Om regnvejr og dårlige oplevelser

Det regner i noget, der ligner en uendelig strøm udenfor mit vindue! Jeg elsker regnvejr - på de dage, hvor man kan beholde nattøjet på hele dagen og tænde op i pejsen.. Spise hjemmebagte boller og chokolade - og bare lave ingenting..

Til gengæld hader jeg regnvejr på hverdagene, hvor ungerne skal hentes/bringes, der skal handles ind og løbes ærinder.. Autostol ind, et vådt bukseben, vådt hår, køretur, autostol ud, mascaraen løber fordi regnen slår lige ind i ansigtet, indkøb, autostol ind, køretur, autostol ud, endnu et vådt bukseben og en spand vand i hovedet.. You get the idea - hader regnvejr!!

Og så er jeg faktisk lidt sur.. Og fordi regnen siler ned er det altså bare lidt sværere at komme tilbage i det ellers så gode humør! 

Mens jeg var ude og handle med babyøglen blev jeg faktisk et øjeblik usynlig!! Det er rigtig nok - det blev jeg faktisk.. Det varede kun et øjeblik, men væk var jeg! Eller måske alligevel ikke... 

For jeg stødte på en gammel kollega.. En kær gammel kollega faktisk! Vi har vel arbejdet sammen i noget der ligner 6-7 år, men mens jeg har været på barsel er hun stoppet i firmaet, hvor hun ellers har været i godt 25 år.. Sådan lige pludselig og uden forvarsel.. Og uden afskedsreception eller nærmere forklaring..Men som altid ved nogle jo mere end andre - og grunden til den hurtige exit var så at hun havde taget af kassen.. Og det er ikke kagekassen, vi snakker om her! Nope, cool cash - og tilsyneladende en del af dem! Så farvel og tak! Og man undrer sig over hvad der gik galt.. For noget må jo ha været helt galt. Det er jo slet ikke den kollega, jeg kender - og som endda har strikket et par trøjer til mine to ældste øgler.. Hende som altid lige gav en krammer når man havde brug for det, og som passede sit arbejde uden at brokke sig (ret meget - i hvert fald). DET regnestykke er slet ikke gået op for mig!
Og faktisk har jeg mest af alt ondt af hende! Indtil i dag, that is! For det der med usynligheden - det skete lige præcis da jeg gik forbi hende og sagde "hej".. Helt uden at blinke ignorerede hun mig totalt! Og det gjorde mig først sådan lidt forvirret - og bagefter blev jeg sgu sur! Jeg forstår jo godt, at hun helst bare vil gemme sig pga dårlig samvittighed, rygterne der svirrer og den fordømmelse, der sikkert også har ramt hende! Men jeg synes jo faktisk at hun er sød og vi har altid snakket rigtig fint sammen, så det gjorde mig ærligt talt rigtig sur og skuffet at hun bare så forbi mig - og faktisk gav mig følelsen af, at jeg har gjort noget galt... Øv altså!

Men når ungerne er kommet i seng, så satser jeg på at en aften iført nattøj foran brændeovnen med tv og chokolade kan skræmme surheden væk!