Viser opslag med etiketten bare en lillebitte lur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bare en lillebitte lur. Vis alle opslag

onsdag den 23. november 2011

Min nye godnatbog

I dag har jeg købt mig selv en gave.. Som på et eller andet tidspunkt skal deles med mine børn.. Men jeg er ikke lige helt kommet frem til om det skal være nu eller om vi lige skal vente lidt..

Men ærligt! Jeg elsker den! For den er præcis så ærlig, så sød og så ægte, at man næsten ikke kan andet end li den!



Så nu ønsker jeg mig blot lydbogen i julegave.. På engelsk, that is! Læst op af Samuel L. Jackson! Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med den, skal du altså lige et smut omkring You Tube!

tirsdag den 14. juni 2011

Vær god ved dig selv - og få andre til at være det også!

Det var de kloge ord fra doktoren til morgen! 

Altså, kan de der læger andet end sådan nogle dødssyge floskler og at snakke om virus, der skal gå over af sig selv og "Gå hjem og læg dig"?

Men okay - den gode doktor har jo faktisk fat i noget der.. For der er måske noget med at man ikke er så god til lige at smide sig, huske at spise frokost (selvom jeg nu alligevel hårdnakket vil påstå at 2 kopper cafe latte burde kunne tælle som frokost...) og til at skrue ned for tempoet. Men han har garanteret heller ikke lige et legehus-projekt, 3 livlige unger og nullermænd i krogene!

Men jeg skal jo altså lige ha det energidepot der fyldt op igen! Så hvis jeg ikke kan få tiltusket mig en uge på 5-stjernet (børnefrit) hotel i syden med kulørte drinks, solhat og daglige massager, så må jeg jo kaste malerpenslen tilbage i bøtten.. Og det er præcis det, jeg har tænkt mig! I hvert fald på halv tid.. For man må jo starte et sted, når man er af den slags, der ikke er så god til at slappe af. Så fra nu af står den på projekter, rengøring, indkøb, vasketøj osv. - men kun indtil 12:30! Dernæst en halv times frokost - og ikke blot af den flydende koffeinholdige slags - og så er der indført Siesta!!

Og ku vi så ikke lige få skruet lidt op for varmen og solen derude? Så jeg i det mindste kunne lade som om den morfar-lur der foregår ved pølen på det 5-stjernede hotel.. Anyone? Please?

fredag den 10. juni 2011

Flade batterier

Lige i de her dage har jeg det faktisk lidt som en Duracell Bunny, der er kørt over af en lastbil.. Batterierne er sgu flade! Og den der oplader - jeg kan sgu ikke finde den!! Eller.. Det vil sige.. Nogle gange går det egentligt meget godt! 

Som i går, hvor dagen blev brugt til brunch i tosomhed med Mr. Nice Guy og powershopping! Weeee.. Det er ALT for længe siden vi har haft muligheden for bare at have nogle timer for os selv og ha tid til at se hinanden i øjnene!
Og nye tøjindkøb gav lige det der kick, der skulle til for at få ryddet op (og ud!!!) i tøjskabet! Så nu ligger alt på snorlige rækker, sirligt foldet og opdelt.. I hvert fald indtil videre! Hvorfor, hvorfor, hvorfor er det lige at tøjet ender op i 5 stakke i løbet af ingen tid? Og man overhovedet ikke kan se hvad man har.. Men det skal være slut! Det har jeg lovet mig selv! Fra nu af er der nye boller på suppen! Orden i skabene! Jeps! Aldrig mere rod!

Og babyøglens kommode er langt om længe blevet færdig!! Det projekt har også kun taget 3 måneder!! Fordi jeg tapetserede skuffefronterne og så bare ikke kom videre.. Men nu er der lagt tapet på toppen og der er givet lak! Ufatteligt som en 10 år gammel Ikea kommode fik nyt liv.. Det gør mig altså glad i låget, at der er sat flueben ved et projekt selvom det kniber med energien:-)

At der så allerede i næste uge skal ske noget på de to øvrige børneværelser er så en anden sag.. Men mon ikke en god lang weekend kan hive lidt ekstra hjem på energikontoen?

Heldigvis kunne man jo liiige snige sig til en morfar inden indkøbstur og afhentning af øglerne.. Og så er der noget med nogle pandekager og is og Disney Sjov, som man var så letsindig at love tøserne! Der er lagt op til en herlig weekend!

mandag den 16. maj 2011

En fridag til mor

Altså, jeg ved jo godt, jeg er på barsel.. Men enhver kan vel godt trænge til en fridag? Sådan en af de der dage, hvor man bare kan starte bilen og køre ud i det blå, smide sig med en bog eller bruge en halv dag på at surfe eller skrive et par blogindlæg.. 

Og det har jeg virkelig trængt til! For udover noget sygdom der har gjort at jeg stort set ikke har været udenfor en dør, så har der bare de sidste mange uger været lidt for meget mor-klæbende baby, for mange dage med far hjemmefra og alt for lidt tid og energi til at gøre noget godt for mig selv.. Og så var det jo Mr. Nice Guy tilbød at ta en hjemmedag, så jeg ku få fri - og lige lade op til (endnu..) et par dage alene med hund, hus og børn.. Og det er altså ikke brok - nej, det er det altså ikke! For sådan er tingene nu engang bare!

Wiiiiii.... Så så man jo lige mig der fik smidt de to ældste af i børnehaven, drønede hjem til kaffe og et blogindlæg inden jeg satte kursen mod frisøren! Og tænkte at jeg så derefter ville køre hjem, nyde en god frokost med manden inden jeg så ville snuppe den bærbare og indtage soveværelset med en plade chokolade og noget kaffe - for så ku jeg liiige få skrevet lidt på et par blogindlæg, der ligger halvfærdige i baghovedet..

Næste gang tar jeg bare den bærbare med et andet sted hen, ikke!

For knapt var jeg kommet ind af døren før babyøglen med tænder på vej sad parkeret på højre hofte - inkl. småklynk og morpyller! Og kategorisk nægtede at sove middagslur.. Mens feber- og hosteramte Mr. Nice Guy fik sig en lur i soveværelset.. Indtil jeg kørte ned for at hente de to store i børnehaven..

Og fik jeg sagt, at jeg bare holder min næste fridag ude - cafe, busskur, et venteværelse - men i hvert fald ude:-)

tirsdag den 10. maj 2011

One small step for man, a giant leap for...

me!!!!
I know - i går skrev jeg vist noget om babysteps fordi energiniveauet ikke ligefrem har nået sine sædvanlige højder.. Men det var så i går!
For i dag så man lige mig lette røven fra sofaen.. Og blive husmoderlig.. Og sund.. Og faktisk også lidt aktiv..
Og jeg har endda hverken sovet morgen- eller middagslur i dag (selvom jeg så alligevel håber at det liiiige kan blive til en halv time inden babyøglen vågner..)

Men Aarstiderne kom jo altså lige forbi! Det var godt nok med vilje - jeg bor jo lissom ikke lige et sted, man bare sådan lige kommer forbi uden at ha et ærinde! Men sagen er jo den at jeg i sidste uge fik en brilliant ide! Nemlig at prøve en af de der Livretter-kasser fra Aarstiderne.. Sådan en kasse med nogle opskrifter og ingredienser til 3 måltider til hele familien - som både skulle være nemt og sundt og varieret og alt muligt! Og det er jo faktisk ret så fantastisk - specielt når man er ved at gå helt død i det med planlægningen af en sund og varieret kost! For selvom yngste medlem af familien er nærmest altædende, så er der til gengæld to møgunger, der nærmest i kor siger Det kan jeg ikke li! inden låget overhovedet er taget af gryden.. Og nej, kreativiteten vokser altså ikke ligefrem af den slags kommentarer!
Og der skulle jo lissom andre boller på suppen - for de sidste tre uger har der bare været lidt for mange aftener med rugbrød, pølser og frikadeller fra fryseren! Så nu skal det prøves! 

Og jeg er sgu positivt overrasket! Råkostsalat, tomatsalsa og salat klar til i aften - så er det bare at koge noget pasta (fuldkorn - naturligvis!!) og stege nogle pølser - så er den i vinkel! Og fordi jeg blev så ivrig, så er Coleslaw'en faktisk allerede gjort klar til i morgen, når der står burgere på menuen!

Så føj for den da! Og som om det faktisk ikke var aktivitet nok, så var jeg også lige ude og lege med hunden! Ikke vores egen godt nok - for der kom lige den skønneste lille Spaniel forbi - som den på billedet her! På afveje, så mens jeg fik ringet til ejermanden ku vi jo lisså godt holde fest! Hvilket jeg faktisk er glad for! For da ejermanden kom, skrumpede hundeglæden ind.. Og den blev udskældt beordret i bilen.. 
Og da var det så at jeg sådan cirka blev 10 år gammel igen - og ville ønske at jeg bare ku skjule kræet på mit værelse i al evighed!

mandag den 9. maj 2011

Skarp træning og bikiniklar

Okay, jeg har været verdens værste blogger de sidste uger - sorry! Men jeg har simpelthen ligget vandret i hård kur og skarp træning for at blive klar til sommer, bikini og bar mave.. Og nu er jeg altså klar!! Så klar man nu kan blive når faktisk energiniveauet ligger så lavt at jeg knapt kan rejse mig fra sofaen for at hente et glas vand eller kæmpe mig en tur på toilettet..

Og det er altså løgn! Og så alligevel ikke helt..

Jeg har ikke en skid været på kur eller trænet! Men det til trods så vejer jeg nu det samme som da jeg for syv år siden sagde I do til Mr. Nice Guy - og jeg sværger at jeg har de sejeste mavemuskler! Hvis det ikke var for lidt løs hud, så ville den cooleste six pack faktisk være lige der - på min mave!!
Jeg har været ramt af noget influenza-noget, noget ørepine-noget og så lige noget lungebetændelses-noget! Og den der stik-mig-lige-tyve-cecil-af-de-grønne-og-en-gammel-dansk-hoste, den har simpelthen fået min mave i den ondeste form!

Utallige liter cola og nogle penicilliner senere er jeg her så endelig igen - på en skala fra 1-10 er jeg på vej mod en lille 2'er i energiniveau og jeg formår stadig at trylle uanede mængder af gult, selvlysende (oh yes, vi taler virkelig totalt-glow-in-the-dark-agtigt!!) snot frem, kraniet knager når jeg ligger vandret og jeg er faktisk helt synkroniseret med 9 mdr. øglebaby (1 times morgenlur, 3 timers middagslur og sengetid mellem 19-20!), men nu skal det være slut!

Så i dag nappede jeg faktisk kun en halv times morgenlur, en time til middag (arghhh, måske klemmes der lige en halv time mere ind..) og i aften har jeg faktisk tænkt mig at skulle holde mig vågen til efter 21!! Babysteps, you know...

Og så smækker var jeg dengang for 7 år siden! Faktisk synes jeg selv, at jeg var ret smækker! Og det er jo altid noget at ha det - for der er faktisk ikke mange fede ting at sige om den dag udover at vi var ret lækre, at vi fik hinanden og at maden var god...