Når ordene blir svære..

De sidste dage har jeg skrevet, slettet, tænkt, skrevet lidt igen, funderet, tudet, slettet og er nu der, hvor det ikke kan være anderledes...

For jeg var jo til den her fødselsdag for nogle uger siden - hos en god ven som fik mirakler på glas.. Miraklerne lader vente på sig..
Et par af de andre gæster gav os en lille opgave - at skrive en lille historie, hilsen eller noget til fødselsdagsbarnet - og hvert skriv samles så i en bog.. En virkelig smuk tanke, men en ganske svær opgave! 
Og i løbet af de seneste uger er det gået den helt forkerte vej og alt for hurtigt - og lige nu ser det bare ikke godt ud og der er alt for mange tanker og tårer..

Anyways, jeg fik skrevet.. Og valgte den lidt korte, omend ærlige version.. Ingen lange historier eller eventyr der starter med Der var engang..

Kæreste Dorte,

Okay, det her er sgu ikke verdens nemmeste opgave.. For jeg havde jo forberedt at skulle skrive noget helt vildt sjovt og finurligt i anledning af din fødselsdag – sådan noget om rynker, slapt maveskind og forringet syn… Men i bund og grund betyder de ting jo ikke en kæft – for i løbet af det sidste år, men de sidste uger i særdeleshed har verden forandret sig rigtig meget.. Og det er det, der gør det her så svært!

For jeg skulle jo skrive noget for at fejre at du er fyldt 40 – og for at fejre dit liv.. Og pludselig kommer alle de ting snigende – dem, som man slet ikke har lyst til at tænke på – og som det ingenlunde var meningen, vi skulle tage stilling til.. Det skulle handle om weekendophold, rejser og gåture på stranden. Om Østrig, Mallorca, Ribe, Skagen og Kreta. Om lange og hyggelige frokoster, Sushi, vin, iskaffe og Mickey Mouse boller. Om styrt på grusvej, besøg hos Dr. Klam, Miss Marple-hat og lange hyggelige eftermiddage med Scrabble og drinks. Om delfiner, solbrændte rygge, flotte udsigter og skilifte. Om sød vin i blå flasker, børnefødselsdage, sødme og milde øjne.

Ti år.. Det er den tid, der er gået siden vi lærte hinanden at kende.. Ti år er på mange måder lang tid, men på ingen måde længe nok! For når alt kommer til alt, så tror man jo at man har al den tid i hele verden, man kunne ønske sig – og så sker der noget, som gør at tiden pludselig bliver knap og man slet ikke kan nå alt det, man gerne ville og alt det, man troede, man skulle nå! Og det kommer til at handle om ting, man egentligt gerne ville have sagt og ting, man gerne ville nå at gøre og opleve.

Med vores ti år i bagagen er jeg ikke den, der er tættest på, men jeg synes jo heller ikke, vi er færdige.. Og der er så meget mere i dig end milde øjne, varme smil, god mad, planlægning og foldede viskestykker. Der er styrken, kærligheden til dine drenge, evnen til at holde sammen på mennesker omkring dig. Så mange ting, vi er mange, der vil savne!

Og det er jo ikke hensigten -  hverken med livet eller det her skriv – at det skal være et farvel.. For vi håber alle sammen på, at tingene ordner sig, falder i hak, at den næste kur virker og får kræften til at skrumpe ind og helt forsvinde! Og jeg sender positive tanker, fe-støv og helende energier! Og kærlige tanker til dig, til John og til jeres to skønne, skønne drenge. Og uanset hvordan morgendagen ser ud, så gemmer både hovedet og hjertet på en masse skønne billeder af dig – og som jeg gerne vil dele igen! Med dig og med dine drenge!

Tak Dorte – for den du er og for det, du gir og deler!

Og tilbage er så frygten, tårerne og håbet..