Om glemte glæder

De sidste par uger har været travle og temmeligt følelsesmæssigt hårde - mest fordi ældsteøglen herhjemme har fået nogle knubs.. Der har været lægebesøg, vaccination, øjenlægebesøg, optikerbesøg, mange gæster og flere uvante situationer - altsammen noget, som hun har det svært med pga sin sensitivitet.. I går bød dog på et par gennembrud, som gir os håb om at vi er gennem hurdlen for nu og at vi snart får vores lille glade pige igen!

At udfordringerne de sidste uger også har sat sine spor hos mig er der vist heller ingen tvivl om.. Men en halv times tuden i bilen i går efter aflevering i børnehaven var vist rock bottom og nu går det fremad, opad og derudaf igen!


Og en kæmpe tak til Mille, som forleden kommenterede på mit indlæg om det sensitive barn! For hun fik mig altså lige sendt ud af starthullerne og direkte på biblioteket.. En glæde, jeg faktisk lidt havde glemt!

Og der blev hevet ned fra hylderne, gjorde der.. For jeg elsker at læse.. Og blive klogere.. Og det blir jeg.. Sådan lidt efter lidt.. Og nyder stille timer foran brændeovnen med kaffe og læsning.. Og med at roen i maven indfinder sig mere og mere..


Og selvom der også kom nogle bøger med hjem til øglerne, så er aftenlæsningen nu aflyst! Og erstattet af lydbøger af ham her! Og historier om Nuslinger, Totter og Bamseland.. Fordi han efter sigende kan noget med selvværd og selvtillid! Så sammen med de to ældste øgler stod putningen i aftes på afslappende mentaltræning - en rigtig god oplevelse for os alle tre! Om det så præcis var det, der gjorde tricket er uvist - men den 5-årige pige der stod op til morgen var på toppen og ku klare hele verden!

Gotta go! For nu har jeg så en frokostaftale! Met et tæppe, kaffe og en bog:-)