Viser opslag med etiketten I'm baaaack. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten I'm baaaack. Vis alle opslag

torsdag den 2. februar 2012

Ældre, klogere og meget meget gladere...

Ja, man ku jo blive helt bekymret over at det tog mig næsten to uger at komme mig over endnu en crappy fødselsdag.. Det gjorde det så heller ikke.. Men jeg overvejer nu alligevel at gå lidt Jehova på de der fødselsdage.. For dem har jeg altså ikke pissemeget held med..

Til gengæld kom der en trilliard andre ting indover.. Noget med jobsamtaler (uuuh yes, i flertal endda! Og faktisk tre for at det ikke skulle være helt lyv.. On a roll here!), migræneanfaldet fra helvede (sooo much fra helvede! Som tog mig næsten tre dage at anerkende.. For hvem husker hvordan en migræne er efter 5 år uden? På den anden side fatter jeg hat af, at jeg ku glemme det.. Og jeg skulle hilse og sige, at der er adskillige huller i hukommelsen de tre dage, jeg var ramt - så hvis nogen har set/hørt mig gøre noget ganske vanvittigt, så schyyyyy! -don't tell me! Jeg har en undskyldning!), forældrekaffe i børnehaven, øjenlægebesøg og alle de sædvanlige ting, som alligevel aldrig blir afsluttet..

Det er jo ikke ligefrem fordi det dufter af forår, men måske det er fordi solen skinner fra en frostklar blå himmel, at der lige er tikket lidt ekstra kræfter ind på kontoen på trods af at trætheden stadig sidder i kroppen efter den voldsomme migræne. Og jeg nynner for mig selv og holder på hemmeligheden om at en veninde er nygravid, glæder mig til weekend og kælketur, til romantisk sushinight med Mr Nice Guy og i det hele taget over livet.. Selv ikke det at løbe over en vis Fru mor på indkøbstur (som naturligvis ikke så mig.. Om jeg så stod 2 meter foran hende hujende og dansende ville hun garanteret overse mig..) ku ikke pumpe luften ud af mig:-)

Anyways, er det ikke snart forår egentlig?

fredag den 14. oktober 2011

Om det der Real Life..

De sidste uger er bare sust forbi uden at jeg nærmest har fået et ben til jorden.. Jøsses, jeg skal love for, der sker noget derude in real life... Ku man lige bede om et par timer i en tidslomme foran pc'en måske? Bare lige længe nok til at få skrevet et par blogindlæg, bruge en halv time på at læse de vigtigste blogs og drikke en kop latte - og helst mens den er varm..

Og i mellemtiden er jeg så blevet ledig, arbejdssøgende og tilsyneladende forvandlet til en fem-årig som med garanti hverken kan finde ud af at sætte x det rigtige sted, skrive en ansøgning eller lægge mit cv på nettet?

Jamen, sødeste a-kasse - jeg prøver altså virkelig! Jeg har sendt 15 ansøgninger afsted, indlagt cv, har tilmeldt mig jobcenter og diverse jobsites, har været til samtale to gange, har uploadet to af mine seneste ansøgninger, cv og to jobopslag, jeg har tænkt mig at søge via jeres hjemmeside og jo, jeg "søger job på en seriøs og realistisk måde" og "søger job, jeg kan varetage"..

Behøver jeg at sige, jeg får lange nosser af det her ledighed?

Så hvis du lige tilfældigvis kender en eller kender en som kender en, som har brug for en sælger, salgsbackup, salgsassistent, receptionist, kundeservicemedarbejder eller bare noget der ligner, så giv mig lige et praj, ikke:-) Og helst sådan i omegnen af Herning, Silkeborg, Holstebro og pleeeease i en virksomhed med nogle mennesker som bare tilnærmelsesvist er til at holde ud at være sammen med..

Nåmen, det susen der.. IRL.. Det er altså vildt! For kalenderen har bare været fyldt af forældremøder, homeparties, Britney-koncert, sprogtest-evaluering og alt det andet, der har det med at krybe ind i hverdagen.. Men nu er jeg altså tilbage - og denne gang for at blive! For lige ovenover punkterne "surf nettet tyndt for ledige stillinger", "skriv ansøgning" og "træk vejret dybt og mærk roen i maven" har jeg nu indsat punkt "blog"!

torsdag den 8. september 2011

Om (not so) happy endings..

Det er jo ikke ligefrem fordi jeg har været vildt nærværende i blogland på det sidste! Nogle vil måske endda påstå, at jeg heller ikke har været det i den virkelige verden.. Men der var så noget, der skulle afsluttes - og afsluttet, det blev det!

Ikke at jeg havde forventet at 8 års ansættelse ville munde ud i timelange takketaler, orkestermusik og tårevædet afsked.. Men at det ville ende med en advokat, en tillidsmand og en fagforeningskonsulent i en lille mødelokale uden ventilation - ja, den havde jeg ikke lige set komme!

At de sidste par uger har været en oplevelse kan jeg ikke komme udenom.. Af den slags, man godt ku ha været foruden! Og som jeg sad der - i det der lille mødelokale uden ventilation - gik det for alvor op for mig, at jeg er på vej ud i en ny slags virkelighed! Og allerede havde fundet fred med at det var slut.. For jeg var løbet tør for følelser - både af de glade, dem der var fyldt med snot og tårer og de vrede.. Og da mødet blev hævet, var det ikke engang med overvejelsen om at se mig over skulderen, da jeg gik.

