torsdag den 30. juni 2011

Om at ha tre børn

Der er heldigvis rigtig mange fordele ved at have tre børn, som er kommet tæt efter hinanden.. Der skal ikke så meget underholdning til, ikke så mange playdates, tøj/legetøj der kan gå i arv, de store hjælper de mindre, der er ikke så meget diskussion om hvad vi skal lave/hvor vi skal hen fordi de næsten har samme behov/ønsker.. 

Men jeg skulle så lige hilse og sige, at det faktisk også har sine ulemper!

At det altid er det samme stykke legetøj, der er interessant? Og hvorfor er det at man regner med at vinde retten til det ved at indlede wrestlingkamp?

At lillesøster æder storesøstres tegninger, som de ihærdigt forsøger at fravriste hende - og hun svarer igen med at hive dem i håret - begge to og på samme tid!
At der næsten altid er en med en lorteble/snotnæse - mind mig lige om at det går over!
At mellemste øgle med ondt i maven kaster op udover gulv, seng og lillesøster!

Jeg ved, det bare er en fase! Det passerer! Og blir overtaget af noget andet.. Men i det mindste blir de vel snart så store, at jeg kan flytte ind i gæsteværelset i husets anden ende:-)

 
 

En kælling får paranoia

Nå men øh, ta den! Kælling...

Forestil dig lige flg. scenarie: Du sidder i hyggeligt selskab, vino i glasset, måske en anelse bedugget - og så siger kvinden ved siden af dig: "Hold nu kæft, din mand er sgu da den største idiot, jeg har mødt".. Øh hvad? 
Nej, det er så ikke sket for mig.. Men hvis det gjorde, så tror jeg da nok lige, at jeg ville puste mig en anelse op og kræve en forklaring.. Men det sker vel egentlig heller ikke sådan særlig ofte, gør det? For vi kvinder har jo lært at hvis vi ikke har noget godt at sige, så skal vi holde vores kæft! Men lærer mænd det? Har deres mødre glemt at fortælle dem det eller har de bare glemt det i mellemtiden? Mon?

Men faktisk skete det for Mr. Nice Guy for et par uger siden.. Altså han fik ikke at vide at hans mand var en idiot.. Men at hans kone var en kælling.. Og konen - eller skulle vi sige kællingen - det er jo så mig! Say whaaat?

Aiiijjjmen, helt ærligt.. Nu kan man sgu da heller ikke sende manden ud i byen længere uden han kommer hjem med sån en sviner.. Hva fanden sker der for det? Helt ærligt.. Og min første tanke er bare at ham den anden fyr - han er sgu da en pik! Ja - og en uopdragen en af slagsen endda! For hvad ved han da om det? Ikke en skid, skal jeg sige dig! 
Og så blev jeg ked af det.. For er jeg da det? En kælling... Og synes de nu allesammen det?  Og paranoiaen ramte mig med en sidevind, der slog mig omkuld! For hvis de nu allesammen synes jeg er en kælling, så er jeg jo nok en kælling.. Og det har jeg sgu da ikke lyst til at være! 

Argh, pis mig i øret! Gu er jeg da en kælling! Men sgu da ikke hele tiden.. Kun engang imellem.. 

Men hvis du skal kalde nogens kæreste/kone/mand/mor/nabo for en kælling, gider du så ikke lige at sørge for at ha noget at ha det i? Og helst mere end bare en enkelt kommentar (som faktisk var sagt i sjov - ja, i SJOW! - hvilket Mr. Nice Guy faktisk ikke var i tvivl om... -Køb en humor, for fanden da!)

Et sted, jeg gerne ville være

I går blev en af mine yndlingsbloggere den heldige vindere af en ferie på min absolutte yndlings-ferie-ø.. Og må faktisk tilstå, at jeg er blevet ramt af den ondeste ferie-feber! For jeg vil tilbage til Mallorca! Nu! Sgu! 

Efter at ha tilbragt mindst en årlig ferie på Mallorca de sidste – hmmm, ti-tolv år eller noget i den stil – skete der lissom noget.. Og det er nu to år siden vi sidst besøgte yndlingsøen! Men det betyder altså ikke, at mit hjerte ikke stadig er der! Men med en, to, tre små øgler, så skal tingene jo lissom også passe sammen.. Og det har det bare ikke gjort de sidste par år – damn!

Der er jo nogle fordele ved at have sån et lidt personligt forhold til rejsebranchen (eller nogen i rejsebranchen, that is..) – men der er faktisk også nogle ulemper! For hvad er det lige man gør, når der ikke lige findes den lejlighed, man gerne vil bo i – i lige præcis det område, man gerne vil bo i på yndlingsøen? Nå ja, så tar man jo ned til den der lejlighed, som står præcis som vi efterlod den på næsten-yndlings-feriestedet… Bortset fra at det endte lidt brat sidste gang..

Det hjælper så nok heller ikke lige på det, at vejrudsigten ikke ligefrem lover 30 grader.. Og at der er noget ferie, der starter i morgen.. Og som skal holdes i Danmark..
Men ku nogen ikke godt snart lige skrive en kontrakt med et lejlighedskompleks i kategorien 3-4 stykker.. Med en treværelses lejlighed, noget swimmingpool og gå-afstand til stranden? Og som ligger lige i smørhullet i Palma Nova måske? Please? For så skal jeg altså nok indfinde mig.. Finde pengene.. Sælge noget – en kjole, et barn eller noget..

For hvem der bare skulle afsted! Uden barn endda! Nogen der er interesseret i et lille projekt der involverer en uge med tre tøsebørn? Jeg sender gerne både madpenge, legetøj og bleer med.. Og jeg skal osse nok sende et postkort!

Jeg behøver ikke engang at tænke så meget over hvad vi skulle bruge tiden til.. For jeg kender godt rumlen.. Og kan endda osse huske den.. Noget med at gå til stranden, holde laaang frokostpause på Grand Cafe – lige der ved stambordet.. Og drikke en Frocachino eller to.. Og så noget med et par timer mere på stranden inden tapas på La Boveda og et smut på Abaco i Palma.. Eller måske lige et stop i Portals Nous, hvor man så kunne sukke over de store yachter og drikke en baljefuld Baileys på Grand..  Og lige snuppe en ørundtur med de obligatoriske stop ved Port d’Andratx, Soller, Valldemosa og Lluc klosteret.. Og en shop-amok-dag i Porto Pi centret i Palma..

Arggggh, jeg er gået ned.. Feberrystelser und alles.. Er der mon en læge et sted, der kan udskrive recept på rekreationsophold på Mallorca måske?

onsdag den 29. juni 2011

Om malerhjerne

Der er simpelthen gået maling og terpentin i den! Og seriøst, man kan da godt få sig en lille buzz af at stå bøjet over en spand med pensler og terpentin! Virkelig!!

At der så ikke er blevet tid til ret meget andet end en billig kemisk brandert og at male er så noget heeelt andet.. Det føles faktisk lidt af at være tilbage på arbejde - lige bortset fra at jeg normalt ikke er påvirket af andet end kaffe, når jeg er på arbejde.. Men det der med at være i gang fra 8-16:30 - og knapt ha tid til frokostpause! 

 
Legehuset er kommet hjem!!! Og alting blir altså godt - når det er færdigt! Og nu forstår jeg forresten godt, hvorfor det er, at så mange vælger at købe et færdigmalet legehus!! 

Men der er ved at være farve på.. Og møblerne står næsten klar til indflytning! Det kommer vist lige til at koste en ekstra tur i Ikea, som var udsolgt på lamperne, jeg havde i tankerne.. 




Hukit stolene er jeg topglad for! Og der er matchende bord, som står til tørre:-)
 
 
















Men jeg glæder mig mest til at vise pigerne køkkenet.. Og nej, det er jo ikke fordi jeg har designet det mest fantastiske køkken i verden. Men det er lavet med hjertet:-) Der er slebet, poleret, malet, hamret, savet og skruet.. Jeg synes, det er fedt at ku gi dem et køkken, ingen har præcis magen til! De har endnu ikke set det, da jeg vil ha huset færdigmalet inden det kommer på plads..



 

fredag den 24. juni 2011

Om udholdenhed

Som nogen måske ville driste sig til at kalde stædighed.. Men det har intet med det at gøre! Næh, udholdenhed - det er når man lige kaster en bemærkning om nogle lamper, man rigtig godt ku tænke sig - for derefter ikke at nævne et ord om dem i rigtig lang tid.. Så lige snige en enkelt bemærkning ind om at det er nogle lækre lamper - og så holde kæft igen i en 3 måneders tid.. 
Og så var det, at Mr. Nice Guy forleden aften nævnte at de der lamper, jeg engang havde nævnt ville være megacool i vores køkken! På trods af at han ved ovenstående to lejligheder blankt afviste dem! 

Om det så var mit psykologiske spil der gjorde udslaget - eller om manden bare er ved at være træt af ikke at kunne se, hvad han spiser (hvilket faktisk godt kan ha sine fordele, når frikadellerne er brændt på!) er ikke til at vide. I hvert fald har vi det seneste års tid levet med 5 køkkenlamper, der en efter en er stået af - de sidste to kan krepere any given day.. Og iøvrigt er de så støvede at der knapt kommer lys ud af dem! Fiks ide - sådan at designe kegleformede lamper, der ikke kan tages af når de skal gøres rent.. Hvad fanden ham Castiglioni har tænkt på fatter jeg minus af!!! Don't bring this home!!



Til gengæld ved jeg bare at de her vil spille max!!



Og at jeg så har fundet dem med næsten 20% rabat her er jo bare yderligere et godt argument for at da er dem, vi ska ha!

"Sommerferie til Malaga eller nye lamper til køkkenet?" Ringer du til elektrikeren eller skal jeg?