mandag den 18. april 2011

Om at vinde i lotteriet

For det har jeg!! Klasselotteriet, sgu!! 

Og jeg gik helt i stå, da jeg læste mailen - jeg sværger at mit hjerte overhovedet ikke slog!

127.435

Sgu! Det stod der!!

Indtil det så gik op for mig, at det ikke er beløbet, der står øverst.. Men lodnummeret!

Men hey, jeg har vundet!!! Og nu har jeg så lagt hovedet i blød - for hvad skal vi dog bruge de 540 kr. til?? Oh yes, beløbet stod lidt længere nede... 540 danske kroner!

Men de dækker jo så kun en brøkdel af den mindre formue, der blev smidt i Ikea i dag:-) Men det var altså også en dejlig dag!  

Men det her påskeferie er fandeme også hårdt! Med tre tøser på tur! Og jeg er trættere end et alderdomshjem! Men pigerne har haft en fest - og venter bare på at det blir morgen og solskin - for de har proklameret at de kommer til at tilbringe HELE dagen i morgen i sandkassen med nye skovle, spande og sandkager.. 

Og jeg drømmer om at kunne sidde ved siden af med cafe latte og Elle.. Eller måske få plantet et par krukker! 
Det er faktisk lidt som skiferie - bare uden afterski! Man blir jo helt naturlig træt ovenpå al den friske luft og  larmende og ferieglade unger! Måske man bare skulle snuppe sig en håndbajer og lege afterski inden den står på Zzzzzzz..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar