One small step for man, a giant leap for...

me!!!!

I know - i går skrev jeg vist noget om babysteps fordi energiniveauet ikke ligefrem har nået sine sædvanlige højder.. Men det var så i går!

For i dag så man lige mig lette røven fra sofaen.. Og blive husmoderlig.. Og sund.. Og faktisk også lidt aktiv..

Og jeg har endda hverken sovet morgen- eller middagslur i dag (selvom jeg så alligevel håber at det liiiige kan blive til en halv time inden babyøglen vågner..)

Men Aarstiderne kom jo altså lige forbi! Det var godt nok med vilje - jeg bor jo lissom ikke lige et sted, man bare sådan lige kommer forbi uden at ha et ærinde! Men sagen er jo den at jeg i sidste uge fik en brilliant ide! Nemlig at prøve en af de der Livretter-kasser fra Aarstiderne.. Sådan en kasse med nogle opskrifter og ingredienser til 3 måltider til hele familien - som både skulle være nemt og sundt og varieret og alt muligt! Og det er jo faktisk ret så fantastisk - specielt når man er ved at gå helt død i det med planlægningen af en sund og varieret kost! For selvom yngste medlem af familien er nærmest altædende, så er der til gengæld to møgunger, der nærmest i kor siger Det kan jeg ikke li! inden låget overhovedet er taget af gryden.. Og nej, kreativiteten vokser altså ikke ligefrem af den slags kommentarer!

Og der skulle jo lissom andre boller på suppen - for de sidste tre uger har der bare været lidt for mange aftener med rugbrød, pølser og frikadeller fra fryseren! Så nu skal det prøves! 

Og jeg er sgu positivt overrasket! Råkostsalat, tomatsalsa og salat klar til i aften - så er det bare at koge noget pasta (fuldkorn - naturligvis!!) og stege nogle pølser - så er den i vinkel! Og fordi jeg blev så ivrig, så er Coleslaw'en faktisk allerede gjort klar til i morgen, når der står burgere på menuen!

Så føj for den da! Og som om det faktisk ikke var aktivitet nok, så var jeg også lige ude og lege med hunden! Ikke vores egen godt nok - for der kom lige den skønneste lille Spaniel forbi - som den på billedet her! På afveje, så mens jeg fik ringet til ejermanden ku vi jo lisså godt holde fest! Hvilket jeg faktisk er glad for! For da ejermanden kom, skrumpede hundeglæden ind.. Og den blev udskældt beordret i bilen.. 
Og da var det så at jeg sådan cirka blev 10 år gammel igen - og ville ønske at jeg bare ku skjule kræet på mit værelse i al evighed!