Det var så ikke liiiige det, der var meningen...

Jeg er på ferie! Yeah!!!! Og sidder på terrassen i vores skønne lejlighed med den fantastiske udsigt til bjergene! Wuhuuuuu! Og en temperatur på 40,2 grader! Og nej, vi taler ikke den slags som måles med udendørstermometer - men af den slags som måles der hvor solen aldrig skinner - selvom solen faktisk skinner en hel del her i det tyrkiske..

For sådan lige omkring en måned siden skrev jeg lidt om at være på vej tilbage efter en ordentlig omgang lungebetændelse/halsbetændelse/virus-noget - og fandeme om jeg overhovedet er kommet ud af flyet før det fuckinglortepikkerøv-sygdom er tilbage igen.. Same story! Og måtte så lige tælle.. Jeg har været syg i fucking 9 1/2 uge - og de uger har været næsten lisså svedige som filmen - bare på et helt andet niveau!!

Lyder jeg træt af det? JA!!! For der røg så 14 dages daseferie i himlen - og vi er på et fly hjem på torsdag.. Og jeg er tudefærdig! Og ungerne aner heldigvis ikke noget og tror bare, at vi skal hjem på torsdag fordi det hele tiden har været sådan.. Men jeg har fandme svært ved selv at købe den - for jeg vil sgu da blive! Bare ikke med feber, ørepine og hævede kirtler overalt..

Men i dag har været en konge dag - dele af den febertåget, men konge!! Jeg husker at sidde ynkeligt sammenfoldet i skyggen mens nogle andre gav den max gas i poolen! Og tre glade piger fik mad fra Burger King og kom trætte, mætte og glade i seng.. 
Og den har stået på stearinlys, tyrkisk take-out og en sjat øl på terrassen for vi voksne - for jeg er simpelthen nødt til at suge hver eneste dråbe ud af den her multikorte ferie..

Så de der totalt hotte updates om lækre strande og skønne solstråler - dem kommer der altså ikke så mange af i denneher omgang.. Men det blir sgu godt nok en ommer!

Ready, set, go...

Efter den nærmest mest hektiske uge - EVER - er vi faktisk ved at være klar! Klar til sol, øl, is, strand og laange, skønne dage hvor vi ikke skal lave andet end at nyde tiden og hinanden...

Og hvornår er det sidst lige sket, at jeg faktisk allerede nu - godt 6 timer før afgang - kan melde klar? Fordi alting jo er som det plejer, når der står ferie på programmet - at vi har alt for mange ting, der skal styr på i sidste øjeblik.. Men jeg tror faktisk vi er klar! Og nu venter jeg bare på en pizza og en halv times ro i sofaen hvor vi får overblik over om vi vitterligt har det hele! 

Og vi glæder os! Til solen.. Og ikke mindst til et tomt program.. Ingen aftaler eller deadlines der skal overholdes!

Men mon ikke der sniger sig et par billeder og meldinger ind - om hvor godt vi har det og hvor meget vi nyder det.. Og måske også lige lidt om alt det hektiske, der er sket i løbet af ugen! For det virkelig været en uge med kul på, med spekulationer, med armene i vejret, med bekymringer og nu med fornyet håb - men det kommer jeg tilbage til:-)

Pas på jer selv, Danmark og regnvejret!

Spank me!

Og hvornår har jeg så mon lige tænkt mig at lære at sige nej? Eller i hvert fald bare lære at lade være med at tilbyde bare..

For alle de der gode intentioner om at være i god tid med feriepakningen, helt velforberedt og overskudsagtig gik lige fløjten.. 

Nej, jeg har ikke fået lavet en huskeliste over de ting, jeg skal ha styr på inden ferien! Nej, jeg har heller ikke fået købt de ting ind som vi skal ha med! Nej, jeg har ikke styr på hvilket tøj, der skal vaskes! Men til gengæld har jeg så rigeligt mange planer for de næste dage, at pakningen kommer til at foregå lørdag aften - og at vi sikkert kun kommer afsted med det halve.. På den anden side burde to t-shirts til hver, et par klip-klappere til hver, en klapvogn og en pakke bleer vel også kunne gøre det? Og gad vide om jeg overhovedet har en bikini liggende dernede i lejligheden, som jeg kan passe - sådan med tanke på at jeg var gravid sidst vi var der..

For så var der lige en sommerfest i børnehaven som jeg lidt havde skudt i baggrunden, en begravelse der kom ind fra højre, en byfest/sommerfest jeg lidt havde svedt ud og så lige et tilbud til børnehaven om at bage et par kager.. Og i min iver fik jeg lovet øglerne at de kager der ikke blir bradepande-slagsen - men til gengæld en røvfuld cupcakes med frosting og så en flok popcakes.. Nej nej, ingen smalle steder da!

Så øverst på huskelisten kommer nu til at stå Nej-øvelser... Og jeg vil øve mig! Meget.. Måske ikke lige på ferien! "Mor, må vi få en is", "Vil du ha en øl mere", "Skal jeg smøre dig ind i solcreme" og "Trænger du ikke til en lur" - det tror jeg faktisk godt, jeg gider at sige ja til...

Den askesky der....

den er altså væk i løbet af et par dage! Sir det bare!

Så hvis du kender nogen, der skal på ferie - på søndag f.eks. - så må du gerne hilse dem og sige at askeskyen er længe væk inden da.. Slet ikke noget problem!

Barberede mandeben og røde kinder

Der var engang for sådan cirka 100 år siden..Dengang da jeg var 19, dyyybt genert, stadig havde smilehuller og lige var kommet hjem efter at ha været au pair hos skrækkelig amerikansk/fransk familie i et år.. Og jeg virkelig havde brug for et job, nogle penge og et sted at bo som ikke var hjemme hos min mor.. Hvilket bragte mig til jobsamtale på det her lille familiedrevne hotel i udkanten af min hjemby - og hvor jeg så endte med at tilbringe flere år, drikke mere kaffe end det burde være tilladt og blive noget mindre genert end da jeg startede..
 
Da jeg et par dage senere startede som tjener i hotellets restaurant, rykkede samtidig adskillige cykelryttere, massører, pressefolk og andet godtfolk ind, da hele menageriet omkring 6-dages løbet skulle bo og spise på hotellet. Hvilket skulle være starten på en hel uge med blussende kinder og behov for at krybe langs gulvpanelerne...
For allerede det første hold gæster, jeg skulle betjene - 2 af feltets udenlandske ryttere - startede ud med at bringe mig helt ud af fatning, da den ene efter at have afgivet bestilling på drikkevarer udbrød et You're gorgeous - jeps, henvendt til mig - og med høj og klar stemme, så samtlige gæster i restauranten nysgerrigt skulle ha styr på hvem det mon var henvendt til.. Jo tak for en kompliment - men idet jeg hverken følte mig særligt gorgeous eller hjemmevant med den form for komplimenter, var jeg faktisk tæt på at gå i brædderne af ydmygelse..

Men det skulle vise sig at det bare var en blød start - for da løbet startede et par dage senere stod den 3 gange om dagen på fællesspisning for ryttere/massører - og jeg skal lige love for at deres spisesal ku kaldes testosteronfyldt område! Inkl. lumre blikke, sjofle jokes, frække tilbud, pasta, honning og i rigelige mængder nybarberede mandeben! Og hvor jeg klarede mig igennem de 3x2 timers daglige buffeter udelukkende ved hjælp af venlige smil, pæne afvisninger og tilknappet skjorte..
Men skæbnen ville jo så, at jeg også at jeg et par aftener også skulle et smut i den runde hal for at levere sandwiches og mælkeris - og det var jo egentlig meget hyggeligt lige at se en times tid af løbet.. Indtil den første buket så landede i armene på mig! Og jeg blev mere genert end genert! Hvorefter der så åbenbart gik sport i det der med at smide buketter efter mig.. For det var jo helt vildt sjow at se mig med røde kinder, når der kom en buket flyvende og jeg ikke havde andet valg end at gribe dusken..

Løsningen lå jo lige for - og jeg valgte at gå i dækning, blive på hotellet og dermed undgå flere flyvende buketter.. Troede jeg... For resultatet blev at nogle af rytterne så i stedet bragte buketterne tilbage til hotellet - og så ku jeg stå der med en overfyldt restaurant og røde kinder og pænt tage imod blomster og kindkys! Jeps, der er lissom en grund til at jeg aldrig har overvejet en karriere som blomsterpige! Men i det mindste forblev Leth og Mader's trusler om at præsentere mig for 6-dages løbets tilskuere blot en trussel! Og det har ganske sikkert sparet mig for en temmelig stor psykologregning!

Jeg overlevede! Faktisk to år i træk! Og 2. år med knapt så røde kinder! For om ikke andet gav oplevelsen mig da hår på brystet og der skal i dag noget mere til end blomster, testosteronfyldte lokaler og mænd i cykelshorts til at bringe mig ud af fatning! Og trods alt er det da rart nok at have sådanne oplevelser i bagagen - med tanke på at der ikke er nogen der har kastet blomster efter mig lately:-)