Det var så ikke liiiige det, der var meningen...

Jeg er på ferie! Yeah!!!! Og sidder på terrassen i vores skønne lejlighed med den fantastiske udsigt til bjergene! Wuhuuuuu! Og en temperatur på 40,2 grader! Og nej, vi taler ikke den slags som måles med udendørstermometer - men af den slags som måles der hvor solen aldrig skinner - selvom solen faktisk skinner en hel del her i det tyrkiske..

For sådan lige omkring en måned siden skrev jeg lidt om at være på vej tilbage efter en ordentlig omgang lungebetændelse/halsbetændelse/virus-noget - og fandeme om jeg overhovedet er kommet ud af flyet før det fuckinglortepikkerøv-sygdom er tilbage igen.. Same story! Og måtte så lige tælle.. Jeg har været syg i fucking 9 1/2 uge - og de uger har været næsten lisså svedige som filmen - bare på et helt andet niveau!!

Lyder jeg træt af det? JA!!! For der røg så 14 dages daseferie i himlen - og vi er på et fly hjem på torsdag.. Og jeg er tudefærdig! Og ungerne aner heldigvis ikke noget og tror bare, at vi skal hjem på torsdag fordi det hele tiden har været sådan.. Men jeg har fandme svært ved selv at købe den - for jeg vil sgu da blive! Bare ikke med feber, ørepine og hævede kirtler overalt..

Men i dag har været en konge dag - dele af den febertåget, men konge!! Jeg husker at sidde ynkeligt sammenfoldet i skyggen mens nogle andre gav den max gas i poolen! Og tre glade piger fik mad fra Burger King og kom trætte, mætte og glade i seng.. 
Og den har stået på stearinlys, tyrkisk take-out og en sjat øl på terrassen for vi voksne - for jeg er simpelthen nødt til at suge hver eneste dråbe ud af den her multikorte ferie..

Så de der totalt hotte updates om lækre strande og skønne solstråler - dem kommer der altså ikke så mange af i denneher omgang.. Men det blir sgu godt nok en ommer!

Ready, set, go...

Efter den nærmest mest hektiske uge - EVER - er vi faktisk ved at være klar! Klar til sol, øl, is, strand og laange, skønne dage hvor vi ikke skal lave andet end at nyde tiden og hinanden...

Og hvornår er det sidst lige sket, at jeg faktisk allerede nu - godt 6 timer før afgang - kan melde klar? Fordi alting jo er som det plejer, når der står ferie på programmet - at vi har alt for mange ting, der skal styr på i sidste øjeblik.. Men jeg tror faktisk vi er klar! Og nu venter jeg bare på en pizza og en halv times ro i sofaen hvor vi får overblik over om vi vitterligt har det hele! 

Og vi glæder os! Til solen.. Og ikke mindst til et tomt program.. Ingen aftaler eller deadlines der skal overholdes!

Men mon ikke der sniger sig et par billeder og meldinger ind - om hvor godt vi har det og hvor meget vi nyder det.. Og måske også lige lidt om alt det hektiske, der er sket i løbet af ugen! For det virkelig været en uge med kul på, med spekulationer, med armene i vejret, med bekymringer og nu med fornyet håb - men det kommer jeg tilbage til:-)

Pas på jer selv, Danmark og regnvejret!

Spank me!

Og hvornår har jeg så mon lige tænkt mig at lære at sige nej? Eller i hvert fald bare lære at lade være med at tilbyde bare..

For alle de der gode intentioner om at være i god tid med feriepakningen, helt velforberedt og overskudsagtig gik lige fløjten.. 

Nej, jeg har ikke fået lavet en huskeliste over de ting, jeg skal ha styr på inden ferien! Nej, jeg har heller ikke fået købt de ting ind som vi skal ha med! Nej, jeg har ikke styr på hvilket tøj, der skal vaskes! Men til gengæld har jeg så rigeligt mange planer for de næste dage, at pakningen kommer til at foregå lørdag aften - og at vi sikkert kun kommer afsted med det halve.. På den anden side burde to t-shirts til hver, et par klip-klappere til hver, en klapvogn og en pakke bleer vel også kunne gøre det? Og gad vide om jeg overhovedet har en bikini liggende dernede i lejligheden, som jeg kan passe - sådan med tanke på at jeg var gravid sidst vi var der..

For så var der lige en sommerfest i børnehaven som jeg lidt havde skudt i baggrunden, en begravelse der kom ind fra højre, en byfest/sommerfest jeg lidt havde svedt ud og så lige et tilbud til børnehaven om at bage et par kager.. Og i min iver fik jeg lovet øglerne at de kager der ikke blir bradepande-slagsen - men til gengæld en røvfuld cupcakes med frosting og så en flok popcakes.. Nej nej, ingen smalle steder da!

Så øverst på huskelisten kommer nu til at stå Nej-øvelser... Og jeg vil øve mig! Meget.. Måske ikke lige på ferien! "Mor, må vi få en is", "Vil du ha en øl mere", "Skal jeg smøre dig ind i solcreme" og "Trænger du ikke til en lur" - det tror jeg faktisk godt, jeg gider at sige ja til...

Den askesky der....

den er altså væk i løbet af et par dage! Sir det bare!

Så hvis du kender nogen, der skal på ferie - på søndag f.eks. - så må du gerne hilse dem og sige at askeskyen er længe væk inden da.. Slet ikke noget problem!

Barberede mandeben og røde kinder

Der var engang for sådan cirka 100 år siden..Dengang da jeg var 19, dyyybt genert, stadig havde smilehuller og lige var kommet hjem efter at ha været au pair hos skrækkelig amerikansk/fransk familie i et år.. Og jeg virkelig havde brug for et job, nogle penge og et sted at bo som ikke var hjemme hos min mor.. Hvilket bragte mig til jobsamtale på det her lille familiedrevne hotel i udkanten af min hjemby - og hvor jeg så endte med at tilbringe flere år, drikke mere kaffe end det burde være tilladt og blive noget mindre genert end da jeg startede..
 
Da jeg et par dage senere startede som tjener i hotellets restaurant, rykkede samtidig adskillige cykelryttere, massører, pressefolk og andet godtfolk ind, da hele menageriet omkring 6-dages løbet skulle bo og spise på hotellet. Hvilket skulle være starten på en hel uge med blussende kinder og behov for at krybe langs gulvpanelerne...
For allerede det første hold gæster, jeg skulle betjene - 2 af feltets udenlandske ryttere - startede ud med at bringe mig helt ud af fatning, da den ene efter at have afgivet bestilling på drikkevarer udbrød et You're gorgeous - jeps, henvendt til mig - og med høj og klar stemme, så samtlige gæster i restauranten nysgerrigt skulle ha styr på hvem det mon var henvendt til.. Jo tak for en kompliment - men idet jeg hverken følte mig særligt gorgeous eller hjemmevant med den form for komplimenter, var jeg faktisk tæt på at gå i brædderne af ydmygelse..

Men det skulle vise sig at det bare var en blød start - for da løbet startede et par dage senere stod den 3 gange om dagen på fællesspisning for ryttere/massører - og jeg skal lige love for at deres spisesal ku kaldes testosteronfyldt område! Inkl. lumre blikke, sjofle jokes, frække tilbud, pasta, honning og i rigelige mængder nybarberede mandeben! Og hvor jeg klarede mig igennem de 3x2 timers daglige buffeter udelukkende ved hjælp af venlige smil, pæne afvisninger og tilknappet skjorte..
Men skæbnen ville jo så, at jeg også at jeg et par aftener også skulle et smut i den runde hal for at levere sandwiches og mælkeris - og det var jo egentlig meget hyggeligt lige at se en times tid af løbet.. Indtil den første buket så landede i armene på mig! Og jeg blev mere genert end genert! Hvorefter der så åbenbart gik sport i det der med at smide buketter efter mig.. For det var jo helt vildt sjow at se mig med røde kinder, når der kom en buket flyvende og jeg ikke havde andet valg end at gribe dusken..

Løsningen lå jo lige for - og jeg valgte at gå i dækning, blive på hotellet og dermed undgå flere flyvende buketter.. Troede jeg... For resultatet blev at nogle af rytterne så i stedet bragte buketterne tilbage til hotellet - og så ku jeg stå der med en overfyldt restaurant og røde kinder og pænt tage imod blomster og kindkys! Jeps, der er lissom en grund til at jeg aldrig har overvejet en karriere som blomsterpige! Men i det mindste forblev Leth og Mader's trusler om at præsentere mig for 6-dages løbets tilskuere blot en trussel! Og det har ganske sikkert sparet mig for en temmelig stor psykologregning!

Jeg overlevede! Faktisk to år i træk! Og 2. år med knapt så røde kinder! For om ikke andet gav oplevelsen mig da hår på brystet og der skal i dag noget mere til end blomster, testosteronfyldte lokaler og mænd i cykelshorts til at bringe mig ud af fatning! Og trods alt er det da rart nok at have sådanne oplevelser i bagagen - med tanke på at der ikke er nogen der har kastet blomster efter mig lately:-)

Solrige dage og saftevand på terrassen

Det har været en af de der skønne weekender, hvor øglerne har nydt at komme på græs! Og hvor der faktisk også er blevet lavet en lille smule havearbejde! Pletvise perioder af triste tanker, men i det store og hele har det været en af de weekender, hvor der bare har været god tid og masser af kram og kys:-)
Og familien i feriehuset ved siden af er i gang med at pakke sammen, så der igen blir lidt stille på matriklen.. Og vi igen slipper for lyden af brændekløvning præcis når ungerne er puttet for natten eller middagslur. Og jeg undres konstant over hvorfor det liiige præcis er de tidspunkter, der åbenbart er de helt rigtige til at kløve brænde?

Og der er nedtælling til ferie.. Godnat-øl på terrassen.. 28 grader.. Sol.. Swimmingpool.. Daglige besøg på yndlingsrestauranten.. Bare ben og numser.. Strand.. Skrækkelige souvenirbutikker.. Saftevand på terrassen.. Og intet andet end tid til hygge og hinanden.. Har jeg sagt, at jeg glæder mig? Og er ved at falde bagover af stress over alle de ting, jeg skal nå inden? Men jeg glæder mig!

Kys hinanden

I dag føles livet ekstra skrøbeligt og dagen skal ikke bruges til ret meget andet end at tænde et lys for en ven, som ikke længere er - og til at kramme mine børn og min mand!


Kram og kys hinanden!

Fuck af - det'min småkage!

Jeg skal altså bage i morgen - mest fordi Vibeke var så fræk at flashe hendes yndlingssmåkager! Men også lidt fordi jeg har smidt de der 4 1/2 kg som stædigt satte sig fast efter babyøglens fødsel og det kan jeg vel godt fejre med et par kager?
Jeg har tænkt mig at bage dobbeltportion (ca. 110 småkager) og æde lisså mange jeg overhovedet kan inden resten af familien kommer hjem! For det skal man nemlig ifølge opskriften - "Spis kagerne, mens de er nybagte og lune."

Og det her med småkagerne snakkede jeg så med øglerne om da jeg hentede dem i børnehaven i eftermiddag! Og efterfølgende måtte jeg så ha et alvorsord med Olivia på 2 om at hun ikke under nogen omstændigheder må sige ordet "småkage" (og i særdeleshed ikke råbe det højt!) før hun har lært at udtale det helt korrekt - med s! For nok er det helt vildt charmerende, men ikke særligt velopdragent når den 2-årige råber noget der allermest lyder som FUCK AF!

Man ved, man er på barsel når..

man bruger en halv dag på at få logget på sin arbejdsmail/intranet via en VPN-forbindelse, der nærmest slet ikke kan huske ved mig - og som iøvrigt ikke er helt enig med mig om passwordet.. For så at finde ud af at der var deadline for bestilling af billetter til George Michael koncert for 2 dage siden.. Og så iøvrigt har har en inbox med mere end 300 mails, fordi man altså ikke liiiige har haft tid (og det handler næsten slet ikke om manglende lyst....) til at logge på siden januar.. Og så finder ud af at 5 kolleger ikke længere er kolleger.. Og ved et hurtigt kig på intranettet falder over mindst 7 navne på kolleger, jeg ikke kender..

Og jeg mindes om at jeg vist liiige skal ha fundet det der brev hvori der står hvor længe jeg egentlig har barsel - for det kan jeg sgu da ikke huske... Jeg ved jo bare, at jeg dukker op igen engang i september, men måske jeg lige skal ha styr på at de faktisk sætter mig tilbage på lønningslisten et stykke tid forinden - så jeg kan holde ferie med løn når nu dagpengene hører op..

Og jeg skal jo ligefrem til at tænke på arbejde igen!! Altså, ikke at jeg ikke glæder mig... For det gør jeg da! Jeg glæder mig jo til voksensnak uden de konstante afbrydelser af barn med lorteble, barn der skal roses for den fiiiine tegning, barn der har tabt en pose havregryn på gulvet osv., jeg glæder mig til at sælge, at møde mine kunder igen, at løse opgaver og til smagen af succes når det hele går op i en højere enhed! Men den der kombination af 37 timers arbejdsuge, dårlig samvittighed, 3 børn under 5 år, arbejdsdage der trækker ud til laangt efter lukketid og fik jeg nævnt den dårlige samvittighed - det glæder jeg mig faktisk ikke synderligt meget til!

Men det er altså det klokken er slået - for jeg skal til møde med min nye chef i næste uge.. Jeg har nemlig fået ny chef (Yay yay, jubii jubii yay yay!!) fandt jeg ud af da hun ringede til mig forleden.. Og måtte spørge hvem hun egentlig var - fordi jeg kun har hørt rygter om at jeg fik ny chef tilbage i februar! Fordi nogen (som i gammel chef) har glemt at ringe til mig.. 

Jo, virkeligheden banker på - men jeg har nu altså ikke tænkt mig at åbne døren før engang til august/september - indtil da blir det udelukkende med døren på klem og sikkerhedskæden på  - for det her barsel er jeg altså ikke helt færdig med!

Fantastisk eftermiddag

med tre glade øgler, der har ladet sig kysse og kramme alt det, moren gad.. Og de to ældste har kun slået på hinanden to gange siden de kom hjem.. Og gad faktisk også både kysse og kramme både mig og hinanden godnat.. Og yngsten lagde sig til at sove allerede i første forsøg (shhhhhhhh - lad nu for helvede vær' at jinx'e det!!!).. Klokken er 20 - madpakkerne er smurt, rygsækkene til morgendagens skovtur med børnehaven er pakket og hunden er fodret og luftet!
Og så er det, jeg overvejer om ikke jeg bare skal lukke, slukke og se en times tv i sengen, om jeg skal male skabslåger eller om jeg måske skulle smøre mig en rugbrødsmad..

Det har været en god dag! Jeg har vel for fanden da fortjent aftensmad i sengen... Med cola! Og Ritter Sport til dessert... Og cafe latte..

En fridag til mor

Altså, jeg ved jo godt, jeg er på barsel.. Men enhver kan vel godt trænge til en fridag? Sådan en af de der dage, hvor man bare kan starte bilen og køre ud i det blå, smide sig med en bog eller bruge en halv dag på at surfe eller skrive et par blogindlæg.. 

Og det har jeg virkelig trængt til! For udover noget sygdom der har gjort at jeg stort set ikke har været udenfor en dør, så har der bare de sidste mange uger været lidt for meget mor-klæbende baby, for mange dage med far hjemmefra og alt for lidt tid og energi til at gøre noget godt for mig selv.. Og så var det jo Mr. Nice Guy tilbød at ta en hjemmedag, så jeg ku få fri - og lige lade op til (endnu..) et par dage alene med hund, hus og børn.. Og det er altså ikke brok - nej, det er det altså ikke! For sådan er tingene nu engang bare!

Wiiiiii.... Så så man jo lige mig der fik smidt de to ældste af i børnehaven, drønede hjem til kaffe og et blogindlæg inden jeg satte kursen mod frisøren! Og tænkte at jeg så derefter ville køre hjem, nyde en god frokost med manden inden jeg så ville snuppe den bærbare og indtage soveværelset med en plade chokolade og noget kaffe - for så ku jeg liiige få skrevet lidt på et par blogindlæg, der ligger halvfærdige i baghovedet..

Næste gang tar jeg bare den bærbare med et andet sted hen, ikke!

For knapt var jeg kommet ind af døren før babyøglen med tænder på vej sad parkeret på højre hofte - inkl. småklynk og morpyller! Og kategorisk nægtede at sove middagslur.. Mens feber- og hosteramte Mr. Nice Guy fik sig en lur i soveværelset.. Indtil jeg kørte ned for at hente de to store i børnehaven..

Og fik jeg sagt, at jeg bare holder min næste fridag ude - cafe, busskur, et venteværelse - men i hvert fald ude:-)

Når ordene blir svære..

De sidste dage har jeg skrevet, slettet, tænkt, skrevet lidt igen, funderet, tudet, slettet og er nu der, hvor det ikke kan være anderledes...

For jeg var jo til den her fødselsdag for nogle uger siden - hos en god ven som fik mirakler på glas.. Miraklerne lader vente på sig..
Et par af de andre gæster gav os en lille opgave - at skrive en lille historie, hilsen eller noget til fødselsdagsbarnet - og hvert skriv samles så i en bog.. En virkelig smuk tanke, men en ganske svær opgave! 
Og i løbet af de seneste uger er det gået den helt forkerte vej og alt for hurtigt - og lige nu ser det bare ikke godt ud og der er alt for mange tanker og tårer..

Anyways, jeg fik skrevet.. Og valgte den lidt korte, omend ærlige version.. Ingen lange historier eller eventyr der starter med Der var engang..

Kæreste Dorte,

Okay, det her er sgu ikke verdens nemmeste opgave.. For jeg havde jo forberedt at skulle skrive noget helt vildt sjovt og finurligt i anledning af din fødselsdag – sådan noget om rynker, slapt maveskind og forringet syn… Men i bund og grund betyder de ting jo ikke en kæft – for i løbet af det sidste år, men de sidste uger i særdeleshed har verden forandret sig rigtig meget.. Og det er det, der gør det her så svært!

For jeg skulle jo skrive noget for at fejre at du er fyldt 40 – og for at fejre dit liv.. Og pludselig kommer alle de ting snigende – dem, som man slet ikke har lyst til at tænke på – og som det ingenlunde var meningen, vi skulle tage stilling til.. Det skulle handle om weekendophold, rejser og gåture på stranden. Om Østrig, Mallorca, Ribe, Skagen og Kreta. Om lange og hyggelige frokoster, Sushi, vin, iskaffe og Mickey Mouse boller. Om styrt på grusvej, besøg hos Dr. Klam, Miss Marple-hat og lange hyggelige eftermiddage med Scrabble og drinks. Om delfiner, solbrændte rygge, flotte udsigter og skilifte. Om sød vin i blå flasker, børnefødselsdage, sødme og milde øjne.

Ti år.. Det er den tid, der er gået siden vi lærte hinanden at kende.. Ti år er på mange måder lang tid, men på ingen måde længe nok! For når alt kommer til alt, så tror man jo at man har al den tid i hele verden, man kunne ønske sig – og så sker der noget, som gør at tiden pludselig bliver knap og man slet ikke kan nå alt det, man gerne ville og alt det, man troede, man skulle nå! Og det kommer til at handle om ting, man egentligt gerne ville have sagt og ting, man gerne ville nå at gøre og opleve.

Med vores ti år i bagagen er jeg ikke den, der er tættest på, men jeg synes jo heller ikke, vi er færdige.. Og der er så meget mere i dig end milde øjne, varme smil, god mad, planlægning og foldede viskestykker. Der er styrken, kærligheden til dine drenge, evnen til at holde sammen på mennesker omkring dig. Så mange ting, vi er mange, der vil savne!

Og det er jo ikke hensigten -  hverken med livet eller det her skriv – at det skal være et farvel.. For vi håber alle sammen på, at tingene ordner sig, falder i hak, at den næste kur virker og får kræften til at skrumpe ind og helt forsvinde! Og jeg sender positive tanker, fe-støv og helende energier! Og kærlige tanker til dig, til John og til jeres to skønne, skønne drenge. Og uanset hvordan morgendagen ser ud, så gemmer både hovedet og hjertet på en masse skønne billeder af dig – og som jeg gerne vil dele igen! Med dig og med dine drenge!

Tak Dorte – for den du er og for det, du gir og deler!

Og tilbage er så frygten, tårerne og håbet..

Babyface og Botoxface

Så læste man så det med... En 8-årig pige, som får Botox-indsprøjtninger!!!! WHAAAAT???

Jo jo, for det er helt vildt vigtigt at bibeholde et babyface når man deltager i beauty pageants! Og man skulle jo nødig ligne en gammel traver på 8.... 

Foto lånt fra http://makeupbeauty.bloguez.com

Og når nu vi alligevel doper ungerne med hårlak og pudder, så kan vi vel lissågodt gå hele vejen og lige gi dem et skud Botox...

Jeg får simpelthen lyst til at lamme hver eneste muskel i morens krop med Botox - gør det noget?

Og så kom jeg faktisk til at tænke på, hvornår jeg mon første gang stegte i et solarium... Bum bum bum - vel omkring de der 6-7 år.. Gad vide om ikke nogen hemmeligt har ønsket at grille min mor lidt a la scenen med Stens mor i Zappa?

The one(s) we do not speak of..

For sådan nogle har vi da allesammen, har vi ikke?

Og egentligt er det lidt ærgerligt.. At man ikke bare kan dele alle de der sjove/sørgelige/finurlige/mærkelige/klamme oplevelser uden at skulle tænke på at træde nogle over tæerne!

Men det gør vi jo! Tænker over det, you know! Og undlader at dele for ikke at såre nogen!

Så derfor hverken har eller får jeg et etiket, der hedder Svigermor.. Det ville ellers være ganske interessant læsning - og i nogle henseender ret så sørgelig.. Så hvis nogen undres over at der ikke er så mange gode ting at sige om min bryllupsdag, så handler det i nogen grad om The one we do not speak of... Og sådan er det bare!

Til gengæld må jeg så fristes til at sige at Payback's a Bitch! For Mr. Nice Guy's svigermor endte så med heller ikke ligefrem at være a walk in the park.. Men ifølge den her så hører vi til de kun 5% og så må man vel godt føle sig lidt speciel:-)

Der blir piftet og gloet...

Og det kan jeg sgu da godt forstå! I dag har både Maren og Karoline skrevet om det der med lækkerhed, som får mændene (og kvinderne) til både at glo, pifte og vælte på cyklen.. Og med lækkerhed som deres er det jo faktisk en ganske naturlig ting!

Hvilket så får mig til at tænke hvornår nogen sidst piftede efter mig - eller bare gad vende sig om på gaden... Hmmmmm! Altså, godt nok har jeg på det sidste slet ikke været ude - men måske man liiige skulle lægge sig lidt i selen..

På den anden side husker jeg så alligevel dengang (for 87 år siden) da der var 6-dages løb i Herning, hvor de der lange blikke og pift var liiiige i overkanten! Og samtlige ryttere så en sport i at kaste buketterne i armene på mig.. Og faktisk er jeg ikke helt overbevist om at det var lækkerhed, der gjorde udslaget eller om det bare blev sjovt at gøre mig så flov, jeg lignede en postkasse!
Og faktisk var jeg tæt på at kaste op af ydmygelse, da Leth og Mader henover natmaden højrøstet ville vide, hvor mange buketter, jeg så havde høstet den dag!

Og derfor er jeg så ikke længere i hotelbranchen!

Mon det fortsætter helt ind i puberteten?

Og så mødte man synet af en 2-årig med bar røv i vejret - alt imens 4-årig storesøster inspicerede... "Nej, der er ingen hår i din numse"... Så tænker man lige WTF - er det allerede tid til den snak???

Men det viste sig så, at der bare blev tjekket for evt. hundehår på afveje inden bleen skulle på.. 

Man skal altså se og høre lidt af hvert klokken ti i syv om morgenen!!

One small step for man, a giant leap for...

me!!!!

I know - i går skrev jeg vist noget om babysteps fordi energiniveauet ikke ligefrem har nået sine sædvanlige højder.. Men det var så i går!

For i dag så man lige mig lette røven fra sofaen.. Og blive husmoderlig.. Og sund.. Og faktisk også lidt aktiv..

Og jeg har endda hverken sovet morgen- eller middagslur i dag (selvom jeg så alligevel håber at det liiiige kan blive til en halv time inden babyøglen vågner..)

Men Aarstiderne kom jo altså lige forbi! Det var godt nok med vilje - jeg bor jo lissom ikke lige et sted, man bare sådan lige kommer forbi uden at ha et ærinde! Men sagen er jo den at jeg i sidste uge fik en brilliant ide! Nemlig at prøve en af de der Livretter-kasser fra Aarstiderne.. Sådan en kasse med nogle opskrifter og ingredienser til 3 måltider til hele familien - som både skulle være nemt og sundt og varieret og alt muligt! Og det er jo faktisk ret så fantastisk - specielt når man er ved at gå helt død i det med planlægningen af en sund og varieret kost! For selvom yngste medlem af familien er nærmest altædende, så er der til gengæld to møgunger, der nærmest i kor siger Det kan jeg ikke li! inden låget overhovedet er taget af gryden.. Og nej, kreativiteten vokser altså ikke ligefrem af den slags kommentarer!

Og der skulle jo lissom andre boller på suppen - for de sidste tre uger har der bare været lidt for mange aftener med rugbrød, pølser og frikadeller fra fryseren! Så nu skal det prøves! 

Og jeg er sgu positivt overrasket! Råkostsalat, tomatsalsa og salat klar til i aften - så er det bare at koge noget pasta (fuldkorn - naturligvis!!) og stege nogle pølser - så er den i vinkel! Og fordi jeg blev så ivrig, så er Coleslaw'en faktisk allerede gjort klar til i morgen, når der står burgere på menuen!

Så føj for den da! Og som om det faktisk ikke var aktivitet nok, så var jeg også lige ude og lege med hunden! Ikke vores egen godt nok - for der kom lige den skønneste lille Spaniel forbi - som den på billedet her! På afveje, så mens jeg fik ringet til ejermanden ku vi jo lisså godt holde fest! Hvilket jeg faktisk er glad for! For da ejermanden kom, skrumpede hundeglæden ind.. Og den blev udskældt beordret i bilen.. 
Og da var det så at jeg sådan cirka blev 10 år gammel igen - og ville ønske at jeg bare ku skjule kræet på mit værelse i al evighed!

Zoo

Årets første tur i Zoo var et hit - og mon ikke det snart blir tid til det igen?

Jeg kender i hvert fald en der gerne snart vil på hesteryg igen! Og måske man så kunne lokke storesøster med? Selvom hun ikke meget for at hoppe op på noget, som faktisk bevæger sig....

 

Om hovedbeklædning og fyldte chokolader

Okay, jeg ved godt, det er lææænge siden efterhånden – at William fik sin Katie.. Men de her hatte er simpelthen dukket op så mange gange i mine feberdrømme de sidste par uger!

 

WTF?????

Specielt den som Beatrice til højre i billedet har på… Det ligner jo nærmest en æske fyldte chokolade, hun har knaldet i panden med et stykke tyggegummi… Jeg håber virkelig hendes stylist er fyret! Og hvis hun ikke havde en stylist, men selv havde valgt den, så håber jeg virkelig at der er råd til at hyre en stylist til hende!

Og hvad angår de fyldte chokolader... Dem ku jeg faktisk godt æde et par stykker af!

Skarp træning og bikiniklar

Okay, jeg har været verdens værste blogger de sidste uger - sorry! Men jeg har simpelthen ligget vandret i hård kur og skarp træning for at blive klar til sommer, bikini og bar mave.. Og nu er jeg altså klar!! Så klar man nu kan blive når faktisk energiniveauet ligger så lavt at jeg knapt kan rejse mig fra sofaen for at hente et glas vand eller kæmpe mig en tur på toilettet..

Og det er altså løgn! Og så alligevel ikke helt..

Jeg har ikke en skid været på kur eller trænet! Men det til trods så vejer jeg nu det samme som da jeg for syv år siden sagde I do til Mr. Nice Guy - og jeg sværger at jeg har de sejeste mavemuskler! Hvis det ikke var for lidt løs hud, så ville den cooleste six pack faktisk være lige der - på min mave!!

Jeg har været ramt af noget influenza-noget, noget ørepine-noget og så lige noget lungebetændelses-noget! Og den der stik-mig-lige-tyve-cecil-af-de-grønne-og-en-gammel-dansk-hoste, den har simpelthen fået min mave i den ondeste form!

Utallige liter cola og nogle penicilliner senere er jeg her så endelig igen - på en skala fra 1-10 er jeg på vej mod en lille 2'er i energiniveau og jeg formår stadig at trylle uanede mængder af gult, selvlysende (oh yes, vi taler virkelig totalt-glow-in-the-dark-agtigt!!) snot frem, kraniet knager når jeg ligger vandret og jeg er faktisk helt synkroniseret med 9 mdr. øglebaby (1 times morgenlur, 3 timers middagslur og sengetid mellem 19-20!), men nu skal det være slut!

Så i dag nappede jeg faktisk kun en halv times morgenlur, en time til middag (arghhh, måske klemmes der lige en halv time mere ind..) og i aften har jeg faktisk tænkt mig at skulle holde mig vågen til efter 21!! Babysteps, you know...

Og så smækker var jeg dengang for 7 år siden! Faktisk synes jeg selv, at jeg var ret smækker! Og det er jo altid noget at ha det - for der er faktisk ikke mange fede ting at sige om den dag udover at vi var ret lækre, at vi fik hinanden og at maden var god...