Tak for lort og for de gode stunder undervejs!

onsdag den 18. maj 2011

Man ved, man er på barsel når..

man bruger en halv dag på at få logget på sin arbejdsmail/intranet via en VPN-forbindelse, der nærmest slet ikke kan huske ved mig - og som iøvrigt ikke er helt enig med mig om passwordet.. For så at finde ud af at der var deadline for bestilling af billetter til George Michael koncert for 2 dage siden.. Og så iøvrigt har har en inbox med mere end 300 mails, fordi man altså ikke liiiige har haft tid (og det handler næsten slet ikke om manglende lyst....) til at logge på siden januar.. Og så finder ud af at 5 kolleger ikke længere er kolleger.. Og ved et hurtigt kig på intranettet falder over mindst 7 navne på kolleger, jeg ikke kender..

Og jeg mindes om at jeg vist liiige skal ha fundet det der brev hvori der står hvor længe jeg egentlig har barsel - for det kan jeg sgu da ikke huske... Jeg ved jo bare, at jeg dukker op igen engang i september, men måske jeg lige skal ha styr på at de faktisk sætter mig tilbage på lønningslisten et stykke tid forinden - så jeg kan holde ferie med løn når nu dagpengene hører op..

Og jeg skal jo ligefrem til at tænke på arbejde igen!! Altså, ikke at jeg ikke glæder mig... For det gør jeg da! Jeg glæder mig jo til voksensnak uden de konstante afbrydelser af barn med lorteble, barn der skal roses for den fiiiine tegning, barn der har tabt en pose havregryn på gulvet osv., jeg glæder mig til at sælge, at møde mine kunder igen, at løse opgaver og til smagen af succes når det hele går op i en højere enhed! Men den der kombination af 37 timers arbejdsuge, dårlig samvittighed, 3 børn under 5 år, arbejdsdage der trækker ud til laangt efter lukketid og fik jeg nævnt den dårlige samvittighed - det glæder jeg mig faktisk ikke synderligt meget til!

Men det er altså det klokken er slået - for jeg skal til møde med min nye chef i næste uge.. Jeg har nemlig fået ny chef (Yay yay, jubii jubii yay yay!!) fandt jeg ud af da hun ringede til mig forleden.. Og måtte spørge hvem hun egentlig var - fordi jeg kun har hørt rygter om at jeg fik ny chef tilbage i februar! Fordi nogen (som i gammel chef) har glemt at ringe til mig.. 

Jo, virkeligheden banker på - men jeg har nu altså ikke tænkt mig at åbne døren før engang til august/september - indtil da blir det udelukkende med døren på klem og sikkerhedskæden på  - for det her barsel er jeg altså ikke helt færdig med!

mandag den 9. maj 2011

Skarp træning og bikiniklar

Okay, jeg har været verdens værste blogger de sidste uger - sorry! Men jeg har simpelthen ligget vandret i hård kur og skarp træning for at blive klar til sommer, bikini og bar mave.. Og nu er jeg altså klar!! Så klar man nu kan blive når faktisk energiniveauet ligger så lavt at jeg knapt kan rejse mig fra sofaen for at hente et glas vand eller kæmpe mig en tur på toilettet..

Og det er altså løgn! Og så alligevel ikke helt..

Jeg har ikke en skid været på kur eller trænet! Men det til trods så vejer jeg nu det samme som da jeg for syv år siden sagde I do til Mr. Nice Guy - og jeg sværger at jeg har de sejeste mavemuskler! Hvis det ikke var for lidt løs hud, så ville den cooleste six pack faktisk være lige der - på min mave!!
Jeg har været ramt af noget influenza-noget, noget ørepine-noget og så lige noget lungebetændelses-noget! Og den der stik-mig-lige-tyve-cecil-af-de-grønne-og-en-gammel-dansk-hoste, den har simpelthen fået min mave i den ondeste form!

Utallige liter cola og nogle penicilliner senere er jeg her så endelig igen - på en skala fra 1-10 er jeg på vej mod en lille 2'er i energiniveau og jeg formår stadig at trylle uanede mængder af gult, selvlysende (oh yes, vi taler virkelig totalt-glow-in-the-dark-agtigt!!) snot frem, kraniet knager når jeg ligger vandret og jeg er faktisk helt synkroniseret med 9 mdr. øglebaby (1 times morgenlur, 3 timers middagslur og sengetid mellem 19-20!), men nu skal det være slut!

Så i dag nappede jeg faktisk kun en halv times morgenlur, en time til middag (arghhh, måske klemmes der lige en halv time mere ind..) og i aften har jeg faktisk tænkt mig at skulle holde mig vågen til efter 21!! Babysteps, you know...

Og så smækker var jeg dengang for 7 år siden! Faktisk synes jeg selv, at jeg var ret smækker! Og det er jo altid noget at ha det - for der er faktisk ikke mange fede ting at sige om den dag udover at vi var ret lækre, at vi fik hinanden og at maden var god...