Bloggen der var døende..

Den var der jo! Stadig! Omend det er på så lavt blus, at man må undre sig over at der faktisk stadig er liv! Lissom med mig..

For på det seneste har mit overskud været lukket inde i et gammelt syltetøjsglas, der blev glemt allerbagerst på hylden, fordi den ene penicilinkur har erstattet den anden og det føles som om det tætteste, jeg kom på lykken, var de aftener, hvor ungerne gik ud som et lys klokken 19 og jeg så endelig ku smide mig på sofaen inden jeg allerede inden 21 gik på hovedet i seng..

Dig, der har lavet Voodoo på mig - det virker, så du må altså godt stoppe det nu! Please!

Til gengæld er jeg blevet så meget klogere, at jeg nu ved, at jobsamtaler med migræneanfald faktisk fungerer okay! For selvom jeg kun husker brudstykker bagefter, så må jeg formå at gøre indtryk idet det nu to gange har fået mig videre til anden omgang.. Så det skal altså ikke stoppe mig!

Og det der Gourmet-noget... Kald mig bare en bonderøv - jeg kan sgu godt nøjes med stegt flæsk og persillesovs (hvilket fuldstændig afskriver mig fra nogensinde at deltage i For lækker til love, I know!).. Fantastisk ophold, dejligt selskab og jo da, god mad - selvom den der andetallerken godt ku ha været sparet væk - den med hjerte, lever og brisler! Kæresteweekend for fuld skrue, nul børn i 24 timer, den mest fantastiske Nanny Fine, holden i hånd og sol over heden - fuck, det er svært at finde tilbage til hverdagen.. Næste gang blir det tre dage, så der også lige blir tid til at få sovet ud! Sådan engang når ældsten er 14 og kan passe de to andre..

Adskillige gange har jeg slået terninger i hovedet - bloggen død, bloggen i live.. Men jeg savner altså at få noget ned på skrift - udover kalenderaktiviteterne og dosmersedlerne. Så jeg er her - og satser på at de der vintergækker, der en lillebitte smule lokker med forårsfornemmelser faktisk tar overskuddet med, så der ikke går en måned mellem de ynkelige indlæg.

Og hvem fanden vidste at der den jyske hede faktisk er lidt smuk?

Når man tilsætter tosomhed med verdens lækreste Mr. Nice Guy, en uafbrudt nattesøvn, et varmt bad uden afbrydelser og noget solskin!

Apropos Bilka

Hva sker der lige for dem, der sidder i Bilka's "Bistro".. Eiijjj sorry - jeg ved, det er totalt fordomsfuldt.. Men jeg sværger at jeg kun een gang tidligere har set så mange blegfede danskere iført joggingdragt - og det var da jeg for 8 år siden lod Mr Nice Guy overtale mig til tre dages telttur på en campingplads i Skagen.. 
Hvilket iøvrigt var en ganske rædselsfuld oplevelse fra ende til anden! Blev slæbt rundt i manegen af svigerforældre, det pisregnede det halve af tiden og nattesøvnen blev ruineret af Robinson-Mars som snorkede i teltet ved siden af..

Been there, done that! Og når man først en gang har prøvet det med at have en håndfuld to-kroner med for at få et varmt bad - så behøver man ikke det igen! Det var vist godt, at jeg var meget nyforelsket i Mr Nice Guy dengang - for ellers var jeg udvandret efter 4 timer!

Hverdagens heltinder

Nu har Mr. Nice Guy jo været hjemmefra et par dage – og er gud ske lov også kommet helskindet hjem igen! Men det fik mig faktisk til at tænke på de der skønne og heltinde-agtige enlige mødre derude! Hold nu kæft, jeg tager hatten af! For hvis jeg skulle være enlig mor, så ville jeg lige præcis holde i 33 timer og 7 minutter, hvorefter jeg ville synke sammen som en slatten karklud og overveje at flytte i bofællesskab!

Altså, der er jo praktikken.. Vi kan godt blive enige om at regnestykket med 2 hænder divideret med tre unger, have, hund og hus gir noget, der lyder som en hel masse bandeord, ikke? Og ligner noget med fedtet hår, sorte rande under øjnene og et par pletter på bukserne.. Og ikke ligefrem dufter af nystrøget vasketøj..

For min virkelighed i går morges så således ud:

06:10 – bestikke ældste øgle på 4 til at kigge efter de to små, mens jeg liiige daffede nedenunder for at lave en kop kaffe.. Balancerede derefter ovenpå med bakke med kaffe, tre glas mælk og to skåle med Cheerios og Havrefras (sidstnævnte var ældstens pris for 7 minutters børnepasning og tre nogenlunde rolige unger under et hurtigt bad).

7:08 – 3 unger og mor iført tøj, blankpolerede kinder og klar til morgenmad.. Nærmere detaljer om tiden undervejs er censureret! Kan dog oplyse, at det omfatter adskillige bandeord, en enkelt bestikkelse og et raserianfald (og lad os sige det sådan: det var hverken baby, mor eller 4-årig der rasede!)

7:09-8:16 – morgenmad indtaget i nogenlunde ro og orden, 1 væltet glas mælk, 3 pletter på bluser, 1 bluseskift, 1 raserianfald og en håndfuld bandeord..

9:03 – 2 øgler afleveret inkl. madpakker, legetøj og kys, 1 stk. sovende babyøgle i autostol og en mor, der ku trænge til blot en af følgende: langt varmt bad, temmelig stor whiskeysjus, meget lang lur eller gummicelle..

Resten af dagen var så til gengæld ganske fredelig og rar – måske pga temposkift og forventningsafstemning.. For hvis bare madlavning blev ændret til ”minimum”, tøjvask til ”nada” og kvalitetstid, leg og hygge til ”maksimum”, så gik det jo ganske over forventning!

Men så er der jo osse den mere følelsesprægede del af det.. Når man ikke konstant har en at dele med – som også synes de her små væsener er det mest fantastiske i verden! Når der ikke er en, der kan samle dig op, når barnet skriger ”MØGMOR” lige op i fjæset på dig..

Hvordan er det lige de gør? Finder overskuddet til at gøre det dag efter dag efter dag efter dag? Og til også at lande på et arbejde iført tøj uden pletter, pænt hår OG mascara? Jeg er fuld af forundring! Og ikke mindst beundring!

Så kan jeg altså godt se gennem fingre med gaverne, Mr. Nice Guy kom hjem med i går – en to-styks pakke med småkager til hver af pigerne.. Med et ikke-så-diskret KLM trykt i hjørnet af papiret!

For jeg har en mand! To ekstra hænder, en skulder og lidelsesfælle – og  det er jeg sgu glad for! Og det gør de korte perioder som enlig mor lidt nemmere at komme igennem!! 

170

Det er så mange annoncer, jeg nu har liggende på TS!!!

Hvordan vi endte op med så meget babytøj fatter jeg hat af! Og hvordan hende den lille tykke baby-øgle voksede ud af det så hurtigt fatter jeg heller ikke...

Mr. Nice Guy er lige kommet ind af døren - topglad over at ha solgt en masse vin i aften! Han er sgu lidt sej! Og jeg er topglad over at ha fået ryddet op i babytøj og TS-annoncer! Jeg er faktisk også selv lidt sej! 
Og hvis den gode stil holder, så dukker i hvert fald den ene sending tapet op i morgen, så jeg kan få afsluttet endnu et projekt! Jeg elsker flueben!!

 

Nighty night derude!

7-års krise, Hormonella og mange børn..

Hold nu kæft! 7 år - det er jo krisetid!! Lige om lidt har Mr. Nice Guy og jeg været gift i lige præcis så mange år! Og det er altså mange! Det synes jeg! Og så i særdeleshed når nu jeg ikke føler mig meget ældre end da jeg var 20! Men heldigvis føler jeg mig rigtig meget klogere.. Ikke at jeg faktisk er det, men årene må jo ha lært mig et og andet...
Men faktisk ved jeg ikke lige helt om det er mere krisetid nu end det var for tre år siden.. I det mindste er jeg ikke gravid - med deraf hormonella-syndrom.. Faktisk var det mit tilnavn - under alle tre graviditeter.. Hormonella!! Faktisk tror jeg, at jeg selv fandt på øgenavnet.. For det var jeg altså! Skrækkeligt hormonel - og udenfor al rationel rækkevidde! Som da manden kom hjem med 3 fine sølv-smykkeskrin fra House Doctor på en kedelig tirsdag - bare fordi han synes de var så fine og at jeg trængte til en gave... Hvem fanden går helt i sort over det? Ikke mig - hvis altså det ikke havde været fordi jeg var gravid! Og jeg vidste det jo godt - at det var totalt urimeligt og helt hen i skoven.. Og jeg var faktisk ked af det og skammede mig på det groveste! Men jeg ku bare slet ikke holde op med at tude over dem - og skyndte mig at sælge dem på Trendsales! For af en eller anden (graviditetsrelateret..) grund syntes jeg bare, at det var den ynkeligste skodgave ever.. Og endnu mere pinligt blev det faktisk et år senere da det gik op for mig, at jeg endda havde klippet et billede ud af dem som var klistret i min ønskebog (sån en fortløbende ønskeseddel-agtig bog:-)).. Det havde jeg lissom bare glemt midt i alle hormonerne!
Men de 7 år til trods vil jeg faktisk påstå, at vi er mere lykkelige nu - til trods for de mange børn, flere to-do's, manglen på sex og søvn og færre penge..  Jeg er! 
Og så tænker jeg om de 7 år faktisk var tidspunktet til at indføre de 7 minutter.. Mr. Nice Guy ville i så fald blive Mr. Happy Guy! Men helt ærligt, hvem gider ha sex hver dag? Og ku det ikke bare engang imellem vare lidt længere end 7 minutter? Nå ja, okay.. Måske gad man faktisk godt, men det bringer mig så til de der mange børn.. Ja, vi har jo lissom tre - og nogen vil måske sige, at det da ikke er mange! Men jo, det er det jo faktisk!! For forleden tog jeg mig selv i at sige noget i stil med: "... alle vores børn...." - og så slog det mig! Vi har fanme mange børn! Ikke noget med "vores barn" eller "begge vores børn" - næh nej du - når man har tre, så blir det jo til "alle vores børn".. FÅÅRRKK altså! Lige præcis det havde jeg faktisk ikke tænkt, da jeg satte tre øgler på ønskesedlen.. Og mange børn er bare ikke lig med et hysterisk sexliv - ikke her i hvert fald! For der er jo nærmest konstant et barn, der skal ha skiftet ble, tørret næse, skal tisse eller til gymnastik.. Og når der så endelig er en mulighed for lidt privatliv, så ringer telefonen eller der er en der er faldet i søvn eller noget.. Helt ærligt!
Men 7 år og tre skønne børn - det må man vel egentligt godt være lidt stolt af! Og så glæde sig over at Hormonella er forsvundet for tid og evighed (selvom man måske godt alligevel ku ønske sig en 4'er - bare engang imellem.. Når børnene sover!)..
Og ku man så måske ønske sig en weekendtur til den der 7-års bryllupsdag hvor man ku sove ud - og lige presse 7 minutters hanky panky ind, så var det nok ikke helt tosset endda!

Tanker om en sovesal

Jeg er temmelig inspireret af Superheltmor og hele ideen om samsovning - og da specielt efter endnu en nat hvor 80% af familien har sovet (eller i hvert fald forsøgt!) i dobbeltsengen.. Det er ved at være vane, at storesøster på 4 kommer trippende blot 5 minutter efter Mr. Nice Guy og jeg har lukket og slukket for at gå i soveværelset - hvor hun så lige får lov at putte 5 minutter inden hun ryger tilbage i den lyserøde juniorseng på sit eget værelse.. For at komme retur igen i løbet af ganske kort tid! Hun har fundet smutvejen - putter ved far, som nærmest ænser ingenting for så får hun lov at blive liggende i fred:-) Babyøglen på 7 mdr. puttes i sin egen seng, men når tiden kommer for den natlige snack (jeps, sulten babyøgle!!) falder både øgle og mor som regel i søvn, hvilket så betyder at vi ligger 4 mand i sengen!
Een dobbeltseng og een dobbeltdyne er efterhånden ikke helt nok - i hvert fald lykkes det nogen i den anden side af sengen at tiltuske sig en stor del - og jeg overvejer efterhånden at anskaffe mig en ulden natkjole!!!!
Så måske man skulle omdanne hyggeligt soveværelse til sovesal? Og anskaffe en ekstra dobbeltdyne? Og så bare flytte samtlige unger ind.. Det ville garanteret være hyggeligt! Og der burde være basis for bedre nattesøvn med en ekstra seng plus dyne og puder..
Men jeg ved bare ikke lige helt om jeg alligevel kan forliges med tanken.. Ikke at jeg er bange for at ungerne blir i soveværelset til de er 14 - men helt ærligt, så ku jeg godt bruge lidt privatliv om natten!
Eller skulle man opfylde ældstebarnets ønske om en halv-høj-seng i den tro, at det ville få hende til at blive på eget værelse? 
Hvad er egentlig prisen på en god nattesøvn?