tirsdag den 13. marts 2012

Reality bites

Og lige pludselig er der gået noget der ligner 600 dage.. Som er gået med noget barsel, amning, hygge, pludder, ledighed, jobsøgning, rigelige mængder kaffe, rengøring, madlavning, panik, glæde og mere end rigelige mængder vasketøj.. Og lige nu føles det som om der er nedtælling til den største revolution ever! Fordi der om to dage - TO DAGE!!!! - står virkelighed klistret henover mit liv kalenderen.. Og det er lige før at jeg går totalt i panik! Over det, jeg ikke nåede, men allermest over at skulle stå ansigt til ansigt med den virkelige verden.. Fordi jeg har været pakket ind i min helt egen lille boble - barselsboble, ledighedsboble, boble, boble, boble! Hvor jeg kunne lulle mig ind i tanken om at det hele nok skulle gå og at jeg sagtens ku erobre hele verden!

For nu står den på en verden som pludselig blir større.. Og jeg skal igen forholde mig til en hel masse planer - vagtplaner, madplaner, hente/bringe-planer.. Oh jeez! Og forsøge at huske en hel masse navne og ansigter, salgsargumenter og om det egentligt var mig, der skulle hente børn i dag.. oh.my.god.! Jeg ser allerede nu for mig, at menuen de næste 600 dage kommer til at stå på rugbrødsmadder og take-out, at ungerne står ved kantstenen og tripper for at blive hentet 5 minutter over lukketid, en vasketøjskurv der eksploderer over hele vaskerummet og nullermænd i samtlige hjørner.. Eller hvad?

Men for ind i høvled! Man kan da ikke helt ha glemt, hvordan det er man gør? Og satser hele dynen på at det er lissom at køre på cykel! Fordi det med en pc, en telefon og med at få lukket salget - det er jo det, jeg kan! Lissom det med vasketøj, indkøb og madlavning også bare sidder på ryggraden! Og at den kommende revolution samtidig lige gør at der kommer et par timer mere i døgnet! Yes please! For jeg ved jo godt, at når jeg på torsdag står der med nystrøget skjorte og vandkæmmet hår, så kører toget! Jo, det gør! Og jeg glæder mig som ind i evigheden til at sparke nogle døre ind, vise hvad jeg dur til og imponere røven ud af bukserne på dem allesammen - mig selv inkluderet!

Men fuck altså! 600 dage.. Sådan give and take.. Det er sataneme mange dage! Med cupcakes, indretningsmakeovers, kaffeslabberas, babynusning og tidsfordriv! Hold nu kaje, der skal andre boller på suppen de næste 600!

Men nu er der jo lige de par dage der, ikke.. Det skider jeg på altså! Der skal bages nogle boller og noget... Og hygges med noget playdate, kaffe og en eftermiddagslur! All in!

fredag den 9. marts 2012

Hvor stor er lottopuljen i morgen?

Jeg skal så meget ha fingre i en lottokupon til i morgen - en af dem med gevinst, that is! For jeg er blevet ramt af sådan noget forårskuller-jeg-har-lyst-til-at-shoppe-for-vildt-og-jeg-mangler-bare-hundrede-ting..

For den spisestue der... Den driver mig nærmest til vanvid... Også selvom vi faktisk ikke bruger den særlig tit... Men det kommer vi jo helt sikkert til når den blir toptunet! Right?

For jeg har forelsket mig i et bord.. Har du set BoConcepts nye kollektion? Som er designet af Karim Rashid.. I like!


Bordet er et hit! Og kan blive monsterlangt! Stolene... Dem er jeg ikke så stor fan af! Men det er nok mest fordi jeg bare er stålsat på Eames!

