fredag den 8. april 2011

Planlægning til ugen der kommer

Jeg har så småt taget hul på planlægningen for ugen, der kommer.. Madplan, hvem henter/bringer, playdates osv.
Og for bare tre år siden havde jeg troet, det skulle være løgn!! Men med de tre øgler, ulvetimer, manglende nattesøvn og alt for meget, der skal laves, så er det altså en nødvendighed..

Og når Mr. Nice Guy så ovenikøbet er væk hjemmefra et par dage i kommende uge, så skal der faktisk ikke meget til før det går galt - og hvis ikke det skal ende op med alt for meget take-out, møgumulige unger og blødende mavesår så skal der altså planlægges!

Og det gik helt fint med planlægningen -indtil det slog mig at det jo er på torsdag!!!! Dåben! Tvillingerne! Valdemar og Dagmar eller hvad de nu kommer til at hedde!! Det blir en prægtig dag! Og der er faktisk ikke engang særlig meget royalist i mig.. Men jeg er eddemame en sucker for de smukke kjoler - og jeg skal klart sidde på 1. parket og dømme what to do og what NOT to do! Og knibe en tåre når der blir spurgt "hvad skal børnene hedde".. Arjmen, det blir jo helt fantastisk!



Og de er sgu da lækre! Ejjj, jeg får altså helt lyst til en 4. baby.. Men ku jeg så måske få et par barnepiger og kronprinsparrets babytøjs-kollektion med oveni købet? Be om?


Ja, planlægningen gik sgu i stå! Altså den med mad og playdates.. I hvert fald kan jeg love at torsdag IKKE står på playdate her i huset for der er dømt All day tv! Kaffe, slik, klapsammen-rugbrødsmadder og Asti! Oh yes, Asti på en torsdag eftermiddag!! Man er vel en lille smule royal - og det kan godt være at de der kongelige drikker fransk champus, men bobler er bobler - og Asti er favoritten når man ikke gider noget der er så surt, man får hønserøv!

Hold nu kæft, torsdag blir en go dag! Og pludselig blev tanken om næste uge til en fest - trods dagene som enlig mor.. Det skal jeg lige prøve at huske når jeg i tirsdag/onsdag bitcher i eet væk!
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar