I dag er en af de dage, hvor afleveringen af ældstebarnet fik hjertet til at græde og det gør ondt helt ind i sjælen.. Og hvor jeg allerhelst ville hente hende hjem og holde hende tæt hele dagen.. Fordi hun har det svært!
Av for den altså!
Fordi vi har det her barn, som er så lille og skrøbeligt, men opfører sig så voksent, tænker store tanker og er så alvorlig.. Og føler sig udenfor.. Og som befinder sig bedst, hvor hun kan gøre godt for andre, hjælpe og vise omsorg - og som har svært ved at klemme sig ind i de andres leg..
Det sensitive barn, som har brug for masser af ro, hvile og søvn for at få verden til at fungere.. Og har brug for et puf når det kommer til social kontakt.. Hvilket vi nogle gange glemmer fordi hun kan det hele..
Vi syntes lige, at det gik så fint.. Og pigebarnet har sprudlet af glæde.. Og befandt sig så fint i gruppen af piger i børnehaven.. Og så kommer dagene, hvor hun er ked af det.. Hvor hun bare gerne vil være sammen med de voksne.. Og sine søstre.. Der, hvor hun finder tryghed og kender sin plads..
Og vi famler for at hjælpe.. For at give tryghed, selvværd og mod til at være social.. Og håber, at hun finder balancen.. Og mit hjerte græder fordi jeg genkender så meget at mig selv i hendes lille væsen..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar