Om fest, tårer og taknemmelighed

Og hader man ikke bare den slags dage, hvor alt burde ha været rosenrødt og lykkeligt... Flaget var hejst og mellemøglen, der har glædet sig i ugevis, var mere end klar til at blive fejret.. Og så fik moren en mental hjerneblødning!

For lige der midt i de hjemmebagte boller, de lækre lagkager og højtbelagte cupcakes ramte tungsindet.. Og tårerne, der bare slet ikke ville stoppe og det blev en næsten umulig opgave at komme tilbage igen.. Tilbage på det der spor, hvor tingene bare kører og hvor man er lykkelig over det, man har! For jeg er jo lykkelig over det, jeg har! Den smukkeste familie med glade børn og en mand, der står parat til at gøre alt, det der skal til og endnu mere..

For først kom den snigende - den der forbandede længsel efter at være nogens datter..Ikke at jeg ville ønske at min mor ville dukke op i går - for det ville bare ha gjort alting meget meget værre.. Men fuck, hvor ku jeg bare godt tænke mig, at mine børn også fik lov til at glæde sig til besøg af mormor! Og jeg ved, at behovet mere er mit end det er deres.. For så blir jeg lige præcis bare fem år gammel og jeg vil ha min mor! Og har allermest lyst til at sætte mig derude i regnen og blive gennemblødt indtil det går væk igen.. Og for at gøre ondt værre kom så afbuddet på telefonsvareren! Fra min gudmor, som efterhånden viser sig ikke at være meget bedre end min mor.. For det lugtede langt væk af dårlige undskyldninger uden hold i.. Og jeg blir så usikker fordi jeg ikke ved hvad det er der foregår.. Paranoid - ja sgu!

Men ind af døren kom glade gæster - gaveregn, latter og børn, der morede sig.. Og alting faldt lissom lidt til ro.. Osse indeni mig.. Trods alt.. Og jeg kørte en masse sukker ind og huskede på at glæde mig over de fantastiske mennesker i vores liv.. Og tænkte at de sidste par gæster bare var forsinket.. Indtil det blev så sent, at der lissom ikke var noget at være i tvivl om.. For den der sidste rest af mennesker, der skulle gøre det ud for familie glemte at komme eller prioriterede det bare ikke og glemte lige at ringe.. Og mens det sved i hjertet overvejede jeg at ringe, men endte op med at jeg bare ikke magtede flere tårer.. Eller skideballer om god opførsel og velopdragenhed..  


Og det blev en fantastisk dag! Solen skinnede, børnene legede, sang, hoppede, gyngede og dansede og de voksne hyggede!


Skuffelsen og sårbarheden blandede sig med taknemmelighed da der var blevet stille.. Sad stille i mørket, mens tårerne igen pressede sig på.. Forbandede, skældte, rasede, græd og sørgede.. Listede ind til øglerne, som sov tungt ovenpå en dag fyldt med sukker, oplevelser og glæde og mindede mig selv om at jeg aldrig er alene.. Og dagen endte alligevel lykkeligt med et kys til hver af mine 4 elskede. Tak familie!