Om de der øgler

Nu skrev jeg så i mit forrige indlæg, at der i nat var lidt for mange børn i sengen. Og det var der også - i hvert fald for mange til at kunne få en ordentlig nattesøvn.. Men det var sgu osse lidt hyggeligt!! Specielt fordi jeg fik lov at ligge tæt med mellemste øgle! Hvilket ellers aldrig sker - og når jeg siger aldrig, så er det altså som i never-ever-aldrig!

For mine børn er faktisk temmelig forskellige!

Der er over-øglen - Isabella på 4 - som er mild, krammende og kyssende og meget mor-glad.. Følsom, pligtopfyldende, genert, grænseløst regelrytter, lidt stille, elsker perleplader og at tegne - og så ligner hun velsagtens.. eehm.. - vistnok mig! Og har glat og lyst hår..

WTF - hun sidder stille??

Og så har vi Olivia på 2 med det mørke, krøllede hår! Som ikke gider kysse eller kramme - i hvert fald ikke med mor! Som kravler op og ned ad væggene, laver ballade og smækker med døren, når hun blir sendt på sit værelse.. Og som i hvert fald ikke gider rydde op! Vader ind i fremmede med træsko på og aldrig græder - medmindre det er af raseri.. Og som for et år tilbage hellere marcherede(!) i seng uden godnathistorie, når det var mors tur til at putte! Jeg tror faktisk bare, at hun venter på at lære ordene til at sige Fuck off til mig...

Mys mys - igen!!

Heldigvis er yngste-øglen Victoria på 7 mdr endnu så lille at hun bare lader mig kysse og kramme alt det, jeg gider.. Og jeg gider! Meget! For tænk nu, hvis hun nu heller ikke gider om to måneder!! Noget siger mig, at hun blir lisså robust som Olivia, men en mellemting mellem de to hvad angår følsomhed.. Og så kan jeg jo altid håbe på, at hun godt gider at blive kysset på længe endnu:-)