Calling the cops

Var faktisk hvad jeg overvejede til morgen.. For der må sgu ha været tyve på spil.. Væk var armbåndsuret! Som jeg lige har brugt en mindre formue på at få pudset op og repareret hos en guldsmed (damn, de kommer efter mig, hvis jeg kalder dem dét! Indsæt selv meget bestemt blik!) juveler i Århus..

På den anden side måtte det jo være her et sted.. Og jeg ville jo kunne forlægge hvadsomhelst.. Ikke at jeg er meget for at indrømme det.. Men efter at ha brugt tæt på en halv time på at lede efter min yndlingsnattøj i aftes - ja, det med Hello Kitty sgu - må jeg nok krybe til korset! Fordi jeg hele dagen havde glædet mig til ro og pizza og ild i pejsen - iført nattøj, når først ungerne var parkeret i deres senge (egne senge! Hele natten! Hørte I det, børn!). Men nattøjet var væk! Lisså væk som bukserne, jeg havde fundet frem til yngsteøglen - og jeg var sikker på at de lå lige der på puslebordet i gangen.. Aimen, det gjorde de altså..

Damn, det penicilin har nogle bivirkninger, der sparker røv! Kvalme - tjek! Kronisk metalsmag - tjek! Opkastninger - tjek! Svimmelhed - tjek! Glemsomhed - tjek! Og så må man sgu ikk engang spæde svimmelheden om med alkohol uden at det virker som antabus.. FED ide med den penicilin der!

Nåmen, det var det her med alle de forsvundne ting jo... Som jeg så fandt igen.. I den overfyldte vasketøjskurv.. Sådan midtvejs nede.. Eller det vil sige - uret fandt jeg i vasketøjskurven.. Hvilket så lige fik mig til at tjekke det tøj, der allerede var smidt i vaskemaskinen.. Hvor nattøjet og bukserne selvfølgelig dukkede op.. I følgeskab med 15 kroner (finders keepers, siger jeg bare!), et stykke plaster (som jeg ville sværge på, vi ellers var løbet tør for!!), en legetøjsmobiltelefon og en minisparebøsse!!!

Altså enten så må de indbrudstyve ha troet at de ku smugle tingene ud med vasketøjet eller osse var ideen med at få den 3-årige til at lære den 1-årige, hvordan man lægger sit beskidte vasketøj til vask selv, bare ikke en pissegod ide!