onsdag den 11. maj 2011

Der blir piftet og gloet...

Og det kan jeg sgu da godt forstå! I dag har både Maren og Karoline skrevet om det der med lækkerhed, som får mændene (og kvinderne) til både at glo, pifte og vælte på cyklen.. Og med lækkerhed som deres er det jo faktisk en ganske naturlig ting!

Hvilket så får mig til at tænke hvornår nogen sidst piftede efter mig - eller bare gad vende sig om på gaden... Hmmmmm! Altså, godt nok har jeg på det sidste slet ikke været ude - men måske man liiige skulle lægge sig lidt i selen..

På den anden side husker jeg så alligevel dengang (for 87 år siden) da der var 6-dages løb i Herning, hvor de der lange blikke og pift var liiiige i overkanten! Og samtlige ryttere så en sport i at kaste buketterne i armene på mig.. Og faktisk er jeg ikke helt overbevist om at det var lækkerhed, der gjorde udslaget eller om det bare blev sjovt at gøre mig så flov, jeg lignede en postkasse!
Og faktisk var jeg tæt på at kaste op af ydmygelse, da Leth og Mader henover natmaden højrøstet ville vide, hvor mange buketter, jeg så havde høstet den dag!

Og derfor er jeg så ikke længere i hotelbranchen!

2 kommentarer:

  1. Altså det lyder som en rigtig god historie der meget gerne må fortælles over et længere blogindlæg - please?

    SvarSlet
  2. Jow, den tar vi da lige en dag:-) Osse selvom den historie får mig til at føle mig 120 år gammel - for det er sørme længe siden!

    SvarSlet