fredag den 29. juli 2011

Om glansbilledet, der blev væk

Blogland var fyldt med rosenrøde glansbilleder og strikkeopskrifter, men så kom hende den bitre forbi... "Brunnæse", blev der skreget! Og smidt bitre betragtninger om indholdsløse liv, gimper og selvfede Gammelkoner - alt imens der blev kørt Bastogne og Fernet Branca ned. Mange morede sig (omend nogle i det skjulte), en del lo på andres bekostning (men ganske vist også nogle på deres egen) og der blev klappet i de små hænder.. Til gengæld gik en hel forsamling af bloggere i selvsving - der blev kastet rundt med trusler om Karma, mudder og grimme kommentarer... Nogle af bloggerne begyndte at lufte tanker om at kaste håndklædet i ringen, andre satte sikkerhedskæden i og forargelsen spredte sig... Og de stod alle med en dirrende pegefinger rettet mod Bitre Bethany!

'Aiiijjmen, rolig nu... Strikkeopskrifterne og glansbillederne løber jo ingen vegne! Der er kommet en ny blogger til byen - og nej, måske er hun ikke tosset med alle vores småborgerlige navlepillerier, men hvorfor betyder det nu lige pludselig så meget, om det falder i god jord hos hende? Skulle vi nu ikke lige ta og komme over os selv.. Og komme over den bitre.. 

Sorry, jeg kan nu godt li hende.. Også selvom jeg et kort øjeblik var ved at hoppe med på selvsvingsvognen.. Men så fik jeg lige mindet mig selv om at der er plads til os allesammen  - uanset om vi bruger Rexona eller ej.. For jeg tror faktisk at Bethany er lidt mere avanceret end Rexona.. Og jeg siger sgu da ikke mit job op, fordi en kunde synes, at jeg er en skrappedulle! Det handler jo for fanden da om underholdning! Og jo, jeg blir underholdt! Og nej, jeg tror faktisk ikke at den dårlige stemning direkte stammer fra Bethany! Jo jo, hun slog måske nok den første prut (men var det nu også hende, der lagde en lort på sofabordet?).. Lugten af prut forsvinder igen - det samme gør dårlig stemning.. Men hvis du prutter igen (eller lader lorten ligge på sofabordet..) Get the point?

Og så tror jeg nok, der skal bages en kage - for det lugter mere af lort end af lagkage når man roder med det her "brun-næseri".. 








1 kommentar:

  1. Kendte ikke til hendes blog før du tog fat - der skal være plads til alle, hun har en skarp pen, og tør stå ved det - man kan vel kalde hende for samfundsdebattør i blogland - stiller spørgsmålene - ælter dejen i en lind ordstrøm, der får som du selv skriver, en til lige at vende blikket indad, hvad enten man kan li' hendes vinkel eller ej - der er som sagt ytringsfrihed - og hun tager konsekvensen ved at være "bitter" - hatten af for det.

    SvarSlet