Om børnebøger

Vi er nogle læseheste herhjemme! Men om den her finder vej til boghylden? Hmmm, det har jeg ikke lige taget stilling til endnu...

Altså tøserne ved jo allerede lidt om både det ene, det andet og det tredje, så måske vi skulle overveje at give dem lidt flere oplysninger med på vejen?

Fødselsberetning

Aii, jeg ved det jo godt.. Det er vist gået hen og blevet et modefænomen.. Det der med at dele sin fødselsberetning.. Med alle, der gider at lytte/læse eller som bare tilfældigvis er i rummet.. Og det er altså ikke for at være arrogant eller noget.. Men så er det så, du kan se mig sidder derovre i det mørke hjørne med hænderne for ørerne mens jeg med høj og skinger stemme kvidrer "lalalalalalalalalalala"..

For det er altså noget, jeg ikke helt forstår! Faktisk fatter jeg simpelthen hat af det! Som i forstår det over hele hovedet slet ikke.. Og er cirka lisså blank som enhver mand der måtte passere mens kvinden med det nyfødte barn sidder og snakker om slimprop, hindeløsning, lavement og klip..

Men allerede efter de første tre sætninger føler jeg mig evigt taknemmelig for at have født ved kejsersnit - og efter yderligere to sætninger sætter jeg kurs mod nærmeste toilet fordi billederne i mit hoved blir lidt for virkelige til at mit maveindhold blir på plads..

I know.. Jeg lever i uvidenhed.. Fordi jeg intet ved om hverken veer, fostervand og slimpropper.. Og faktisk heller ikke selv har mærket noget til efterveer.. Og at de fleste kvinder vil mene, at jeg er gået glip af en ganske vidunderlig oplevelse..

Men vil det være for usolidarisk - som kvinde - at sætte badges med teksten "Nej, jeg vil ikke høre din fødselsberetning" i produktion?

Sorry Sisters:-)

Det der med nyt job

Det får jo osse en til at tænke lidt på det med kolleger, julefrokoster og i den dur.. Og nu ved jeg jo heldigvis, at mine "nye" kolleger godt kan finde ud af at holde en fest.. Men det fik mig jo altså til at tænke lidt på nogle af de der sjove/finurlige/helt vildt pinlige episoder til diverse firmafester gennem tiderne..

FÅÅÅRK, hvor har der altså været nogle historier der!!(og jo, en af dem ku jo passende handle om hende, der scorede firmaets IT-chef til julefrokosten.. Som sidenhen gik hen og giftede sig med ham og nu sidder dér i suppedasen med tre unger.. MEN det skal det så ikke handle om!) Som dengang jeg tilbragte en time på toilettet med at trøste kontoreleven, der var blevet overgramset af chefen - "jamen, han mener altså ikke noget med det - han blir bare så klam kærlig, når han blir fuld".. Eller da jeg kom til at sidde overfor kollegaen, som så gerne ville tale om sin søn - sønnen, som jeg tidligere havde arbejdet sammen med, men som mit eneste kendskab til var, at han mistede alle hæmninger efter to øl og iøvrigt havde knaldet en 20 år ældre fælles kollega - nå ja, nice samtaleemne der! Der var så også sidemanden, der slet ikke ville holde op med at tale om sin afdøde mor - vær sød at skyde mig - og helst inden risalamanden!!! Og julefrokosten, hvor en kollega havde plantet et par skåle med hash-kager rundt om på bordene - vel at mærke uden at fortælle nogen, hvad der egentligt var i... Se, der kan vi tale om uhæmmet opførsel! Og man overhørte en mandlig kollega sige til en kvindelig ditto: "Hvis det er min pung, du leder efter, er den i baglommen. Hvis det er min pik, skal du ha hånden længere ned i lommen!" - Øhm, nogen der ska ha en kop kaffe med? Jeg vil egentlig helst glemme det, men der var faktisk også dengang, da jeg hurtigt og måske ikke helt så diskret, som jeg ku ha ønsket det, skiftede plads to minutter i velkomsttale, fordi en af mine mest kedelige kolleger satte sig ved siden af mig.. Og hvor Karma to måneder senere kom og bed mig i røven, da selvsamme kedelige kollega blev udnævnt som min chef! 


Godt, man er så hellig at man udelukkende drikker citronvand i selskab med kollegerne pissealmindelig, at man "bare" blir dum at høre på lissom resten af selskabet og går hjem i tide! Og samtidig kan glæde sig over at man trods alt ved, hvad der venter til næste firmafest!
 

En kælling får paranoia

Nå men øh, ta den! Kælling...

Forestil dig lige flg. scenarie: Du sidder i hyggeligt selskab, vino i glasset, måske en anelse bedugget - og så siger kvinden ved siden af dig: "Hold nu kæft, din mand er sgu da den største idiot, jeg har mødt".. Øh hvad? 

Nej, det er så ikke sket for mig.. Men hvis det gjorde, så tror jeg da nok lige, at jeg ville puste mig en anelse op og kræve en forklaring.. Men det sker vel egentlig heller ikke sådan særlig ofte, gør det? For vi kvinder har jo lært at hvis vi ikke har noget godt at sige, så skal vi holde vores kæft! Men lærer mænd det? Har deres mødre glemt at fortælle dem det eller har de bare glemt det i mellemtiden? Mon?

Men faktisk skete det for Mr. Nice Guy for et par uger siden.. Altså han fik ikke at vide at hans mand var en idiot.. Men at hans kone var en kælling.. Og konen - eller skulle vi sige kællingen - det er jo så mig! Say whaaat?

Aiiijjjmen, helt ærligt.. Nu kan man sgu da heller ikke sende manden ud i byen længere uden han kommer hjem med sån en sviner.. Hva fanden sker der for det? Helt ærligt.. Og min første tanke er bare at ham den anden fyr - han er sgu da en pik! Ja - og en uopdragen en af slagsen endda! For hvad ved han da om det? Ikke en skid, skal jeg sige dig! 

Og så blev jeg ked af det.. For er jeg da det? En kælling... Og synes de nu allesammen det?  Og paranoiaen ramte mig med en sidevind, der slog mig omkuld! For hvis de nu allesammen synes jeg er en kælling, så er jeg jo nok en kælling.. Og det har jeg sgu da ikke lyst til at være! 

Argh, pis mig i øret! Gu er jeg da en kælling! Men sgu da ikke hele tiden.. Kun engang imellem.. 

Men hvis du skal kalde nogens kæreste/kone/mand/mor/nabo for en kælling, gider du så ikke lige at sørge for at ha noget at ha det i? Og helst mere end bare en enkelt kommentar (som faktisk var sagt i sjov - ja, i SJOW! - hvilket Mr. Nice Guy faktisk ikke var i tvivl om... -Køb en humor, for fanden da!)

Hævede kirtler på spaniels hunde

Ovenstående søgning på Google resulterede så i dag i et besøg her på bloggen...

Skal vi vædde at vedkommende ikke fik de informationer, han havde brug for! Sorry!

Mon det fortsætter helt ind i puberteten?

Og så mødte man synet af en 2-årig med bar røv i vejret - alt imens 4-årig storesøster inspicerede... "Nej, der er ingen hår i din numse"... Så tænker man lige WTF - er det allerede tid til den snak???

Men det viste sig så, at der bare blev tjekket for evt. hundehår på afveje inden bleen skulle på.. 

Man skal altså se og høre lidt af hvert klokken ti i syv om morgenen!!

Nu med ny funktion

Som på forhånd gir mig helt vildt meget præstationsangst!! Så er det sagt!!!

For du kan nu blive fast læser - tror jeg da nok... Men giv mig lige et praj, hvis det ikke virker - og du faktisk ikke er ligeglad!

Men hvad nu hvis ingen overhovedet gider at være fast læser.. Så sidder jeg her i den anden ende og synes det stinker helt vildt - og så er jeg nødt til at stå ved det, jeg har vidst hele tiden - nemlig at jeg er så pisse uinteressant og ikke har noget at byde ind med..

Eller værre endnu - at jeg faktisk får nogle faste læsere! Som godt gider læse mit crap.. Og så får jeg jo for alvor ondt i maven - for så skal jeg lige pludselig til at finde noget klogt eller sjovt at skrive om..

Bliv fast læser! Pleeeease!!! Så jeg ved, du er derude!

NEJ!!!! Stop! Du trykker ikke på knappen, vel? Lad mig hellere leve i uvidenhed om at du er her.. Du får lov at være fluen på væggen!

PIS! Gør som du vil.. Du er helt vildt velkommen - uanset hvad du gør!

Kaffe, hukommelse og unødvendig viden

I går fandt jeg jo så lige ud af at min kaffe-craving minimerer risikoen for at blive glemsom på mine gamle dage.. Men gad vide om den ligefrem fremmer klæbeeffekten af de små grå?

I så fald skal vi vist ha fyldt op i kaffereserverne herhjemme - for Mr Nice Guy er ret sød, men huske - det kan han sgu ikke! Til gengæld er jeg udstyret med en af de der klæbehjerner.. Og det er jo umiddelbart en god ting, ikke? For så må man jo være temmelig klog.. Men nej, det var åbenbart ikke en af de klæbehjerner, jeg blev udstyret med! Jeg er simpelthen udstyret med tapetklister på indersiden af hovedet - men kun når det gælder ret ligegyldig og fuldstændig unødvendig viden.. For hvor ofte har man lige brug for at kende samtlige postnumre i hele Danmark (dog ikke Grønland!) - og hvornår er det nu lige jeg får brug for telefonnumrene der sidder fast - til legekammeraten fra 1. klasse og den kæreste, min mor havde da jeg var 11.. Måske jeg skulle starte "postnummer-oplysningen" - du er nu nummer 7 i køen.. Og kan man mon deltage i Jeopardy i kategorien postnumre?

Altså postnumrene er jo gode nok at ha.. Til når man sådan lige skal sende fødselskort til Moster Gerda i 8752. Og yngsteøglens fødselsvægt - Søborg, mellemste - Holbæk og ældste - Helsingør.. Men ellers er det jo mest bare underholdning efter en god middag.. Og telefonnumre er såmænd fine nok at huske - men de er jo lissom allerede kodet ind i telefonen, så kunne vi måske erstatte med viden, der faktisk gør en forskel...

Og betyder det mon at der på et tidspunkt ikke er mere hukommelse på harddisken? Og hvilken viden forsvinder så først? Men det skal jeg jo ikke bekymre mig om - tar bare en ekstra kop mokka!