Moment of Zen

Om at gå tidligt i seng

Der er bare de lørdag aftener, hvor det er balsam for sjælen at gå i seng allerede klokken 20! Og da specielt når man så lige har en dvd i afspilleren og en bakke som den her:

Og hvis så øglerne kan sove bare lidt længere end til klokken 5:13 i morgen, så vil det være rigtig fint med mig..

Oplader fundet!!!

Lidt tidligere i dag skrev jeg at jeg var flad (in so many ways faktisk.. Flad som i ingen penge.. Flad over brystet.. Nå men, det tar vi bare en anden gang:-))
Men altså det her med at være flad på batterier.. Jeg har sgu fundet the cure!!

Saftevand og pandekager med is!

Og det virker! Garanteret! 

For siden jeg hentede de tre øgler klokken 14 i eftermiddag har de simpelthen været de mest eksemplariske børn ever! Ingen indbyrdes skænderier, ingen brok over aftensmaden, ingen panik over hvem der skulle sidde hvor i bilen på vej hjem.. Nada! Kun velopdragne, glade og søde børn! Som endda har sagt tak og be om på alle de rigtige tidspunkter.. Og altsammen - er jeg sikker på - fordi der vankede pandekager med is og saftevand til dessert i aften!
Bagefter var de velvilligt i badekarret, sad pænt til Disney Sjov og bad ovenikøbet selv om at komme i seng!!!

Og hvis noget tæller og gir pluspoint på energikontoen, så er det den slags søde og veldresserede unger!

Thank God for pandekager og saftevand!

Om livet uden mor og far

Da jeg læste Marie's blog i dag fik jeg et stik i hjertet...Og fik mig til at tænke over det at være uden kontakt til mor/far - og om det svære i den beslutning!
Min far har aldrig rigtig været i mit liv sådan for alvor - da jeg var barn var det altid præget af pligt og tvang for så til sidst at ebbe ud.. Og fordi det altid var så svært, var det egentligt nemt nok at acceptere at det bare var bedre ikke at ha kontakt. 
Til gengæld har det bare ikke været helt så nemt med moren min.. Hun og jeg var tæt forbundet gennem min opvækst - hvilket jo egentligt var ret så forståeligt, fordi vi kun var os to. Men da jeg så blev voksen, mødte Mr. Nice Guy og tog hul på livet med min egen lille familie, så stod hun af.. Som om hun følte sig stødt væk - på trods af at der var mere brug for hende end nogensinde før! Bare i en anden form.. Og så alligevel som før!

Uanset hvor gammel man blir, så har man jo brug for mor, har man ikke? Jeg ku i hvert fald godt bruge en.. Helst en af dem, som synes jeg altid gør det rigtige - men også gerne en af dem som uden filter ville fortælle mig det, hvis jeg var helt ude i hampen! 

Men livet går jo videre - og for mig gir fraværet af mor en form for ro, som jeg sætter pris på. Men det forhindrer ikke savnet, sorgen og følelsen af tab! 
Jeg mindes engang at ha hørt at en kærestesorg varer det halve af forholdets længde - altså hvis forholdet varede 6 år, tar det 3 år at komme over.. Gad vide om det holder vand? Og om det også gælder for sorgen over andre forhold, der går itu.. Eller varer det mon livet ud?

Håber vist bare at det blir lidt nemmere med tiden, men faktisk vil jeg gerne holde lidt fast i sorgen - for den hjælper med at være en god, forstående og nærværende mor og med at huske, at jeg skal være der altid. Altid som i for evigt! Uanset! Og huske på, at ting sjældent sker "bare fordi", men at der nok var en dybere mening! Og så nyde roen - og værdsætte alle de skønne mennesker, der fylder vores liv! For det gir da mening!
 

Time-out

Jeg er vild med Anna's blog - mest af alt fordi hun minder mig om alle de der små positive ting i livet - og om at trække stikket engang imellem.. Det med stikket er jeg faktisk ikke særligt god til, og jeg er så taknemmelig over at blive mindet om hvor vigtigt det er! Så lige nu er der dømt ild i pejsen, cafe latte og en halv times total afslapning - uden overhovedet at tænke på vasketøjet, der skal lægges sammen og at jeg skal ha styr på hundemad og aftensmad..