Ferien synger på sidste vers

Og det har været et par skønne uger med ungerne i højsædet! Den har stået på indeleg og udeleg, udflugter og masser af hyggetimer.. Men jeg skal faktisk tilstå, at jeg ikke græder snot over at hverdagen melder sig igen om et par dage..

For de sidste par dage har jeg kunnet mærke frustrationerne trænge sig på - frustrationer over ikke at nå det halve af alt det, jeg gerne ville.. Jeg glæder mig til igen at have rolige dage, hvor det faktisk er muligt at nå lidt mere end bare at sætte en maskinfuld vasketøj over! Og til at blive færdig med legehus, gyngestativ og tusind andre projekter, som er påbegyndt i løbet af ferien.. Og til bare at kunne sætte sig med en latte, at kunne lukke døren til toilettet og til at nyde roen:-) For det skal jeg nemlig! De der sidste 7 uger inden hverdagen for alvor blir alvorlig.. Når jeg løber helt tør for barsel, orlov og ferie..

 


 Men man kommer nu alligevel til at savne noget kvali-tid med de her røvhuller...

Hverdagen..

kom lidt for hurtigt.. Med tanke på at vi jo burde sidde med fødderne i poolen, en is i hånden og nyde den tyrkiske sol i ryggen! 

Men bortset fra mit skrantende helbred, så nyder vi jo sommeren herhjemme.. Pigerne er tyvstartet i børnehave og dagpleje igen, så jeg kan finde lidt ro og hvile til at blive frisk! 

Jeg har endelig forliget mig med at være blevet gammel nok til at have egen symaskine:-) Der er syet mørklægningsgardiner til de to yngstes værelser, så de kan sove bare lidt længere end til klokken 5:30.. Jeg er faktisk lidt stolt af at ku gøre det selv!

Og så røg der lige en soft ice til en 5'er ned, da vi var forbi Ikea og Ilva i dag! Der er bestilt nye senge til de to store øgler - og jeg har allerede sommerfugle i maven over at kunne præsentere dem for hver deres halvhøje seng selvom det først blir i løbet af næste uge! Isabella på 4 1/2 har ønsket sig sådan en seng i tæt på et år, så nu skal det være!! Jeg har allerede planlagt at bruge en dag i næste uge på at samle senge, flytte rundt og dekorere lidt så de kan komme hjem fra børnehave til big surprise! Mon ikke der følger et par fotos af to glade piger?

Og et par stemningsbilleder fra en varm dag i haven!

Barberede mandeben og røde kinder

Der var engang for sådan cirka 100 år siden..Dengang da jeg var 19, dyyybt genert, stadig havde smilehuller og lige var kommet hjem efter at ha været au pair hos skrækkelig amerikansk/fransk familie i et år.. Og jeg virkelig havde brug for et job, nogle penge og et sted at bo som ikke var hjemme hos min mor.. Hvilket bragte mig til jobsamtale på det her lille familiedrevne hotel i udkanten af min hjemby - og hvor jeg så endte med at tilbringe flere år, drikke mere kaffe end det burde være tilladt og blive noget mindre genert end da jeg startede..
 
Da jeg et par dage senere startede som tjener i hotellets restaurant, rykkede samtidig adskillige cykelryttere, massører, pressefolk og andet godtfolk ind, da hele menageriet omkring 6-dages løbet skulle bo og spise på hotellet. Hvilket skulle være starten på en hel uge med blussende kinder og behov for at krybe langs gulvpanelerne...
For allerede det første hold gæster, jeg skulle betjene - 2 af feltets udenlandske ryttere - startede ud med at bringe mig helt ud af fatning, da den ene efter at have afgivet bestilling på drikkevarer udbrød et You're gorgeous - jeps, henvendt til mig - og med høj og klar stemme, så samtlige gæster i restauranten nysgerrigt skulle ha styr på hvem det mon var henvendt til.. Jo tak for en kompliment - men idet jeg hverken følte mig særligt gorgeous eller hjemmevant med den form for komplimenter, var jeg faktisk tæt på at gå i brædderne af ydmygelse..

Men det skulle vise sig at det bare var en blød start - for da løbet startede et par dage senere stod den 3 gange om dagen på fællesspisning for ryttere/massører - og jeg skal lige love for at deres spisesal ku kaldes testosteronfyldt område! Inkl. lumre blikke, sjofle jokes, frække tilbud, pasta, honning og i rigelige mængder nybarberede mandeben! Og hvor jeg klarede mig igennem de 3x2 timers daglige buffeter udelukkende ved hjælp af venlige smil, pæne afvisninger og tilknappet skjorte..
Men skæbnen ville jo så, at jeg også at jeg et par aftener også skulle et smut i den runde hal for at levere sandwiches og mælkeris - og det var jo egentlig meget hyggeligt lige at se en times tid af løbet.. Indtil den første buket så landede i armene på mig! Og jeg blev mere genert end genert! Hvorefter der så åbenbart gik sport i det der med at smide buketter efter mig.. For det var jo helt vildt sjow at se mig med røde kinder, når der kom en buket flyvende og jeg ikke havde andet valg end at gribe dusken..

Løsningen lå jo lige for - og jeg valgte at gå i dækning, blive på hotellet og dermed undgå flere flyvende buketter.. Troede jeg... For resultatet blev at nogle af rytterne så i stedet bragte buketterne tilbage til hotellet - og så ku jeg stå der med en overfyldt restaurant og røde kinder og pænt tage imod blomster og kindkys! Jeps, der er lissom en grund til at jeg aldrig har overvejet en karriere som blomsterpige! Men i det mindste forblev Leth og Mader's trusler om at præsentere mig for 6-dages løbets tilskuere blot en trussel! Og det har ganske sikkert sparet mig for en temmelig stor psykologregning!

Jeg overlevede! Faktisk to år i træk! Og 2. år med knapt så røde kinder! For om ikke andet gav oplevelsen mig da hår på brystet og der skal i dag noget mere til end blomster, testosteronfyldte lokaler og mænd i cykelshorts til at bringe mig ud af fatning! Og trods alt er det da rart nok at have sådanne oplevelser i bagagen - med tanke på at der ikke er nogen der har kastet blomster efter mig lately:-)