folie og giv dem i gave! Uanset, hvad du vælger - så er det en sikker vinder!
Og nu vil jeg så ta mig en kop kaffe og et par Popcakes - med go samvittighed for de feder da ikk ret meget, vel...