torsdag den 30. juni 2011

Om at ha tre børn

Der er heldigvis rigtig mange fordele ved at have tre børn, som er kommet tæt efter hinanden.. Der skal ikke så meget underholdning til, ikke så mange playdates, tøj/legetøj der kan gå i arv, de store hjælper de mindre, der er ikke så meget diskussion om hvad vi skal lave/hvor vi skal hen fordi de næsten har samme behov/ønsker.. 

Men jeg skulle så lige hilse og sige, at det faktisk også har sine ulemper!

At det altid er det samme stykke legetøj, der er interessant? Og hvorfor er det at man regner med at vinde retten til det ved at indlede wrestlingkamp?

At lillesøster æder storesøstres tegninger, som de ihærdigt forsøger at fravriste hende - og hun svarer igen med at hive dem i håret - begge to og på samme tid!
At der næsten altid er en med en lorteble/snotnæse - mind mig lige om at det går over!
At mellemste øgle med ondt i maven kaster op udover gulv, seng og lillesøster!

Jeg ved, det bare er en fase! Det passerer! Og blir overtaget af noget andet.. Men i det mindste blir de vel snart så store, at jeg kan flytte ind i gæsteværelset i husets anden ende:-)

 
 

1 kommentar:

  1. Hahaha, du har din sag for - men tror der er rigtig mange småbørnsforældre der kan nikke genkendende til ovennævnte.

    Fortsat god "kamp-dag"

    Mille

    SvarSlet