Om voksenting i børnehøjde

Med tre små øgler herhjemme kan ingen sikkert være i tvivl om, at vi hører rigtig mange røverhistorier og får masser af spørgsmål.. Og vi forsøger at snakke os bedst muligt ud af de lidt sværere spørgsmål selvom vi dog engang imellem er nødt til at trække kortet "Sådan er det bare.."

Mor, er I blevet gode venner igen?
I de seneste uger har vores liv jo været farvet af min fyring - og specielt ældsteøglen har været meget interesseret i hvorfor jeg nu alligevel ikke skulle tilbage på arbejde, som vi jo ellers har forberedt dem på.. Og for at koge det lidt ned er det blevet forklaret med, at mor og hendes chef faktisk var blevet lidt uvenner og ikke helt kunne blive enige - præcis lissom pigerne, der godt engang imellem kan komme lidt op og tottes med søstrene eller legekammeraterne.. Og det har altså givet Isabella-pigen stof til eftertanke - for forleden kom så spørgsmålet.. 
Tjah, tjoh, det er vi vel nok på ingen måde.. For vi lærer dem jo, at det skal man! Og at tingene ikke altid er så simple i den voksne verden, den venter vi lige en kende med:-)

Det der med Afrika og sultende børn er jo også et emne, vi har været inde på.. Hvilket jo nærmest er helt uforståeligt, når man blot er 3 og knapt 5 år gamle! For hvorfor er det lige, at de ikke har mad nok? Og hvorfor kan de ikke bare købe noget? Og en resolut Isabella, der greb til sparebøssen for at finde 14 to-kroner frem - som jeg så måtte love at sende til Afrika, så de ku købe noget mad.. Og hvorfor det så lige præcis skulle være 14 mønter? Det må være en eller form for barnlig logik - at det måtte da kunne brødføde et par børn i et par dage eller noget.. Mens en andens barnlige logik udmøntede sig i følgende svar, da hun blev spurgt om hun også ville spæde lidt til madpenge til Afrika: NÆ!
For når man er 3 år, så er det altså helt andre tanker, man gør sig om, hvad sparepengene skal bruges til.. At hun så faktisk sidenhen har skiftet mening og har taget et dybt greb i lommen, er en anden sag:-)

Døden er jo ikke ligefrem et af de emner, vi brænder for at tale med vores poder om.. Men nogle gange er der bare ingen vej udenom! Og de snakke når faktisk ret vidt omkring - og handler om både sorte huller, savn, himlen, hvide kjoler, solskin, engle og om at bære nogen i hjertet.. Efterhånden er snakkene om døden dog blevet af ret positiv karakter - for det er jo kun sundt for dem at vide, at det er okay at savne de, som ikke længere er hos os.. Et af de store spørgsmål pigerne har haft i forbindelse med døden er dog temmelig praktisk - for hvordan får de døde blomsterne, vi lægger på graven? Men det har man altså som 4 årig helt styr på - Og jeg overhørte hende en dag tegne og fortælle for den 1 1/2 år yngre lillesøster - en livlig historie om en kær ven, som i himlen har fået vinger - og når hun så kan se, at der ligger blomster på hendes grav, så flyver hun lynhurtigt som en anden Superman ned for at hente dem! For de skal jo sættes i vand og pynte i hendes hus i himlen:-) Jamen, det er da klart!