Jeg elsker børnetøj! Ikke bare som i ”næh, hvor er det sødt” – men virkelig elsker!! Sådan næsten lidt skræmmende a la Fatal Attraction ! Altså, koge en kanin er nu ikke lige noget, jeg kunne forestille mig at gøre, men jeg er virkelig glad for børnetøj og jeg elsker at surfe nettet for nye, vidunderlige klæder til ungerne.. Håber det er noget, jeg vokser fra – for det vil da være en lidt spøjs ting at gøre, hvis man ikke længere har nogle unger, der skal klædes på:-)

Og så lige i en helt anden boldgade – men faktisk ligeså smukt og lækkert! Den strikkede body fra Lice er blandt favoritterne til Victoria her i vinter! Både kjolen og heldragten måtte altså også godt finde vej til Kollund!
Er det kun mig eller får man ikke helt lyst til at tage på skiferie? En uge i knæhøj sne, varm chokolade, kolde kys og huer, der skjuler de dårlige hårdage.. Ahhh! Kunne mine unger så ikke lige ta og blive et år eller to ældre, så vi kan komme afsted! Jeg er helt overbevist om at de faktisk vil elske at kælke og udkæmpe sneboldskrige dagen lang!
Hvad gjorde vi egentligt før Trendsales? Gav tøjet væk? Smed det ud? Selvom det smerter mit hjerte hver gang, jeg sælger et stykke af det skønne tøj, ungerne og jeg har været så glade for – så er det altså et velkomment tilskud til nye køb! Faktisk har jeg startet en legehusopsparing – udelukkende finansieret af salg af tøj på Trendsales! Et styk strikket Marius-body i rød kommer snart til salg – hold øje, køb og støt ”Projekt Skrappedulle-villa”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar