Viser opslag med etiketten bløde fusser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bløde fusser. Vis alle opslag

søndag den 27. februar 2011

Doven søndag

Så sidder jeg her med en kop kaffe og blødere fødder end i går! Jeps - den er go nok - det virker, gør det! Balsanen! Ufatteligt, hvordan det kan! Det hverken svier eller lugter - bare på med vattet, væde med lotion og så slappe af en tyve minutters tid - og så er det ellers bare frem med den medfølgende spatel!
Helt sommerklar føler jeg mig nu ikke endnu, men nu får fødderne lige lov at hvile et par dage - med masser af fed creme.. Måske de lige skal ha en omgang mere, men så satser jeg osse på at ha babyfødder! Så tør jeg faktisk godt få fødderne ordnet på ferien i Tyrkiet til maj! Sidste år var jeg til stor morskab for kvinden på skønhedsklinikken henne ad gaden fra vores lejlighed - og hele hendes familie!! Åbenbart var mine fødder ikke lige et syn, hun fik hver dag, så hun hidkaldte straks både far, søster, bror og et par kusiner - måske er det meget godt, jeg ikke forstår Tyrkisk:-)


Og nu står den på søndagshygge! Dagens opgaver inkl. forberedelse af aftensmaden fik jeg klaret længe inden middag, mens manden sov i alkoholdampene i soveværelset og pigerne legede.. Sikken herlig ro - Mr. Nice Guy tar en morfar på sofaen, lilletøsen ligger i barnevognen, mellemste øgle ligger trygt i sin seng (og PLEASE, lad hende blive feberfri i løbet af luren!!) og min store pige sidder med næsen i computeren med Pixeline og nyder resten af sin cola fra en hurtig visit på McDonalds. Sådan en ro er næsten for god til at være sand - med tre piger ml. 6 mdr. og 4 år er der altså længe imellem den slags luksusgoder!


Så det blir vist til en halv times sofatid når lige fastelavnskostumerne er på plads! Endnu engang sent på den, men næste år skal det være anderledes!! To par hvide strømpebukser og en rød kjole til Isabella, så er den vist klaret! Pigerne var heldigvis til at overtale til Hello Kitty-udklædning - og så kan det næsten ikke være nemmere!
Og så skal der vist netshoppes hjemmesko! Har netop set disse fra Collegien - og jeg har da sjældent set hjemmesko, der var så cool!Dem kan både mor og døtre altså godt li! Og til 169 kr. pr. par er det til at overkomme! De stribede gad jeg faktisk godt selv ha!
 God søndag!


lørdag den 26. februar 2011

Fatal Attraction?

Jeg elsker børnetøj! Ikke bare som i ”næh, hvor er det sødt” – men virkelig elsker!! Sådan næsten lidt skræmmende a la Fatal Attraction ! Altså, koge en kanin er nu ikke lige noget, jeg kunne forestille mig at gøre, men jeg er virkelig glad for børnetøj og jeg elsker at surfe nettet for nye, vidunderlige klæder til ungerne.. Håber det er noget, jeg vokser fra – for det vil da være en lidt spøjs ting at gøre, hvis man ikke længere har nogle unger, der skal klædes på:-)

For 3 uger siden fik jeg fingre i den skønneste kjole - og det gør mig stadig helt ør, at den faktisk hænger her i huset nu! Jeg havde længe haft kig på den – og mit hjerte gik itu, da det gik op for mig at den sidste kjole blev solgt for næsen af mig.. MEN! Så skete det fantastiske, at hele to af de skønne kjoler som til salg på Retro Villa – de dukkede nærmest op af det blå! Og nu hænger den ene så her hjemme hos mig! Eller – faktisk snarere på Olivia’s værelse! Og hun elsker den!! Næsten lisså meget som mig! Den er skøn – og hver en øre værd!! Og jeg har faktisk et par gange overvejet om jeg skulle købe den allersidste af slagsen til når Olivia vokser ud af den, hun har – med lad være at sige det til Mr. Fantastisk aka manden, der synes, jeg bruger alt for mange penge på børnetøj! Så vil nogen – anyone – ikke nok være sød at skynde sig at købe den for næsen af mig – lige her

Og så lige i en helt anden boldgade – men faktisk ligeså smukt og lækkert! Den strikkede body fra Lice er blandt favoritterne til Victoria her i vinter! Både kjolen og heldragten måtte altså også godt finde vej til Kollund! 
Er det kun mig eller får man ikke helt lyst til at tage på skiferie? En uge i knæhøj sne, varm chokolade, kolde kys og huer, der skjuler de dårlige hårdage.. Ahhh! Kunne mine unger så ikke lige ta og blive et år eller to ældre, så vi kan komme afsted! Jeg er helt overbevist om at de faktisk vil elske at kælke og udkæmpe sneboldskrige dagen lang!

Hvad gjorde vi egentligt før Trendsales? Gav tøjet væk? Smed det ud? Selvom det smerter mit hjerte hver gang, jeg sælger et stykke af det skønne tøj, ungerne og jeg har været så glade for – så er det altså et velkomment tilskud til nye køb! Faktisk har jeg startet en legehusopsparing – udelukkende finansieret af salg af tøj på Trendsales! Et styk strikket Marius-body i rød kommer snart til salg – hold øje, køb og støt ”Projekt Skrappedulle-villa”

fredag den 25. februar 2011

Verdens grimmeste fødder

Dem har jeg - måske i virkeligheden ikke helt verdens grimmeste, men kønne er de ikke! Når jeg gnidder dem mod hinanden lyder det faktisk lidt som sandpapir, og de er tørrere end Saharas ørken! Det er hverken kønt eller behageligt..
Og nu bilder jeg mig jo ind, at foråret er lige om hjørnet - og i hvert fald satser jeg på at vise både ben og fødder når familien om 3 måneder rejser mod syd - nærmere bestemt det dejligt varme Tyrkiet! Behøver jeg at sige, at jeg glæder mig til varme, frihed, sol og så den lækre mad på yndlingsrestauranten La Paz?
Nå, men det var de der fødder.. Den smækre Anette, som med garanti har de skønneste bløde fusser der passer til ferskenhuden, har rådet mig til at prøve Balsan - og det skal nu afprøves. 
Så i dag tar jeg afsked med den hårde hud, de sprukne hæle og sandpapirsfornemmelsen i strømperne - og i morgen aften når ungerne er puttet, står den på sofa, Confessions of a Shopaholic på dvd'en, cafe latte, chokolade og fodpleje!
Manden sender jeg i byen for ærligt - det lyder altså ikke supersexet! Altså, det med vat og lotion - det er jo fint nok - men at man så bagefter tilsyneladende kan skrabe den opblødte hud af?? Ejjj, det lyder som noget man gør under ret private forhold.. Såååå, den tar hunden og jeg lige i tosomhed:-)
Resultatet - ja, jeg er spændt - og du skal med garanti nok høre nærmere!

God weekend - og husk, det er aldrig for tidligt at gøre fødderne klar for sommeren er her lige om lidt!