onsdag den 18. maj 2011

Fuck af - det'min småkage!

Jeg skal altså bage i morgen - mest fordi Vibeke var så fræk at flashe hendes yndlingssmåkager! Men også lidt fordi jeg har smidt de der 4 1/2 kg som stædigt satte sig fast efter babyøglens fødsel og det kan jeg vel godt fejre med et par kager?
Jeg har tænkt mig at bage dobbeltportion (ca. 110 småkager) og æde lisså mange jeg overhovedet kan inden resten af familien kommer hjem! For det skal man nemlig ifølge opskriften - "Spis kagerne, mens de er nybagte og lune."

Og det her med småkagerne snakkede jeg så med øglerne om da jeg hentede dem i børnehaven i eftermiddag! Og efterfølgende måtte jeg så ha et alvorsord med Olivia på 2 om at hun ikke under nogen omstændigheder må sige ordet "småkage" (og i særdeleshed ikke råbe det højt!) før hun har lært at udtale det helt korrekt - med s! For nok er det helt vildt charmerende, men ikke særligt velopdragent når den 2-årige råber noget der allermest lyder som FUCK AF!

4 kommentarer:

  1. 110 småkager.... MMmmmmm, dem vil jeg drømme om i nat.

    - Og sejt at småkage på 2-års sprog hedder fuck af :-)

    SvarSlet
  2. Hahaha. I må have jer en vigtig snak. Kan godt lide hvordan jeg har haft dårlig indflydelse på flere af jer i dag :-)

    SvarSlet
  3. Ja, det kan hurtigt blive misforstået. Smil fra Christina

    SvarSlet
  4. Ja, og så specielt når det blir råbt meget højt og rigtig mange gange lige efter hinanden:-)

    SvarSlet