Viser opslag med etiketten Asti. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Asti. Vis alle opslag

søndag den 24. april 2011

Om at være i live...

Knapt nok.. Sådan da...

Et pip - bare for lige at vise flaget! Og nej, mit fravær skyldes desværre ikke de skønne solbeskinnede dage, udflugter med ungerne, lagkager og Asti (åh, nu tænkte jeg Asti.. Damn, det gad jeg godt!!!)

Nope, jeg er syg! Sådan på mandemaner faktisk! At jeg faktisk er mere død end levende og virkelig, virkelig pyller! Tuder mindst 12 gange om dagen - de to fordi jeg synes det er synd for mig og de 10 fordi jeg har SÅ dårlig samvittighed overfor ungerne - for den burde jo ha stået på udflugter til dyreparken, legepladsen og måske endda stranden! Og jeg ved jo godt, at jeg ikke kan gøre for at jeg er syg, men det er fanme da påskeferie!

6 dage - 6 hele fucking dage hoste, snot og ørepine.. Men det værste er feberen, de der 39-40 grader der konstant har givet mig hovedpine, svedeture, kuldechok og har hevet hver eneste fiber af energi ud af min krop.. Tænk, at jeg faktisk er så syg at jeg ikke har lyst til at spise - og når manden lokker med Kinder Chokolade og Cafe Latte er jeg bare tæt på at kaste op!

Men faktisk har jeg lavet andet end at ha ondt af mig selv og være syg - har jeg hørt... For vi var til familietammelam i går - hele dagen faktisk! Og forleden var vi ude og kigge legehus til øglerne - og det er bestilt! Og jeg har påbegyndt en kamp mod 1700 meter Efeu, brændt haveaffald af (inkl. 2 halve øjenbryn!!), gynget børn, plantet krukker og smurt masser af leverpostejmadder.. Jeg husker bare ikke meget af det - det er næsten helt forsvundet i febertågerne!

Håber at jeg måske lige kan blive frisk natten over, så den sidste feriedag ku nydes på behørig vis med Asti, jordbær og grill på terrassen - men indtil videre kryber jeg tilbage i sengen hvor jeg er allieret med panodil og cola!

God påske derude!

fredag den 8. april 2011

Planlægning til ugen der kommer

Jeg har så småt taget hul på planlægningen for ugen, der kommer.. Madplan, hvem henter/bringer, playdates osv.
Og for bare tre år siden havde jeg troet, det skulle være løgn!! Men med de tre øgler, ulvetimer, manglende nattesøvn og alt for meget, der skal laves, så er det altså en nødvendighed..

Og når Mr. Nice Guy så ovenikøbet er væk hjemmefra et par dage i kommende uge, så skal der faktisk ikke meget til før det går galt - og hvis ikke det skal ende op med alt for meget take-out, møgumulige unger og blødende mavesår så skal der altså planlægges!

Og det gik helt fint med planlægningen -indtil det slog mig at det jo er på torsdag!!!! Dåben! Tvillingerne! Valdemar og Dagmar eller hvad de nu kommer til at hedde!! Det blir en prægtig dag! Og der er faktisk ikke engang særlig meget royalist i mig.. Men jeg er eddemame en sucker for de smukke kjoler - og jeg skal klart sidde på 1. parket og dømme what to do og what NOT to do! Og knibe en tåre når der blir spurgt "hvad skal børnene hedde".. Arjmen, det blir jo helt fantastisk!



Og de er sgu da lækre! Ejjj, jeg får altså helt lyst til en 4. baby.. Men ku jeg så måske få et par barnepiger og kronprinsparrets babytøjs-kollektion med oveni købet? Be om?


Ja, planlægningen gik sgu i stå! Altså den med mad og playdates.. I hvert fald kan jeg love at torsdag IKKE står på playdate her i huset for der er dømt All day tv! Kaffe, slik, klapsammen-rugbrødsmadder og Asti! Oh yes, Asti på en torsdag eftermiddag!! Man er vel en lille smule royal - og det kan godt være at de der kongelige drikker fransk champus, men bobler er bobler - og Asti er favoritten når man ikke gider noget der er så surt, man får hønserøv!

Hold nu kæft, torsdag blir en go dag! Og pludselig blev tanken om næste uge til en fest - trods dagene som enlig mor.. Det skal jeg lige prøve at huske når jeg i tirsdag/onsdag bitcher i eet væk!