Og jeg kan godt nøjes med en præmie der er lidt mindre end 18 millioner, hvis det er.. Bare der er nok til bordet, en 6-8 Eames stole, en ny lampe (Damn, what to choose?) og en juniorseng til yngsteøglen - fordi jeg er sikker på at hun holder op med at vågne hver nat omkring midnat for at kræve at komme ind i dobbeltsengen, hvis hun bare har det rigtige udstyr! Og når vi nu er i gang så måske bare en lille sjat lommepenge at brænde af på lidt tøj.. Foråret er om hjørnet jo - og det kalder altid(!!!) på fornyelse i garderoben - naturlov, you know!

onsdag den 7. marts 2012

Om at gøre nytte

Er en af de ting, jeg ville ønske, jeg ku lige nu.. Mens helikopteren snurrer over huset og hundepatruljerne leder i skoven bare nogle få hundrede meter herfra..

Og det er lissom hvad det blir til i dag.. Fordi det nærmest er umuligt at komme i sving og få tankerne hen på andet end at der er en, der skal findes!

Tøserne har fået en lekture i at hvis nogen har glemt en madpakke, så deler man med dem - ligesom vi skal huske at være gode ved hinanden altid!

tirsdag den 6. marts 2012

Bløde løg under hjelmen

var der en der sagde... Og det forstår man jo godt!

Mand blændede helikopter

For vi kan da godt blive enige om at helikoptere sjældent hænger over et område i timevis uden grund, ikke? Ligesom jeg ganske sikkert ikke er alene i håbet om at han får mere end hvad der svarer til en parkeringsbøde..

Til gengæld håber jeg at "farmor" snart blir fundet - i god behold!

Spring fever

Der er så meget forår i luften!

Fuglene kvidrer, vintergækkerne pibler frem, solen er fremme og det lugter af gylle! Ja, det er virkelig ved at være forår derude..

Om det er aftalen med virkeligheden i næste uge, der gir et boost til overskuddet eller om det er stanken af gylle lugten af forår har jeg ikke helt luret af, men der er faktisk plus på kontoen igen! Og når så posten kommer og banker på for at overrække mig disse:


så er det altså svært ikke at smile! For de her små basserer to die for - og specielt når de kommer på fødderne af hende den lille humørbombe, som elsker sko! Tak til Filabel for at gøre dagen endnu bedre!


Og med forårsfornemmelser i luften blir der luftet ud, ryddet ud, ryddet op og gjort klar til den helt virkelige hverdag, som er på trapperne! Hvilket godt ku betyde at en tur i Ikea one of these days ikke er til at komme udenom.. Fordi nogen må mene, at vasketøjet lige burde blive sat på stand by - for hvorfor skulle ellers hele to vasketøjskurve miste hanken på to dage? Og strygebrættet der er gået i smadder.. Faktisk lurer jeg på om den med strygebrættet er et hint om at få den au pair fra Filippinerne? Siden strygebrættet nu har den perfekte højde til en på 152 cm!

fredag den 2. marts 2012

Lovely

Jeg elsker Diane von Furstenberg's design! Love love love! Fordi hendes designs er præcist så tidsløse, at de holder vand altid! Og mine DVF-kjoler har ofte reddet mig når der stod fest på programmet!

Og det er jo aldrig for tidligt at lære ungerne noget om godt design, er det vel? Og dermed blev der sat kryds i kalenderen 28/3, hvor Gap Kids og Baby Gap lancerer en DVF-kollektion! Oh yes, blev der sagt!


Mon ikke der lige ku komme et par sommerkjoler i kurven lige her?

Og så tilbage til planlægningen! For der står weekend på programmet! Som alenemor det halve af den, that is.. Og den slags kræver planlægning! Til gengæld satser jeg på solen, så det blir søndag med cafe latte og madpakker på legepladsen..

Inden det går løs med en uge med pletvise perioder som alenemor (mere planlægning der!) og alverdens projekter, der skal ordnes inden min aftale med den virkelige verden midt på måneden! Og den aftale begynder faktisk at gi mig lidt præstationsangst.. PIS! What to wear, what to do? Men med knapt et par uger to go, så løser det sig nok!

Go weekend, go røv og nyd solen!