torsdag den 8. september 2011

Hende der Nemesis

-hende begynder jeg altså at tro på nu! For det ka sgu godt være, at jeg ikke længere har et job, men til gengæld har jeg altså trukket lidt held andre steder! Jeg er sikker på at der er en stor Lotto-gevinst på vej osse - og klart, et nyt job!

Men altså - jeg har været pivheldig de sidste par uger!


En af mine yndlingsbikse på nettet, når det gælder børnetøj, trak mig nemlig som vinder af den her smukke nederdel - som de to ældste øgler er helt tossede med!
Og forældrene er glade! For ikke alene er den af økologisk bomuld - men den er også helt uden pink, Hello Kitty og glimmer!! Og hvor tit får den slags lige lov at blive blandt yndlingene, når man spørger de 3- og 4-årige tøser?



En anden yndlingsbiks - åh, jeg elsker puderne, illustrationerne og benvarmerne!! - har begavet mig med den skønneste Kanin, som nu bare venter på ramme, søm og hammer, så den kan pynte på babyøglens værelse! Overvejer faktisk om jeg skal redekorere samtlige tre børneværelser nu for at finde plads og mening til flere af de skønne illustrationer.. Men øh - måske jeg lige pt. hellere skal kaste kræfterne efter noget jobsøgning og much needed selvforkælelse:-)

Sidst - men ikke mindst!!! Tada!!! Jeg skal fanme ha nye bryster!!! Eller.. Sort of i hvert fald! For jeg har vundet en babedut-styling og gavekort hos Babybusiness. Hos selveste Anne Sax! Aimen, helt ærligt! Jeg har hørt så meget godt om de lingeristylinger, at jeg nærmest går helt i ekstase på forhånd! Okay okay, jeg kan måske godt lige blive en lillebitte smule nervøs over at sku ha blusen af, stå der med de ynkelige "jeg har ammet tre børn"-agtige bryster fremme, men hold nu kæft - det skulle jo næsten kunne gøre underværker på den der silikone-agtige måde!

Og kryds lige fingre for mig, ikke! At heldet lige varer bare en lillebitte smule længere.. Bare lige tids nok til at lande mig et nyt og superfantastisk job - og måske bare a wee lottogevinst.. Nemesis, hører du!

Og sorry for alle reklamerne - men jeg var simpelthen nødt til at dele mit held:-) Og for god ordens skyld vil jeg lige nævne at jeg altså ikke får noget ud af det.. Andet end glæden ved at dele ganske fantastiske ting..

1 kommentar:

  1. Så lidt held i sprøjten er der - det er da nogle dejlige ting du er blevet og bliver fornøjet med.

    SvarSlet