onsdag den 27. juli 2011

Voksne mænd med slikkepinde

-burde altså ikke husere i mit område!
 Som om jeg gider at få stukket en rød slikkepind i hovedet lige her fra morgenen! Så sidder man der og får hjertebanken og tænker "Arggghh - pispispis! Kørte jeg for hurtigt (eller hvor meget for stærkt kørte jeg lige...), huskede jeg nu også at blinke af og kan jeg nå at gemme telefonen under sædet?"
"Snakkede du i telefon?", spurgte den let stramtandede betjent.. Næ nej, hr. betjent - det gjorde jeg i hvert fald ikke! (alt imens jeg tænker, at jeg gør det aldrig aldrig aldrig mere!!!) Og jo jo, jeg ved godt, at nummerpladen foran mangles, men det er altså kun liiiige et par dage siden jeg blev påkørt og den røg af, skal nok få den fikset straks min mekaniker er hjemme fra ferie i næste uge, og jeg ved jo godt, at det skal fikses lige med det samme.. Og jeg skal nok køre pænt, ikke for hurtigt, og jeg blinker altid af, når jeg skal!!

Og man åndede lettet op da han ønskede god dag og vendte sig om.. Og håber at han ikke hørte mellemste øgle på bagsædet: "Moaaaar, han skærer os ikke i stykker og smider os i fængsel, vel?"   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar