Bekymringer

Hold nu kæft, hvor er der mange bekymringer, når man blir forældre.. Som om jeg overhovedet kan huske hvordan det var at leve et ubekymret liv inden, men jeg har en svag ide om, hvordan det var..

De sidste dage har bekymringen siddet som en sort knold i maven og lige nu er det bare venten, venten, venten..

Ældstepigen.. Som er verdens sejeste og alligevel verdens mest sårbare pige.. Som altid klarer skærene for de andre, sørger for ro og orden og som nok skal fortælle hvordan kagen skal skæres.. Og nu med skelende øje..

Midt i sidste uge var det bare tydeligt, at noget var galt! For venstre øje sidder slet ikke, hvor det skal.. WTF????!!!??? Man kan sgu da ikke blive skeløjet overnight - eller kan man.. Og der blev surfet, googlet og ringet.. Og lige nu venter vi på tiden hos øjenlægen.. Og det kan være 100 forskellige ting - og vi krydser bare fingre for, at det er en af de aldeles fredelige ting, der ligger til grund!

Og selvom jeg trækker vejret dybt ned i maven, flasher billederne af øjenklap, operationer og scanninger i mit hoved.. Og mindst ti gange i den forløbne weekend har jeg overvejet at lave det hysteriske opkald til vagtlægen om at sætte himmel og jord i bevægelse..

Pigebarnet selv er ret så upåvirket.. Og tak for det! Først da vi spurgte ind til det, kom det frem, at det faktisk gjorde lidt ondt - "men det gør ikke noget".. Hvad som helst for at slippe for at skulle en tur omkring lægen:-) Men en tur omkring øjenlægen blir det altså - med løfter om cafebesøg, varm cacao og en strøgtur bagefter..

Så søde rare øjenlæge - vil du ikke nok være sød at sige at det bare er noget, der kan dukke op - og som forsvinder igen i løbet af i morgen.. Please.. Og søde rare julemand - et lille mirakel - er det noget, du ka klare? Gerne med levering lige inden 1. december...