Stilhed

Siden klokken 9 har huset været stille.. Sådan en tung og beroligende stilhed.. Som jeg har nydt mens jeg har siddet i køkkenet og leget julenisse.. Og fryder mig ved tanken om at Godt begyndt er halvt fuldendt.. For ikke alle kalendergaverne er i hus endnu, men det når vi jo nok..

Og jo.. Jeg er tyvstartet.. På det med adventslysene.. Men det er så hyggeligt!

Om børnebøger

Vi er nogle læseheste herhjemme! Men om den her finder vej til boghylden? Hmmm, det har jeg ikke lige taget stilling til endnu...

Altså tøserne ved jo allerede lidt om både det ene, det andet og det tredje, så måske vi skulle overveje at give dem lidt flere oplysninger med på vejen?

Fødselsberetning

Aii, jeg ved det jo godt.. Det er vist gået hen og blevet et modefænomen.. Det der med at dele sin fødselsberetning.. Med alle, der gider at lytte/læse eller som bare tilfældigvis er i rummet.. Og det er altså ikke for at være arrogant eller noget.. Men så er det så, du kan se mig sidder derovre i det mørke hjørne med hænderne for ørerne mens jeg med høj og skinger stemme kvidrer "lalalalalalalalalalala"..

For det er altså noget, jeg ikke helt forstår! Faktisk fatter jeg simpelthen hat af det! Som i forstår det over hele hovedet slet ikke.. Og er cirka lisså blank som enhver mand der måtte passere mens kvinden med det nyfødte barn sidder og snakker om slimprop, hindeløsning, lavement og klip..

Men allerede efter de første tre sætninger føler jeg mig evigt taknemmelig for at have født ved kejsersnit - og efter yderligere to sætninger sætter jeg kurs mod nærmeste toilet fordi billederne i mit hoved blir lidt for virkelige til at mit maveindhold blir på plads..

I know.. Jeg lever i uvidenhed.. Fordi jeg intet ved om hverken veer, fostervand og slimpropper.. Og faktisk heller ikke selv har mærket noget til efterveer.. Og at de fleste kvinder vil mene, at jeg er gået glip af en ganske vidunderlig oplevelse..

Men vil det være for usolidarisk - som kvinde - at sætte badges med teksten "Nej, jeg vil ikke høre din fødselsberetning" i produktion?

Sorry Sisters:-)

Om den gnavede fornemmelse i maven og lyspunkter

Der var noget med en overskudskvinde, der godt lige måtte dukke op i går.. Og sørme!!! Det gjorde hun! Måske ikke lige helt klokken 7, som vi egentlig havde aftalt, men skide nu være med det!

For jeg har altså ligget lavt på det seneste.. Og tæsket mig selv gul og grøn.. Over alt det, jeg ikke når og alt det, jeg ikke kan.. For jeg har ikke nået at bage i den her uge - og faktisk heller ikke i sidste uge eller ugen før.. Og jeg har heller ikke nået at få afleveret børnetøjet i genbrugsbiksen, få fundet julekasserne på loftet, pakket kalendergaver ind og fået bund i stakken med vasketøj.. Og nummer 1 på listen over ting, jeg har punket mig selv for: nej, jeg har heller ikke fundet et job!

Men så var det jo at hun kom forbi i går.. Og jeg garanterer altså ikke for, hvor længe hun blir! Hun har det med at stikke hovedet forbi nu og da - nogle gange blir hun så længe, at jeg faktisk tror, at hun permanent er flyttet ind, men næ nej, hun efterlader mig igen som en slatten karklud bedst som jeg tror, det bare kører derudaf!

Men så er det jo, at man bare skal være glad for at hun faktisk dukkede op! Og gav mig nogle gevaldige skrald i røven for at være sådan en skrappedulle overfor mig selv.. Og vi er faktisk blevet enige om at lade andre være dem, der gir mig med pisken - og at jeg så til gengæld lige gir mig selv et break! Så det gør jeg nu!

Og samtidig tror jeg faktisk, at jeg blev færdig med at sørge over det job der, som røg ad h.... til.. Og den gnavende fornemmelse, der har siddet i maven de seneste uger, er blevet erstattet af noget, der faktisk minder en lillebitte smule om lykke og fred.. Jeg fandt aldrig lige helt ud af hvad fornemmelsen kom af - det var bare sådan en underlig uro, nogle bange anelser og fornemmelsen af at der ville ske noget virkelig skidt - men væk er den!

Og mens jeg i går sad der henover en latte og skrev liste på liste på liste over alle de ting, jeg gerne vil, så dukkede den op.. Den lille boblende fornemmelse af at alt nok skal gå.. Og glæden over en hel masse ting, som jeg i sidste og forrige uge sprang let og elefant henover.. Den gode ven, som mistede sit livs kærlighed i foråret - men som faktisk har fundet glæden og kærligheden igen, og som virker gladere og mere afslappet end jeg før har set ham.. Og babytæer og duften af nybagt baby, som får æggestokkene på rutsjetur.. Og mellembarnet, som faktisk i to HELE uger nu har teet sig som om hun ikke  længere synes, at mor er den værste i verden..

Og hovedet er blevet tømt for crap - det står nu i stedet på lister, som kan streges ud og smides væk.. Der er atter ansøgninger ude i den virkelige verden og en samtale booket til næste uge.. Og der har endda været både tid og overskud til at få smidt tøj af i genbrugsen OG hentet juleting på loftet!

Det lykke der.. Det er sgu godt nok! Og hey, jeg skal kun vente 4 dage mere før reparatøren kommer og kigger på opvaskemaskinen, der er gået i koma! Det ku jo være meget værre...

Om selvpineri, ynk og karatespark

Aiiimen, hvor meget er det så lige man er ved at gå op i limningen måske.. Med en uge der gik lidt for hurtigt, indeholdt lidt for store mængder opkast og for mange afslag..

Og jeg ku rable om hvordan jeg kun når 1/3 af de ting, jeg burde, men allerede halvvejs er nødt til at trække stikket med et "undskyld, jeg ska lige ud og kaste op... Igen.."

Hvor fanden er hende overskudskvinden? Som lige nåede at bage boller mens malingen tørrer og vaskemaskinen centrifugerer.. Og som osse lige nåede at sidde ned - bare fem minutter om dagen..

På mandag, siger du? Jamen, så venter jeg bare her imens.. Skal vi sige, hun er her klokken 7 mandag morgen? Så ser jeg lige om ikke jeg lige ka nosse mig sammen til at sætte kaffe over og få givet selvynken et karatespark!

Go weekend!!! Eller nowet...